Problemhund? Sådan får du en rolig, tryg og ufarlig hund 

Nogle hunde er bange. Andre er stressede, understimulerede, dårligt socialiserede eller har smerter. Nogle er havnet hos en ejer, der ikke var forberedt på racens størrelse, styrke, aktivitetsniveau eller temperament.

En hund skal være rar og tryg at være sammen med - både for familien, gæster, naboer, forbipasserende og andre dyr. Det kræver træning, realistiske valg og ansvar fra første dag.

En problemhund er sjældent bare uartig

Når en hund gør voldsomt, knurrer, snapper, bider eller kaster sig frem i linen, bliver den ofte kaldt dominerende, stædig eller ulydig.

Men adfærden kan have mange årsager. Hunden kan være usikker, bange, frustreret eller have lært, at voldsom adfærd får ubehagelige situationer til at forsvinde. Den kan også have ondt i tænder, ører, led, ryg eller mave, uden at ejeren har opdaget det.

Derfor bør alvorlige adfærdsproblemer aldrig kun ses som et spørgsmål om opdragelse. Før man strammer reglerne eller træner mere, bør hunden undersøges hos dyrlægen, så smerter og sygdom ikke bliver overset.

Den trygge hund begynder med det rigtige valg

Mange problemer begynder allerede, før hunden flytter ind. Hvis man vælger hund efter udseende, mode eller en romantisk idé om racen, kan man få en hverdag, der ikke passer til hundens behov. En stor, stærk hund kan være svær at styre fysisk. En jagt- eller hyrdehund kan kræve langt mere aktivering, end familien havde forestillet sig. En hund med stærk vogtende adfærd kan være vanskelig i et hjem med mange gæster, børn eller tæt naboskab.

Før man vælger hund, bør man se ærligt på tid, erfaring, bolig, kræfter og daglige rutiner. En hund skal ikke kun passe til drømmen om hund. Den skal passe til hverdagen. Mange problemer kan forebygges, hvis hundens behov passer til hjemmet fra begyndelsen. Overvejer du hund senere i livet, kan du læse vores guide til hund efter 60 og valg af den rigtige hund.

Socialisering handler om trygge erfaringer

En hund bliver ikke automatisk social, fordi den møder mange mennesker, hunde og steder. For mange indtryk på én gang kan tværtimod gøre hunden mere utryg.

God socialisering handler om rolige, positive erfaringer. Hvalpen skal lære, at verden er til at forstå. Den skal møde mennesker, børn, andre hunde, trafik, lyde, dyrlæge, håndtering og nye steder i et tempo, hvor den kan følge med. En hvalp, der gentagne gange bliver presset, forskrækket eller overvældet, kan lære, at verden er farlig. Det kan senere vise sig som gøen, flugt, udfald eller aggressiv adfærd.

Socialisering bør derfor ske med ro, afstand og belønning - ikke ved at tvinge hunden ind i situationer, den tydeligt forsøger at undgå. Dansk Kennel Klub fremhæver, at god socialisering og miljøtræning kan mindske risikoen for problemer som angst og aggression i mødet med andre hunde.

Se hundens advarsler i tide

Mange bid kommer ikke uden varsel. Problemet er ofte, at signalerne bliver overset, misforstået eller straffet væk. Hold især øje med, om hunden stivner i kroppen, vender hovedet væk, slikker sig om munden, gaber uden at være træt, trækker sig, gemmer sig, knurrer, viser tænder eller snapper i luften.

Det er også et faresignal, hvis hunden vogter mad, legetøj, sofa, seng eller ejer. Det samme gælder, hvis den gør udfald mod mennesker, børn, cyklister eller andre hunde. Jo tidligere man reagerer på hundens signaler, jo bedre kan man forebygge, at situationen bliver farlig.

Hvis hunden er aggressiv

Aggression skal tages alvorligt. Det er ikke noget, man bør vente på går over af sig selv. Hvis hunden knurrer, snapper, bider eller gør udfald, er første skridt at skabe sikkerhed. Hunden skal holdes væk fra situationer, hvor den kan skade mennesker eller dyr. Den bør føres i snor, og i nogle tilfælde kan mundkurv være nødvendig, mens man får professionel hjælp.

Lad ikke børn være alene med en hund, der har vist aggressiv adfærd. Lad heller ikke gæster, fremmede eller andre hunde teste, om det går bedre næste gang.

Kontakt dyrlæge, så hunden kan blive undersøgt for smerter eller sygdom. Søg derefter hjælp hos en kvalificeret hundetræner, adfærdsrådgiver eller dyrlæge med særlig viden om adfærd. Dansk Kennel Klub anbefaler, at man reagerer, før små adfærdsproblemer udvikler sig til større problemer.

Ved alvorlig aggression handler det ikke om at vinde over hunden. Det handler om at forstå, hvorfor hunden reagerer, og om at sikre, at den ikke får mulighed for at skade nogen.

Hvis hunden har bidt

Hvis en hund har bidt et menneske eller en anden hund, skal situationen tages alvorligt med det samme. Få først hunden væk fra situationen. Hjælp den, der er blevet bidt, og søg læge eller dyrlæge, hvis der er skade. Notér, hvad der skete, hvem der var til stede, og hvilke forhold der førte op til episoden.

Kontakt hundens ansvarsforsikring, og kontakt politiet, hvis der er tale om en alvorlig episode. Indtil sagen er vurderet, bør hunden holdes væk fra situationer, hvor noget lignende kan ske igen.

Det er politiet, der vurderer, om en hund skal aflives efter et bid. Ejeren kan i visse tilfælde forlange en hundesagkyndig undersøgelse, før politiet træffer afgørelse. Ved skambid skal politiet som udgangspunkt lade hunden aflive. Fødevarestyrelsen beskriver skambid som en vurdering af både hundens adfærd og selve skaden.

Hvad siger loven om hundeansvar?

Som hundeejer har man ansvar for sin hunds adfærd. Det gælder i hjemmet, på gaden, i parker, i skoven og alle andre steder, hvor hunden færdes. Hunde i Danmark skal registreres i Dansk Hunderegister. Hunden skal også bære hundetegn med ejerens navn og adresse, og hundeejeren skal have en lovpligtig ansvarsforsikring.

I byer og områder med bymæssig bebyggelse må hunde ikke færdes på gader, veje, stier eller pladser, der er åbne for almindelig færdsel, uden enten at være i bånd eller være sammen med en person, der har fuldt herredømme over dem.

Overtrædelser af hundeloven kan straffes med bøde. I alvorlige tilfælde kan der være strengere konsekvenser, og personer kan i visse situationer frakendes retten til at have med hunde eller andre dyr at gøre.

Hunde man ikke må have i Danmark

I Danmark er 13 hunderacer forbudt. Forbuddet gælder også krydsninger, hvor én eller flere af de forbudte racer indgår. Det betyder, at hundene ikke må ejes, avles eller medbringes til Danmark. Det gælder også, selv om hunden er købt lovligt i udlandet. Turister må heller ikke tage de forbudte hunde med til Danmark.

Der gælder dog særlige regler for hunde i transit gennem Danmark, hvor hunden kun kortvarigt må luftes uden for transportmidlet. Der gives ikke dispensation fra forbuddet.

Hvis politiet er i tvivl om hundens race eller type, kan ejeren blive bedt om at dokumentere, at hunden ikke er omfattet af forbuddet. Det kan for eksempel være med stambog eller anden dokumentation for hundens afstamning.

Hvornår bør man søge hjælp?

Søg hjælp tidligt, hvis hunden knurrer ad familiemedlemmer, snapper efter børn eller gæster, bider mennesker eller dyr, vogter mad eller soveplads, gør voldsomme udfald i snor eller virker konstant stresset og bange.

Man bør også reagere, hvis hunden ikke kan håndteres hos dyrlægen, ikke kan være alene hjemme eller bliver sværere at styre med tiden. Jo længere hunden har øvet en uønsket adfærd, desto sværere kan den være at ændre. Derfor er tidlig hjælp ofte langt bedre end at vente, til problemet bliver farligt.

Hvornår er det uforsvarligt at beholde hunden?

Det er en svær beslutning, men nogle gange er det ikke ansvarligt bare at fortsætte.

Det kan være uforsvarligt at beholde hunden uden en klar plan, hvis den gentagne gange bider, hvis ejeren ikke kan styre den fysisk, hvis den er farlig for børn, gæster eller andre dyr, eller hvis den lever i konstant stress. I nogle tilfælde kan en anden ejer med mere erfaring være en mulighed. I andre tilfælde er problemet så alvorligt, at en dyrlæge og en adfærdsfaglig vurdering er nødvendig.

Det ansvarlige valg er ikke altid det letteste. Men hundens trivsel og sikkerheden for mennesker og dyr omkring den skal komme først.

En god hund skabes i hverdagen

En rar, rolig og tillidsfuld hund er ikke et tilfælde. Den formes af arv, tidlige erfaringer, træning, daglige rutiner, sundhed og ejerens ansvar.

De fleste hunde har brug for det samme: Tryghed, tydelige rammer, søvn, motion, mental aktivering og mennesker, der kan aflæse deres signaler. Når hunden bliver mødt med ro, forståelse og konsekvent træning, får den bedre forudsætninger for at blive en tryg del af familien. Og når ejeren tager ansvar i tide, bliver hverdagen mere sikker - både for hunden og for alle omkring den.

Kilder:

Fødevarestyrelsen om valg af hund, ansvarsforsikring, registrering, forbudte hunderacer og skambid. Hundeloven via Retsinformation. Dansk Kennel Klub om socialisering, miljøtræning og adfærdsproblemer.