Topmenu

Kategori: Kæledyr

Især hunden synes særlig tilfreds, når den får lov til at ligge og putte i sengen med sin ejer.

Hund og kat i seng og soveværelse? 

Hunde er selskabelige og kan slet ikke få nok at den nære kontakt til deres ejere. Har de først én gang fået lov til at spendere natten i dobbeltsengen, så kan man være helt sikker på, at de står forventningsfulde og logrer ved foden af sengen, aftenen efter. Katte er ofte mindre sociale, alligevel smutter de som regel også gerne op i de lune, bløde dyner, hvis de kan se deres snit til det.

Men er det klogt at give plads til hund og kat i sengen? Det har forskere ved Mayo Clinic's Center for Sleep Medicine in Phoenix, undersøgt.

Ifølge deres undersøgelser så har dyr, der får lov til at sove ved siden af deres ejere et højere tillidsniveau og et tættere bånd til de mennesker, der er i deres liv.

Den tætte kontakt har sundhedsmæssige fordele for vores dyr; niveauet af neurotransmittere som dopamin, stiger, og det giver, ligesom hos mennesker, en følelse af velvære.

Fordele og ulemper

At sove sammen med sit kæledyr, er normalt ikke noget der anbefales, mest fordi det kan ødelægge din nattesøvn.

"Hunde sover sjældent roligt en hel nat. De bevæger sig restløst rundt i sengen, skubber, snorker og bjæffer i søvne. Al den aktivitet kan forstyrre nattesøvnen”, siger Vsevolod Polotsky, professor i søvnforskning ved Johns Hopkins University School of Medicine.

Selvom man ikke nødvendigvis registrerer forstyrrelserne, så kan det være nok til at påvirke den dybe søvn”, siger Kristen Knutson, professor i neurologi ved Northwestern University's Feinberg School of Medicine. "Denne form for søvnforstyrrelse kan øge niveauet af stresshormonet, cortisol, hvilket forværre problemet".

Alligevel tyder ny forskning på, at der også er fordele ved at have sine kæledyr hos sig om natten.
"Mennesker med depression eller angst kan have gavn af at have deres kæledyr i sengen," siger søvnspecialist, Dr. Raj Dasgupta, professor i klinisk medicin ved Keck School of Medicine ved University of Southern California. ”Kæledyret kan fungere som en beroligende pude, der bidrager til følelsen af ro og tryghed”.

Ifølge data fra de nye studier, så oplyser mere end halvdelen af de kæledyrsejere, der deltog I undersøgelsen, at de oplevede en øget ro og bedre søvn med kæledyrene I soveværelset.  For de fleste forudsatte det dog, at kæledyret sov på gulvet i stedet for i sengen.

Overvejelser

Drømmer du om at lade din kat eller hund sove i soveværelset, så er det klogt at gøre sig nogle overvejelser.

  • Lider du af astma, allergi eller lungesygdom, så kan den længerevarende, tætte kontakt med kæledyrets pels udløse allergiske reaktioner.
  • Døjer du i forvejen med søvnløshed, så kan et uroligt kæledyr forværre problemet.
  • Lopper lægger gerne æg i en lun seng, og selvom de foretrækker at leve på kæledyret, så kan man være uheldig at opleve loppebid.
  • Mider trives i fugt og varme, og derfor er sengen et ideelt sted at leve og formere sig.
  • Med en hund i sengen risikerer man nemt, at blive slikket i ansigtet. Men dyr kan have bakterier, som mennesker kan blive alvorligt syge af, og da hunde gerne stikker snuden i både afføring og ådsler, og kan man være uheldig at redde sig blandet andet salmonella og bændelorm.
  • Da både hunde og katte ofte færdes ude, hvor der er skovflåt, risikerer du flåtbid og i værste fald Borrelia.

 

Kæledyr
Problemhund? Sådan får du en rolig, tryg og ufarlig hund 

De fleste hunde bliver ikke problemhunde fra den ene dag til den anden. Uro, gøen, udfald, knurren og aggressiv adfærd begynder ofte længe før, hunden bider eller bliver svær at styre.

Læs mere
Kæledyr
Hvalpechok: Den første tid med hvalp kan ramme hårdt 

På sociale medier ligner hvalpelivet ofte ren idyl: små poter, leg i haven og hyggelige stunder i sofaen. Men for mange nye hundeejere bliver den første tid langt mere krævende end forventet - med søvnunderskud, konstant opsyn og tvivl om, om man gør det godt nok.

Læs mere
Kæledyr
Sommerens blågrønne alger kan forgifte din hund 

En tur til stranden eller søen er for mange hunde noget af det bedste ved sommeren. Men når vejret er varmt og vandet står stille, kan koncentrationen af blågrønne alger stige - og det kan være farligt for hunde, der bader eller drikker af vandet.

Læs mere
Kæledyr
Hund efter 60 - Vælg rigtigt 

Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange lyst til at få hund. Det er let at forstå. En hund giver selskab, faste rutiner, daglige gåture og en god grund til at komme ud - også på dage, hvor sofaen ellers trækker.

Læs mere
Kæledyr
Hvad er det med folk og deres hunde? 

Jeg bor i et område, hvor næsten hver anden husholdning har hund. Jeg bryder mig ikke om hunde – ikke fordi jeg er bange for dem, men fordi jeg er træt af at få deres efterladenskaber hængende under skoene.

Læs mere
Kæledyr
Når ferien slutter skal hunden også vænne sig til hverdagen 

Ferien er forbi, og vi skal vænne os til hverdagens rutiner igen. Det kan være en udfordring - ikke kun for os mennesker, men også for vores firbenede venner.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^