___________________________
Hej brevkasse,
Selvom jeg, gennem årene, ofte har tænkt på en mand, som jeg engang var kæreste med, så har jeg aldrig kontaktet ham. Men nu har han kontaktet mig.
Jeg er midt i 50´erne og har været gift i 18 år. Min mand og jeg har tre børn sammen, et godt familieliv, gode jobs osv. Mit ægteskab og børnene har altid afholdt mig fra at kontakte min ekskæreste, men nu hvor han har kontaktet mig, har jeg rigtig meget lyst til at se ham. Han er netop blevet skilt, og lægger op til, at vi kan mødes og snakke om gamle dage. Spørgsmålet er om jeg skal sige det til min mand. Jeg er selvfølgelig bange for, at han bliver ked af det, så måske er det bedre, at jeg holder det for mig selv? Hvad mener du?
___________________________
Kære H
Når du forestiller dig, at din mand bliver ked af at høre om dine planer om at møde din ungdomskæreste, så tænker jeg, at din længsel efter denne anden mand rækker ud over en snak om gamle dage. Om det er minderne om den vilde ungdomssex I engang havde, om du mindes ham som den gode lytter - eller om det I havde sammen virkelig var en dybere kærlighed, det ved kun du…
Men du er nået et sted i livet, hvor det er tid at få lukket drømmebøgerne og i stedet tænke på dit liv i den virkelige verden. Snart står du foran et nyt kapitel i dit liv. Børnene rejser hjemmefra, og du får tid og frihed til at tænke på dig selv og dine egne behov. Det kan, for den korrekte og gode hustru, som du er i selvpræsentationen, kræve mod, at vise selvstændighed i denne nye rolle - især da du længe kun har været tydelig omkring din familierolle. Men din egen tid er kommet igen - nu.
Jeg vil foreslå, at du begynder derhjemme. Skriv en liste over alt det, du er træt af ved dit nuværende liv, måden I gør tingene på, måden din mand tillader sig at ignorere dine ønsker på - alt det negative. Og især alt det, som din mand kan kritiseres for. Skriv listen enkelt og tydeligt, punkt for punkt, så du, når du kigger ned ad listen, kan sige: ”Ja, der står alt det, som jeg har haft af kritik og skjulte ønsker”.
Nu fremgår det ikke af dit brev, hvorvidt din mand er ærekær, svag eller fraværende. Måske er han lidt af hvert, og mere til. Men det er, i lyset af dine bagvedliggende overvejelser, på tide, at du gør dit bo op. Giv din mand en chance. Sig til ham: ”Kære ven, jeg har lavet en liste over kritik/ønsker til mit liv med dig. Den hænger på indersiden af din skabsdør, så du kan læse den hver morgen fremover. Gå ind og læs den. Hvis der er noget, du vil have uddybet, så spørg mig. Og ellers har du frit slag, og kan byde ind med det, du synes. Om en måned fortæller jeg dig, hvad jeg synes om, hvad du har brugt listen til. Og ja, resultatet vil jeg bruge til planlægge mit fremtidige liv med. Hvis du bruger tiden til at kritisere mig for, at jeg gør dig bange, så er jeg bange for, at jeg har dårlige nyheder om vort fremtidige liv sammen. Involver mig på baggrund af min liste. Det ville være det rette at gøre. ”.
Måske vil den næste måned være svær, måske vil den være let og dejlig. Når måneden er omme, så spørg dig selv: Hvordan har du det nu i dit ægteskab? Føler du dig alene, eller er der måske opstået en spirende følelse af nærhed til din ægtefælle? Hvad tænker jeg lige nu om den anden mand? Er han blevet mere spændende - eller har du glemt ham?
Hvis månedsregnskabet resulterer i et klart billede af, at du alligevel skal være mest alene i dit fremtidige liv, så mød dog ungdomsvennen. Og gør det i hemmelighed. Det er så meget nemmere at skalte og valte med sit liv alene og i fuld kontrol. For hvordan forestiller du dig, at din mand kunne reagere positivt på, at du sagde til ham: ”Jeg skal ud og snakke med min ungdomskæreste på søndag. Jeg har tænkt på ham hverdag gennem hele vores ægteskab, så nu synes jeg det kunne være spændende også at genoptage forbindelsen”.
Du risikerer at blive skilt. Så begynd i stedet - iklædt din smukke, kærlige selvstændighed - at udfordre det liv, du faktisk har.
Peter Kongshaug
