Topmenu

Krebsegilde: Svenske traditioner og opskrifter

En traditionel kräftskiva i Sverige er et festligt krebsegilde med masser af ferskvandskrebs, snaps og snapseviser.

Hold krebsegilde med svenske traditioner 

Sæsonen for jagten på det røde guld er begyndt, når der fra den 8. august fanges ferskvandskrebs i store mængder i de svenske søer og åer. Fangsten fejres med det traditionelle krebsegilde, eller 'kräftskiva' som det hedder på svensk, hvor familie og venner samles til en lang festlig nat. Her nydes krebs i store mængder sammen med snaps, leg og lystige snapseviser.

I Sverige kan man i sæsonen købe krebs hos den lokale fiskehandler, men det er også muligt selv at tage ud og fange dem. Kontakt Länsstyrelsen og hør mere om betingelserne for fiskeri i området.

Forbered dit eget krebsegilde

Har man ikke mod på selv at fange krebsen, kan de ofte bestilles hos fiskehandlere på nettet. De fine krebs smager skønt, er nemme at tilberede og bør serveres med øl og snaps, dild aioli eller mayonnaise, citron og frisk brød.

Tilbered krebsen

  1. Skyl de frosne krebs i rindende vand i ca. 1 time i vasken.
  2. Kog vand med masser af dild, lad det simre i 15 minutter.
  3. Tag dilden op med en hulske.
  4. Tilsæt krebs og tilføj ny dild.
  5. Lad det bulderkoge i et par minutter.
  6. Stil krebsedyrene til afkøling i bouillonen til næste dag.
  7. Smag på bouillonen - den skal være mere salt, end man måske tror.

Gode og sædvanlige tilbehørslækkerier til krebs er aioli, mayonnaise, citron og frisk brød.

Krebs, snaps og kalas

Krebsegildet skal fejres i selskab med snaps, og et velkendt råd i Sverige er, at der skal en snaps per klo. Til krebsegilde er den hjemmelavede snaps er selvfølgelig ikke til at komme udenom. Prøv fx en herlig dild- eller citronsnaps, som begge matcher skaldyr perfekt: Opskrift på citronsnaps

Fuldend krebsegildet

  • Dekoration: Jo mere dekoration, jo bedre. Det er obligatorisk at bære krebsehat og hagesmæk under gildet.
  • Servietter og papirhåndklæder: Læg papirhåndklæder og servietter ved hver kuvert. Krebs på hænder og i ansigtet lugter ikke godt, hvis man har til hensigt at kramme eller komme tæt på en person i løbet af aftenen.
  • Snapseviser: Jo flere snapseviser, jo bedre.
  • Byd op til sang og dans så tit som muligt.
  • Bestik: Glem alt om det fine porcelæn og bestik. Her er det paptallerkener og plasticbestik, der duer.
  • Skaldyrsgaffel: Glem ikke at købe en skaldyrsgaffel. Det kan være vanskeligt at få kødet ud af krebsene, og hænderne kan få sår, hvis man kæmper for meget med skallerne.
  • Spil og lege: Arranger sjove, gerne lidt pinlige, lege. En gåtur undervejs er også fint, men lege er et must.

Fakta om krebs

  • Farvepigmenter: Krebseskalaen har fem forskellige farvepigmenter: rød, blå, brun, grøn og gul. Når krebs koges, bliver de røde, da de grønne, blå og brune pigmenter forsvinder.
  • Skalskifte: Krebsens skal vokser ikke, og derfor skifter krebsen skal ofte. Unge krebs skifter skal op til otte gange om året, mens voksne krebs kun skifter deres skal én til to gange om året.
  • Krebsens fysiologi: Deres blod er blåt, og deres syn er meget dårligt. Hunkrebs har større hale, mens hannerne har større kløer.
  • Historie: I 1800-tallet blev det populært at spise krebs i Sverige. Traditionen med krebsegilder spredte sig til de højere sociale lag og blev så populære, at krebsene blev truet.

 

Opskrifter & råvarer
Lav din egen hyldebærsirup - En naturlig kilde til smag og godt helbred 

Hyldebærsirup er en af de små ting i køkkenet, der kan langt mere, end navnet antyder. Den mørke, syrlig-søde sirup passer naturligt til te, yoghurt, pandekager og desserter, men den gør sig mindst lige så godt sammen med and, vildt, bagte rødbeder og græskar.

Læs mere
Livsstil
Takt og tone: Spiser man fjerkræ med fingrene? 

De færreste af os har helt styr på bordmanerer. Hvor skal bestikket egentlig ligge? Hvornår må man spise med fingrene? Og hvordan dækker man et festbord, uden at det bliver enten for stift eller for tilfældigt? Når vi får gæster, vil vi gerne gøre det rigtigt - men reglerne kan virke både gamle,…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tanternes æblekage 

Sensommeren er den perfekte tid til at bruge sæsonens frugt i bagværk, og der er næsten ikke noget bedre end en klassisk, hjemmelavet æblekage, der kombinerer de syrlige æbler med sødme og varme krydderier som kanel. Vores yndlings opskrift er Tanternes æblekage, en hyldest til de enkle, men lækre…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Kartoflens op- og nedture  

Kartoflen har haft mange op- og nedture gennem tiden. Fra at være en livsnødvendig knold i fattigmandskosten i gamle dage til at blive skubbet til side af ris, pasta og trendy alternativer. Alligevel ligger den stadig dér i grøntsagsafdelingen og venter tålmodigt på sit comeback. Og måske er det på…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tabouleh med solmodne tomater, og salat med kylling og fuldkornsknas 

Der er et særligt fokus på smag, sundhed og friske råvarer, når vi laver mad. Ifølge Fuldkornspartnerskabet vælger mange måltider ud fra smagen, men for en stor del spiller også sundhed en vigtig rolle. Samtidig foretrækker mange at bruge friske råvarer med så lidt forarbejdning som muligt.

I…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Kikærtebøffer og søde kartofler med sprød spidskålssalat 

Skøn vegetarisk sensommerret med bøffer af kigærter, hørfrø, søde kartofler og fuldkornshvede, og med spidskål/æblesalat og yoghurtdressing til.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^