Topmenu

Kategorier: Sommerferie  -  Rejser

Gode råd til sikker booking af feriebolig

Sommerhuset kan danne rammen om en dejlig ferie – men kun hvis alt er i orden, når du ankommer ... Foto: VisitDenmark © Robin Skjoldborg

Højsæson: Sådan undgår du fælderne, når du lejer feriebolig 

Fra Vesterhavets brede strande til de svenske skove og søer – hvert år søger tusindvis af danskere mod ferieboliger i naturskønne omgivelser. Men midt i jagten på det perfekte sommerhus gemmer der sig faldgruber, som kan gøre drømmeferien til en skuffelse.

Tjekliste: Sikker leje af feriebolig

  • Hvordan undgår man at blive snydt ved leje af feriebolig? Vælg en professionel udlejer, læs anmeldelser fra flere kilder og betal med kreditkort for at sikre dig bedst muligt.
  • Undersøg, hvem du booker hos – er det en virksomhed eller privatperson?
  • Læs anmeldelser fra flere uafhængige kilder som Trustpilot og sociale medier.
  • Gem bookingbekræftelse, annoncer og al korrespondance.
  • Undgå bankoverførsler – brug kreditkort for ekstra sikkerhed.
  • Reager straks, hvis der opstår problemer under opholdet, og kontakt udlejer skriftligt.

Spa uden bobler. Biller i sengen. Kloaklugt i stuen

For nogle rejsende ender ferieboligen langt fra det, der var lovet i annoncen. Ifølge Forbruger Europa får mange danskere problemer, når boligen viser sig at være mangelfuld – og hjælpen udebliver:

”Vi ser hvert år henvendelser fra danskere, der ikke har fået det, de blev lovet. Det gælder både misvisende beskrivelser og udlejere, der ikke reagerer,” siger Lars Arent, direktør i Forbruger Europa.

Her får du gode råd til at undgå faldgruberne:

  1. Kend din udlejer
    Lejer du gennem en professionel udbyder, har du som forbruger bedre rettigheder. Ved privat udlejning er der færre krav til service og kompensation, hvis noget går galt. Sørg derfor for at tjekke, hvem du handler med, og om der er klagemuligheder.
  2. Læs anmeldelser – med et kritisk blik
    Anmeldelser kan være nyttige, men ikke altid troværdige. Søg information flere steder – på bookingsider, Trustpilot og sociale medier – og vær opmærksom på både tone og detaljer.
  3. Gem dokumentation
    Skulle der opstå problemer, er det vigtigt at kunne dokumentere din sag. Gem e-mails, bookingbekræftelser og screenshots af boligannoncen.
     

Brug sikker betaling

Undgå bankoverførsler, da det er næsten umuligt at få pengene tilbage, hvis noget går galt. Brug i stedet betalingskort – helst kreditkort – som giver dig bedre sikkerhed.

Sommerferie
Giftige dyr i havet - Førstehjælp ved stik, bid og forgiftning 

Det turkisblå vand ser sjældent farligt ud. Alligevel kan en badetur på få sekunder ende med sviende hud efter en gople, en pig fra et søpindsvin i foden eller et smertefuldt stik fra en giftig fisk, der lå næsten usynlig i sandet.

Læs mere
Sommerferie
Giftige dyr og planter på ferien - Sådan undgår du stik, bid og forgiftning 

Giftige dyr og planter er sjældent et problem på ferien, men på nogle rejsemål kan du møde myg, flåter, brandmænd, søpindsvin, slanger og andre dyr, der kan give stik, bid eller forgiftning.

Der er ingen grund til at bekymre sig om alle de arter, der findes i verden. Det vigtigste er at kende de…

Læs mere
Sommerferie
Forsinket fly i sommerferien? Kend dine rettigheder 

En flyforsinkelse er sjældent bare et spørgsmål om ventetid. For mange rejsende kan en aflysning eller forsinkelse betyde, at de mister en feriedag, en familiefest, en rund fødselsdag, et bryllup eller en vigtig aftale i den anden ende.

Ifølge Flyhjælp Index 2026 har hver tredje flypassager misset…

Læs mere
Forbrugernyt
Her er produkterne, du IKKE må tage med hjem fra udlandsrejsen 

De fleste ved, at der er strenge regler for at tage levende dyr med hjem fra ferie, men ikke alle ved, at der også er strikse regler for at tage souvenirs fremstillet af fx horn, skind, elfenben, koraler, levende planter og fødevarer med hjem fra ferierejsen.

Læs mere
Forbrugernyt
Tips: Undgå indbrud mens du holder ferie 

Sommerferien er desværre ikke kun lig med lange, lyse nætter og store is, det er også højsæson for indbrud. Politiet har udarbejdet en stribe gode råd, der forebygger indbrud. Her fremhæves nabohjælp, som et af de bedste værn mod indbrud.

Læs mere
Forbrugernyt
Erstatning ved mistet bagage 

Sommerferien står for døren, og mange danskere vælger at flyve til udlandet for at holde ferie. Men feriestarten kan blive en blandet fornøjelse, hvis bagagen ikke er kommet med flyet. Luftfartsselskabet er erstatningspligtig, men mange forbrugere finder det besværligt at anmelde den manglende…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^