Topmenu

Fødevarepriser: De bedste tips til at spare på madbudgettet og reducere spild

Høje fødevarepriser gør det vigtigere end nogensinde at mindske madspild. Ved at planlægge måltider, købe datovarer og udnytte rester kan du spare penge og få husholdningsbudgettet til at række længere.

Høje fødevarepriser? Sådan får du pengene til at række længere 

Madspild er ikke kun et miljøproblem – det er også en økonomisk udfordring. Med fødevarepriser, der er steget med næsten 25% siden 2021, mærker de fleste det i husholdningsbudgettet. Samtidig viser nye tal, at hver femte dansker er bekymret for de stigende priser.

Men ved at planlægge vores måltider, udnytte rester og købe smart, så kan vi både spare penge og reducere madspild.

At minimere madspild er en selvfølgelighed for de fleste

Flere end 8 ud af 10 danskere arbejder aktivt for at minimere madspild, og restemad er ikke længere en straf – men en genial måde at trylle nye, lækre retter frem på. Stop Spild Af Mad har i 17 år kæmpet for at skabe opmærksomhed, og heldigvis er der masser af simple vaner, du kan tage til dig. Start småt: Lav mad til flere dage, køb datovarer og fryse overskuddet ned – eller prøv en ny ret med det, du allerede har i køleskabet.

 


 

Praktiske vaner, der får husholdningsbudgettet til at række længere:

 

  1. Planlæg dine måltider
    Lav en ugentlig madplan, så du kun køber det, du har brug for. Tjek køleskab og fryser, inden du handler, og lav en indkøbsliste for at undgå impulskøb.
     
  2. Køb ind med omtanke
    Gå efter datovarer, som er billigere – de kan ofte fryses. Køb større portioner af basisvarer på tilbud, og vælg sæsonens råvarer, som ofte er billigere.
     
  3. Lær at elske rester
    Gør det til en vane at bruge aftensmadens rester til frokost dagen efter. Lav en "tøm køleskabet"-middag en gang om ugen
     
  4. Frys og opbevar maden korrekt
    Udnyt fryseren til at forlænge holdbarheden på brød, grøntsager og færdiglavede måltider. Mærk dine madvarer med dato, så du altid ved, hvad der skal bruges først.
     
  5. Vær opmærksom på holdbarhed
    Brug din sunde fornuft i stedet for blindt at følge "bedst før"-datoer. Mange fødevarer kan sagtens bruges efter datoen, hvis de dufter og smager fint.
     
  6. Tilpas portionerne
    Server mindre portioner og tag hellere to gange. Mæthedsfornemmelsen indtræffer først efter 15-20 minutter, så start småt og undgå at smide mad ud.
     
  7. Lav mad til flere dage
    Dobbeltportioner af supper, gryderetter og pastasauce kan fryses ned og bruges på travle dage – det sparer tid, penge og energi.
     
  8. Brug hele råvaren
    Grøntsagsskræller og madrester kan bruges til at lave fond, og stokken fra broccoli og blomkål kan hakkes og bruges i wok- eller pastaretter.
     
  9. Bag dit eget brød og lav dine egne snacks
    Hjemmebagte boller, knækbrød og snacks som popcorn er langt billigere end færdigkøbte alternativer – og du slipper for unødige tilsætningsstoffer.
     
  10. Gå på jagt efter gratis mad
    Mange frugttræer i parker og langs veje bugner af æbler, blommer og bær, som frit kan plukkes. Brug apps, hvor butikker og restauranter sælger overskudsmad til nedsatte priser.
     
  11. Drop den dyre take-away
    Lav dine egne 'fastfood'-måltider derhjemme. Hjemmelavede pizzaer, burgere eller wokretter smager ofte bedre, koster mindre og er sundere.
     
  12. Gør det til en fælles indsats
    Involver hele familien i madplanlægning og madlavning. Det skaber større bevidsthed om madspild, og børn lærer tidligt gode vaner.
Miljø
Flere skybrud i Danmark: Hvad betyder det for din bolig, forsikring og madbudget? 

For mange husejere er skybrud ikke længere kun dramatiske billeder fra nyhederne. Det kan være vand i kælderen, ødelagte gulve, fugt i væggene, beskadigede installationer og en forsikringssag, der kan blive både lang og dyr.

Hvad dækker husforsikringen egentlig? Gælder indboforsikringen, hvis…

Læs mere
Forbrugernyt
Folkemødet 2026 - Robot satte madspild og kunstig intelligens til debat 

En robot med arme, ben og menneskelignende bevægelser var blandt deltagerne, da Stop Spild Af Mad inviterede til debat på Folkemødet 2026 i Allinge.

Robotten hedder TI-1H og er en såkaldt humanoid robot. Det betyder, at den er bygget, så den på nogle punkter minder om et menneske. Den kan bevæge…

Læs mere
Forbruger
Gode råd om mindre madspild - Spar penge og brug maden bedre 

Madspild koster både penge og ressourcer, men en stor del kan undgås med bedre planlægning, korrekt opbevaring og nogle få faste rutiner i køkkenet. Det handler ikke om at forvandle hverdagen til et logistisk projekt. Det handler om at købe det, man faktisk får spist, og bruge råvarerne, før de…

Læs mere
Miljø
Quiz: Hvor skarp er du på madspild? 

Madspild opstår sjældent, fordi vi mangler gode intentioner. Det opstår i køleskabet, indkøbskurven og de små beslutninger, vi tager på autopilot. Test din viden om holdbarhed, opbevaring og rester - og se, om dine vaner holder lige så godt som maden.

Læs mere
Forbrugernyt
Guide: Få styr på madvarernes holdbarhed 

Du man mindske dit madspild og spare penge ved at have styr på dine madvarers holdbarhed. Her bringer vi en yderst nyttig og overskuelig guide over, hvilke fødevarer der kan - og ikke kan - spises efter udløbsdatoen, og hvor længe maden holder sig i køleskab og fryser.

Læs mere
Økologi
Biernes Dag 2026: Den vigtigste plantebestøver på Jorden 

Den 20. maj fejres bierne internationalt med Biernes Dag (World Bee Day). Her vil der være fokus på de udfordringer, som bierne står overfor, og den vigtige rolle de, som de vigtigste plantebestøvere, spiller for biodiversiteten og livet på Jorden.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^