Jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har sagt det gentagne gange og lavet et opslag på opslagstavlen. Jeg har talt med min chef, men jeg føler, han griner ad mig. Det gør mine kollegaer vist også. Jeg føler mig bare så meget til grin. Er det mig, der er noget galt med?
L.
Kære L.
Lad mig starte med at sige, at jeg føler med dig. Cigaretskod i potteplanterne! Var det ikke på tide med et rygeforbud? Eller måske er det netop det, der er problemet: et rygeforbud, der ikke bliver overholdt?
Lad os endelig få slået fast, at når der ikke er noget askebæger, så betyder det, man ikke skal ryge. Det betyder IKKE, at man skal bruge potteplanterne som askebæger!
Men det er ikke kun derfor, jeg føler med dig. Du har fået bragt dig selv i en yderst prækær situation. Som jeg forstår dig, så er det ikke dit job at være leder af rengøringsafdelingen eller at være sikkerhedsrepræsentant. Derfor er det heller ikke din opgave at irettesætte dine kolleger. Hverken i form af mundtlige irettesættelser eller opslag på opslagstavlen. Du havner på den måde i en Tante Sofie-rolle. (Hende fra Kardemommeby med: "Åh fy og føj, åh fy og føj, åh hvilket svineri - her er så ækelt og beskidt som i en svinesti", hvorefter hun tager fat "med skurepulver, sandpapir, benzin og sygevat." (Personligt har jeg aldrig forstået, hvad hun skal bruge det sygevat til.)
Vores tolerancetærskel over for manglende hygiejne i såvel hjem som på arbejdsplads er stærkt individuelle. Dertil kommer, at vores tolerancetærskel over for eget skidt er langt højere end over for andres: Mens mine nullermænd og min beskidte kaffekop kan virke ganske tilforladeligt, så er det noget helt andet med andres nullermænd og beskidte kaffekop. Gang denne forskel op med en meget stor faktor, når det gælder toilethygiejne!
Eftersom vi har så forskellige tærskler, så må det på en arbejdsplads være den sarteste, der sætter standarden. Og det er åbenbart dig.
Problemet er bare: hvordan sætter man standarden? Det gør man ikke ved at forklare sine kolleger, at de er nogle svin. Jeg tror på din teori om, at de griner ad dig. Det er de ganske enkelt nødt til. For hvis de ikke grinede, så skulle de være fornærmede! Og det er dog værre. Du har indtil videre ikke fået noget ud af at gå til din chef. Jeg gætter på, at han er en lidt konfliktsky mand, der ganske enkelt ikke aner, hvordan han skal tage et så ømfindtligt emne op med sine medarbejdere.
Ikke desto mindre er han den rette at gå til. Måske vil det være mindre konfronterende, at du siger, at det nok ikke er de andre, der er nogle svin, men at det er dig, der er lidt sart. Og derfor er det dig, der skal tages hensyn til.
Hvis han ikke formår, at få ændret på dine kollegaers adfærd, men godt forstår din frustration, så må han finde andre løsninger - fx optrappe rengøringshjælpen, få installeret ventilation på toilettet, få kønsopdelt toiletterne, og som det mindste sørge for loven om røgfri miljøerer overholdes. Hvis han mener, det er for omkostningstungt, så må han komme frem med andre løsningsmuligheder. Men lov mig: ikke flere opslag på opslagstavlen!
Sanne Udsen er dansk etiketteekspert, forfatter og rådgiver med speciale i takt, tone og sociale spilleregler. Hun er især kendt for sine klare og kontante svar i brevkasser og klummer, hvor hun sætter ord på, hvad der er god opførsel - også når det bliver svært.
Hun har skrevet flere bøger om etikette, blandt andet om omgangsformer i arbejdsliv og privatliv, og er kendt for sin direkte stil, hvor sund fornuft, ansvar og respekt for andre går hånd i hånd. Sanne Udsen arbejder for at gøre gode manerer jordnære og brugbare i hverdagen - ikke højtidelige, men menneskelige.
Læs mere om Sanne Udsen og hendes forfatterskab på Udsen.dk
