Topmenu

Kategori: Rejser

Her er det billigst og dyrest at holde ferie

Her er det billigst og dyrest at holde ferie 

Hvor får man den billigste kop kaffe, hvor er det dyrest at leje sin liggestol og hvor meget må man af med, hvis børnene skal have et strandsæt med spand og skovl? ...

Hvor får man den billigste kop kaffe, hvor er det dyrest at leje sin liggestol og hvor meget må man af med, hvis børnene skal have et strandsæt med spand og skovl? Rejsebureauet Falk Lauritsen Rejser har sammenlignet priserne på 16 populære feriemål. Bureauet har bedt deres udsendte medarbejdere om at sammenligne priserne på syv almindelige ferieomkostninger rundt om på 16 forskellige feriemål i Europa og Nordafrika.

Bulgarien og Tunesien billigst
Og tendensen er klar. På langt de fleste punkter får man mest for feriepengene i Bulgarien og Tunesien, mens det er nødvendigt at skrue en anelse mere op for feriebudgettet, hvis man holder ferie i Tyrkiet eller på populære ferieøer som Rhodos, Santorini og Mallorca.
Et almindeligt strandsæt til børnene med spand og skovl koster ca. 19 kr. i Sunny Beach og 24 kr. i Tunesien, mens man på Santorini må slippe, hvad der svarer til 73 kr.

Her koster øl og kaffe mindst
Også når det gælder priserne på øl og kaffe, ligger Bulgarien og Tunesien helt i bund.
Får man lyst til en fadøl på en strandbar, koster det i omegnen af 8 kr. i Sozopol eller 11 kr. i Sunny Beach, mens man i Tunesien slipper med 16 kr. Dyrest er det i følge Falk Lauritsen Rejsers undersøgelse at slukke tørsten på Rhodos, hvor en stor fadøl koster ca. 37 kr.
Nogenlunde samme billede tegner sig, når det gælder prisen på kaffe. En kop kaffe på en fortovscafé koster helt ned til 1 kr. i Tunesien, 6 kr. i Sozopol og 8 kr. i den tyrkiske ferieby Alanya. Anderledes bekostelig er kaffen på Rhodos, hvor den på fortovscafeer kan koste omkring 26 kr. Der kan også være betydelig forskel på priserne inden for samme område - f.eks. på Mallorca, hvor man skal regne med at betale 15 kr. for kaffen i Alcudia, men kun 9 kr. i Palma Nova.

Stor forskel på husets vin og pizza
De græske ferieøer ligger på de fleste parametre i mellemprislejet, men når det gælder vin, er det her man får den bedste pris. En flaske husets vin på lokal restaurant koster således ca. 52 kr. i Perissa på Santorini og 56 kr. på Kos, mens det til sammenligning koster omkring 134 kr. på Mallorca og Rhodos og i snit 100 kr. i de tyrkiske feriebyer.

Mallorca er også dyrest, når det gælder pizza. En Margarita kan her sættes til livs for 67 kr., mens man i Sunny Beach i Bulgarien kun skal betale en tredjedel af dette beløb, nemlig ca. 23 kr. viser tallene.

Dobbelt op på leje af liggestol og bil
Der er også forskel på, hvor meget det koster at leje de mest nødvendige ting på ferien. Leje af en liggestol på stranden koster i snit 16 kr. pr. dag i Tunesien og tyrkiske Alanya. I den modsatte ende af prisbarometeret koster liggestolene på Santorini 52 kr. og gennemsnitlig 48 kr. på Kreta.
Får man lyst til at udforske ferieområdet i udlejningsbil er der ligeledes stor forskel på, hvor mange penge man skal sætte af. Leje af en kategori A bil er billigst i Tunesien – her koster det 726 kr. for tre dage eller 1.618 for en uge og i Bulgarien, hvor prisen er 805 kr. for tre dage eller 1.565 kr. for en uge. Dyrest er det i følge undersøgelsen på Mallorca. Her koster 3 dages billeje 1.455 kr., mens en uge på fire hjul løber op i 2.900 kr.
“Prisniveauet er generelt lavere i landene uden for EU end i landene inden for EU, hvilket ikke er overraskende”, konkluderer Søren Falk Lauritsen i en kommentar til prisundersøgelsen.

Undersøgelsen er foretaget af Falk Lauritsen Rejser på udvalgte rejsemål i højsæsonen/juli 2010. Valutakursen er blevet omregnet via valutakurser.dk


Rejser
Hvad kan man spise når man har turistmave? 

Turistmave kan hurtigt sætte både appetitten og ferieplanerne på pause. Men selv om diarré, kvalme og mavekramper kan gøre mad til det sidste, man har lyst til, er det normalt ikke nødvendigt at faste eller holde sig til en streng diæt.

Læs mere
Rejser
Er du rejseklar? - Se tjeklisten 

En god ferie begynder allerede inden afrejsen. Er passet gyldigt? Dækker rejseforsikringen, hvis du bliver syg? Må din medicin medbringes til destinationen, og har du det vigtigste i håndbagagen, hvis den indcheckede bagage bliver forsinket?

Læs mere
Sommerferie
Giftige dyr i havet - Førstehjælp ved stik, bid og forgiftning 

Det turkisblå vand ser sjældent farligt ud. Alligevel kan en badetur på få sekunder ende med sviende hud efter en gople, en pig fra et søpindsvin i foden eller et smertefuldt stik fra en giftig fisk, der lå næsten usynlig i sandet.

Læs mere
Sommerferie
Giftige dyr og planter på ferien - Sådan undgår du stik, bid og forgiftning 

Giftige dyr og planter er sjældent et problem på ferien, men på nogle rejsemål kan du møde myg, flåter, brandmænd, søpindsvin, slanger og andre dyr, der kan give stik, bid eller forgiftning.

Der er ingen grund til at bekymre sig om alle de arter, der findes i verden. Det vigtigste er at kende de…

Læs mere
Rejser
Rejseapotek - Tjekliste 

Et rejseapotek kan være en uvuderlig hjælp at have med, hvis du bliver syg eller kommer lettere til skade på ferien. Hovedpine, turistmave, insektstik, en vabel eller et mindre sår er langt lettere at håndtere, når du har de mest nødvendige ting ved hånden.

Hvad rejseapoteket bør indeholde,…

Læs mere
Rejser
Håndbagage - Husk det vigtigste 

En velpakket håndbagage kan gøre hele forskellen, hvis den indcheckede kuffert bliver forsinket, eller rejsen ikke går helt som planlagt. Med medicin, rejsedokumenter og et sæt skiftetøj lige ved hånden kan du klare de første timer eller dage uden unødige bekymringer.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^