Hendes datter har det svært på jobbet 

Hun siger blandt andet: "Jeg har mistet mit selvværd.", "Jeg har svært ved at sige fra.", "Jeg tror ikke, min chef kan lide mig.", "Jeg bruger al min energi på arbejdet og er helt færdig, når jeg kommer hjem.", "Jeg har ingen lyst til at se mine veninder.", "Jeg sover dårligt og har konstant uro i kroppen."

Vi er bekymrede. Hvad kan vi råde hende til?

Kære mor

Det, du beskriver, er ikke blot almindelig utilfredshed med et arbejde. Det er tegn på alvorlig arbejdsrelateret mistrivsel - muligvis begyndende stress eller udbrændthed.

De symptomer din datter nævner - søvnproblemer, hjertebanken, konstant uro, social tilbagetrækning og tab af selvværd - er kroppens og psykens signal om at hun er overbelastet.

Når et nyt arbejdsliv starter med oplevelsen af ikke at slå til, kan det ramme hårdt. Overgangen fra studie til arbejdsmarked er i sig selv en identitetsmæssig omstilling. Hvis man samtidig oplever manglende anerkendelse, uklare forventninger eller vanskeligheder med at sige fra, kan belastningen blive massiv.

Det er vigtigt at forstå: Hvis hun har mistet troen på sit eget værd, er det ikke et udtryk for svaghed, men for, at hun har været i en situation, hvor hendes grænser gentagne gange er blevet overskredet.

Der er tre niveauer, I kan forholde jer til:

1. Det akutte - hendes helbred

Hun bør tage symptomerne alvorligt, og her kan det relevant at:

• Kontakte egen læge
• Få vurderet om der er tale om stressreaktion
• Eventuelt få sygemelding i en periode
• Langvarig overbelastning kan sætte sig både psykisk og fysisk.

2. Arbejdssituationen

Hun har svært ved at sige fra. Det er centralt. Hvis hun konstant bruger al sin energi på at forsøge at leve op til oplevede forventninger, kan hun være fanget i en præstationsspiral.

Spørgsmål hun kan overveje:

• Er kravene realistiske?
• Er forventningerne tydelige?
• Får hun feedback, eller tolker hun selv stilheden negativt?
• Har hun reelt mulighed for at sige fra - og hvad frygter hun vil ske, hvis hun gør det?

Det kan være nødvendigt at få professionel sparring - enten via en psykolog eller karriererådgiver - for at få genopbygget hendes indre sikkerhed.

3. Det identitetsmæssige

Når man har klaret sig godt fagligt hele livet, kan det være et chok at møde en virkelighed, hvor man ikke føler sig anerkendt. Men hendes værdi som menneske og hendes faglige evner er ikke defineret af én arbejdsplads.

Hun skal hjælpes til at skelne mellem: Hvem hun er - og hvordan hun fungerer i en konkret arbejdskultur. Det er to forskellige ting.

Hvad kan I som forældre gøre?

I kan:

• Lytte uden at presse på med løsninger
• Undgå at minimere hendes oplevelse
• Undgå at sige "det skal man jo lære"
• Støtte hende i at søge professionel hjælp
• Signalere, at hendes helbred er vigtigere end hendes CV

Det vigtigste er, at hun mærker, at hun ikke står alene.

Hvis situationen fortsætter uændret, risikerer hun at udvikle mere alvorlig stress eller depression. Derfor skal hun ikke 'holde ud' i det uendelige. Nogle gange er det mest ansvarlige valg at trække stikket - midlertidigt eller permanent - fra et arbejdsmiljø, der nedbryder én.

Det er ikke et nederlag. Det er selvbeskyttelse.

De bedste hilsner

KvindeGuiden.dk