Havens problemer kræver ikke alle den samme løsning. Nogle arter bør bekæmpes hurtigt og konsekvent. Andre skal håndteres mere præcist, fordi en hårdhændet indsats også kan ramme nyttige dyr. Og nogle planter, vi kalder ukrudt, er kun et problem, når de står det forkerte sted.
Der er noget næsten provokerende ved at opdage en plante, man har passet hele foråret, og konstatere, at nogen allerede har spist den. Bladlus, snegle og larver hører til blandt de mest almindelige syndere, men de kræver vidt forskellige løsninger.
- Snegle, bladlus og myrer
- Larver, der angriber planter
- Arter, man bør holde afstand til
- Invasive planter
- Skvalderkål og andet genstridigt ukrudt
- Mos i græsplænen
Nogle udfordringer er faste plager, der vender tilbage hver sommer. Andre er nyere og kan brede sig hurtigt eller skabe problemer, som man ikke tidligere har skullet forholde sig til.
Her får du et samlet overblik over nogle af de mest almindelige og aktuelle udfordringer i haven - og over, hvornår du bør gribe ind, hvornår du skal holde afstand, og hvornår naturen måske skal have lidt mere plads.
De æder haven, før du selv når at nyde den
Bladlus - Små, men sjældent alene
Bladlus kan på kort tid samle sig i store kolonier på nye skud, blomsterknopper og undersiden af blade. De suger plantesaft, og kraftige angreb kan få bladene til at krølle og planten til at mistrives.
Men bladlus er samtidig føde for blandt andet mariehøns og svirrefluelarver. Derfor er det ikke nødvendigvis klogt at erklære krig ved det første syn af en bladlus. Ofte kan man komme langt med vand, manuel fjernelse og ved at lade havens nyttedyr gøre en del af arbejdet.
Læs vores 5 råd til at slippe for bladlus i bedet uden kemikalier.
Snegle - Problemet ligger i antallet
En enkelt snegl gør sjældent den store forskel. Hundrede snegle kan.
Især dræbersnegle kan gøre et imponerende indhug i køkkenhaven og blomsterbedene, når forholdene passer dem. Unge planter og bløde blade kan forsvinde på forbavsende kort tid.
Det kræver ofte en kombination af metoder at holde bestanden nede. Samtidig er det vigtigt at vide, hvilke snegle man faktisk bekæmper. For haven har også snegle, der ikke gør nævneværdig skade, og en bred indsats kan ramme langt mere end de arter, man forsøger at slippe af med.
Hold især øje med:
- Huller og afgnavede blade
- Slimspor på jord, fliser og planter
- Unge planter, der forsvinder næsten fra den ene dag til den anden
- Snegle, der samler sig under potter, brædder og andre fugtige steder
Læs vores 5 råd til at slippe for snegle i bedet uden kemikalier, og se også, hvorfor sneglebekæmpelse kan ramme de forkerte snegle.
En ny larve ændrer pludseligt spillereglerne
Nogle problemer i haven kender vi så godt, at de næsten er blevet en del af årets rytme. Andre dukker op og ændrer situationen på få år.
Buksbomhalvmøllet - pludselig er den fine, gammel hæk helt nøgen
Buksbom har i generationer været en fast del af danske haver. Den står som lave hække omkring bede, som formklippede kugler og som grøn struktur gennem vinteren. Derfor kan det være voldsomt at se en gammel buksbom blive ribbet for blade på kort tid.
Buksbomhalvmøllets larver kan gøre omfattende skade, og ved kraftige angreb står mange haveejere med et svært valg: Skal planten forsøges reddet, eller er tiden kommet til at erstatte den?
Læs mere om buksbomhalvmøllet, bekæmpelse og alternativer til buksbom.
Nogle larver skal man holde fingrene fra
Vi er vant til at tænke på larver som noget, der først og fremmest æder planter. Egeprocessionsspinderen er en påmindelse om, at problemet også kan være et helt andet.
Larvernes mikroskopiske brandhår kan give kraftig kløe og hudirritation, og hårene kan blive siddende i reder og omgivelser. Derfor er det ikke en larve, man bør forsøge at fjerne med handsker, kost eller haveslange. Finder man larver eller reder, er rådet enkelt: Hold afstand.
Læs, hvorfor du ikke selv bør fjerne egeprocessionsspinderens larver og reder.
Myrer - skadedyr eller bare irriterende naboer?
Myrer kan være særdeles vedholdende. De dukker op mellem fliserne, i drivhuset, i højbede og undertiden helt inde i huset. Men i bedene er myrerne ikke nødvendigvis det største problem. De kan blandt andet leve tæt sammen med bladlus, hvis søde honningdug de udnytter. Derfor kan mange myrer omkring en plante være et tegn på, at man også bør kigge efter bladlus. Det gør myreproblemet lidt mere kompliceret end blot spørgsmålet om, hvordan man får dem væk.
Se 12 råd til at slippe for myrer i bedet uden kemikalier.
Når problemet har rødderne solidt plantet i jorden
Nogle af havens mest stædige problemer har hverken ben eller vinger. De vokser! Og når først visse planter har etableret sig, kan de være langt vanskeligere at få kontrol over end både snegle og bladlus.
Skvalderkål - den plante, der altid har en plan B
Skvalderkål er en af de planter, der kan få selv meget rolige mennesker til at gribe efter greben med en vis beslutsomhed. Problemet ligger under jorden. Plantens omfattende rodsystem betyder, at selv små rester kan give nye skud. Derfor hjælper en enkelt omgang lugning sjældent meget. Kampen mod skvalderkål vindes ikke på én weekend. Den kræver vedholdenhed og en metode, der passer til det område, planten har indtaget.
Læs overgartnerens råd mod skvalderkål.
Når en haveplante bliver et problem for naturen
Der er stor forskel på en plante, der irriterer i staudebedet, og en plante, der kan brede sig uden for haven og fortrænge andre arter. Derfor er det vigtigt ikke at bruge ordet 'invasiv' om alt, der vokser hurtigt. En invasiv art er ikke blot en plante, man er træt af at luge. Det er en art, der kan sprede sig og skabe problemer i den natur, den breder sig i.
Her er der brug for mere end almindelig lugning
Rynket rose, japansk pileurt og kæmpebjørneklo er blandt de planter, man bør kende, fordi håndteringen kan kræve langt mere end almindelig lugning.
Se vores guide til invasive planter i haven og de arter, du bør holde øje med.
Mælkebøtten - fjende i plænen, værdifuld andre steder
Mælkebøtten har et imponerende ry som ukrudt. Den dukker op mellem fliserne, midt i græsplænen og præcis dér, hvor man mente, at man havde fjernet den sidste år. Men mælkebøtten viser også, hvorfor det kan betale sig at se mere nuanceret på havens uønskede planter. Det, der er et problem ét sted, kan have en funktion et andet.
En mælkebøtte midt i en sirligt holdt græsplæne er måske uønsket. I et mere naturpræget område kan den få lov at stå, og planten har gennem tiden haft mange andre anvendelser end rollen som genstridigt ukrudt.
Læs mere om mælkebøttens bemærkelsesværdige alsidighed
Mosset vinder, når græsset taber
Mos i græsplænen bliver ofte behandlet som en fjende, der skal fjernes. Men mosset er tit mere budbringer end årsag.
Hvis græsset står i skygge, jorden er kompakt, eller forholdene generelt passer mosset bedre end græsset, hjælper det kun midlertidigt at fjerne det grønne tæppe.
Vil man have en stærkere græsplæne, skal man derfor ikke kun spørge: Hvordan fjerner jeg mosset? Det mere interessante spørgsmål er: Hvorfor trives græsset ikke?
Læs vores guide til, hvordan du fjerner mos i græsplænen og forbedrer forholdene for græsset.
Den bedste have er ikke nødvendigvis den mest kontrollerede
Det kan være fristende at betragte haven som et område, hvor alt skal stå præcis, hvor vi har besluttet det. Men en levende have fungerer ikke sådan.
Bladlus tiltrækker rovinsekter. Snegle indgår i naturens kredsløb. Blomstrende planter giver føde til bestøvere. Nedfaldne blade bliver til levesteder. Og nogle af de dyr, vi knap bemærker, er med til at holde andre bestande nede.
Det betyder ikke, at køkkenhaven skal overlades til dræbersneglene, eller at invasive planter skal have frit spil. Det betyder blot, at god havepleje ikke altid handler om at fjerne mest muligt. Nogle gange handler det om at vælge sine kampe.
Læs mere om, hvordan du kan bidrage til biodiversiteten omkring hjemmet.
Når naturen pludselig går amok
Der er år, hvor en bestemt art pludselig synes at være overalt. Et år er det snegle. Et andet år sommerfugle. Pludselig står buksbommen under angreb af en larve, som mange knap kendte navnet på få år tidligere. Vi kalder det let en invasion. Men det kan dække over vidt forskellige fænomener.
En pludselig stor forekomst kan skyldes:
- At en eksisterende bestand vokser kraftigt
- At en migrerende art ankommer i usædvanligt store mængder
- At en art breder sig til nye områder
- At vejrforhold giver særligt gode betingelser
- At mennesker kommer oftere i kontakt med arten
Det perspektiv rækker længere tilbage end vores egne haver. Fortællinger om dyr, der pludselig optræder i enorme mængder, har fulgt mennesker i tusinder af år. Fra Bibelens græshoppeplager til somre med mariehøns, sommerfugle, snegle og nye larver er fascinationen og uroen grundlæggende den samme.
Læs klummen Fra Bibelens græshoppeplage til nutidens insektår - Derfor eksploderer nogle arter pludselig i antal.
For måske er det netop dét, der gør haven så fascinerende og til tider så frustrerende: Man kan planlægge, plante, luge og beskære. Men man får aldrig den fulde kontrol.
Og måske er det også en del af pointen.
