Jeg holder af arbejdet med børn, men trives dårligt i det sociale og organisatoriske miljø blandt andre voksne. Jobsamtaler og ansættelsesprocedurer gør mig usikker - især forventningen om at skulle være meget social. Det får mig til at føle mig forkert.
Samtidig arbejder jeg som tilkaldevikar på et plejecenter, hvor jeg trives og får mange vagter. Lønnen er lavere, men jeg er mere rolig og glad i hverdagen.
Mit spørgsmål er: Er det i orden at blive i et vikarjob i en periode og vente, til der eventuelt dukker et job op, jeg virkelig har lyst til - eller bør jeg gøre noget aktivt ved min manglende motivation?
Venlig hilsen
S.
Kære S.
Det er helt forståeligt, at du føler dig i vildrede. Mange oplever en tomhed eller tvivl efter endt uddannelse - især når det er tid til at omsætte teori til praksis.
Ud fra det, du skriver, trives du i selve arbejdet med mennesker, men ikke i de rammer og forventninger, der følger med pædagogjobbet. Det er vigtigt at tage alvorligt. Trivsel handler ikke kun om faglighed, men også om arbejdsmiljø og personlighed.
Der er intet forkert i at vælge et tilkaldevikarjob, hvis det giver dig ro og livskvalitet. At være glad for at gå på arbejde er vigtigere end at leve op til en forestilling om, hvad man 'burde'.
Giv dig selv lov til at se tiden an. Måske opstår der senere et pædagogjob, der passer bedre til dig - og måske gør der ikke. Begge dele er helt acceptable. Du behøver ikke presse dig selv ind i en rolle, der ikke føles rigtig.
Lyt til din intuition, og vurder løbende, hvad der giver dig et godt liv - her og nu.
Jeg ønsker dig held og ro i dine valg.
De bedste hilsner
KvindeGuiden.dk
Om brevkassen
Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.
