Topmenu

Har du styr på UV-indekset? 

UV-indeks bruges som pejlemærke for, hvornår man bør huske skygge, solhat og solcreme, så man mindsker risikoen for solskoldninger, permanente hudskader som pigmentpletter og rynker samt hudkræft. Men undersøgelser viser, at mange af os er forvirrede omkring solbegreberne og ikke har styr på hverken UV-indeks eller brugen af solfaktor. Gratis app giver klar besked.

Danskere er solforvirrede når UV-indekset er over 3
Sommeren er over det danske land. Det betyder sol, varme og lunere dage, men også at vi næsten dagligt bliver eksponeret for gode solråd, fakta om UV-indekset og SPF-anbefalinger. Vigtig viden og begreber, som man bør kende og forstå, hvis man sikre sig optimal solbeskyttelse og dermed mindske risikoen for solskoldninger, permanente hudskader samt kræft i huden. 

Men undersøgelser viser, at en stor del af danskerne er forvirrede omkring solbegreberne og ikke kender til hverken UV-indeks eller dets betydning samt ofte er i tvivl om brugen af solfaktor. Således fortæller mere end hver anden dansker, at de ikke ved, hvordan de skal holde sig til et UV-indeks og seks ud af ti danskere tjekker aldrig UV-indekset i løbet af et år. Det viser en undersøgelse foretaget af solcremeproducenten P20.
Hudlæge, Annesofie Faurschou er bekymret over, at så mange danskere ikke ved, hvordan de skal forholde sig til et UV-indeks og så få tjekker det i løbet af et år. 
"Det er vigtigt at huske på, at det ikke er temperaturen, der er afgørende for, hvor meget solen brænder. UV-strålerne kan sagtens trænge igennem på en overskyet dag. UV-indekset fungerer som en slags termometer for UV-strålernes styrke og er UV-indekset 3 eller derover skal man passe på i solen. Fornuftige solvaner tidligt i livet reducerer risikoen for solskoldninger, pigmentpletter, rynker og kræft i huden senere i livet. Derfor er det vigtigt, at vi alle følger de gængse solråd, herunder brug af solcreme", fortæller Annesofie Faurschou. Hun henviser derfor til en P20´s app, der skal gøre det nemmere at passe på huden i solen og give danskerne bedre solvaner.

Gratis app giver klar besked om solbeskyttelse
Via app’en, P20 SUN PLANNER, kan man oprette en profil ved at indtaste alder, køn, hudtype, omgivelser (fx strand, vand eller sne), hvor du befinder dig (dette sker via GPS i din telefon) samt tidsrum på dagen, du planlægger at være ude. Så giver app’en dig anbefalinger til sund soladfærd, samt den SPF-anbefaling, din hud skal bruge for at kunne tåle solen. Anbefalingerne skifter alt efter, hvor du befinder dig og hvordan UV-indekset er henover dagen”. App’en giver mulighed for at oprette fire forskellige profiler, så man kan få hjælp til at planlægge dagen i solen for både (flere) børn og forældrene selv. 

Download app’en gratis via nedenstående links: 

  • App Store  
  • Google Play

 

Fakta om UV-indeks
UV-indekset er et udtryk for styrken af solens stråler på et givent tidspunkt. UV- indekset bruges som et pejlemærke for, om man skal huske solrådene om skygge, solhat og solcreme, når man er udenfor, men det er afgørende, at man ved, at solbeskyttelse er nødvendigt, når UV- indekset er over tre. 

  • 0 – 3: Lav UV-intensitet
    Lille risiko for solskoldning. 
    Solbeskyttelse er som udgangspunkt ikke nødvendig, med mindre du har meget lys hud.
  • 3 – 6: Moderat intensitet 
    Moderat risiko for solskoldning.
    Søg så vidt mulig skygge mellem 12 og 15. 
    Brug tøj, hat og rigelig solcreme med min. faktor 15 samt UVA- og UVB-beskyttelse.
  • 6 – 8: Høj UV-intensitet 
    Stor risiko for solskoldning. 
    Søg skygge mellem 12 og 15. 
    Brug tøj, hat, rigelig solcreme med min. faktor 15-20 samt UVA- og UVB-beskyttelse.
  • 8 – 10: Meget høj intensitet 
    Meget stor risiko for solskoldning.
    Søg inden døre mellem 12 og 15.
    Hvis du skal være ude midt på dagen, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme med min. faktor 30 samt UVA- og UVB-beskyttelse.
  • 10+: Ekstrem UV-intensitet 
    Ekstrem risiko for solskoldning. 
    Bliv inden døre mellem 12 og 15. 
    Hvis du skal være ude, bør du søge skygge og beskytte dig med tøj, hat og rigeligt med vandfast solcreme, som har faktor 30-50+ samt UVA- og UVB-beskyttelse.
Skønhed & Pleje
DIY: Fremstil selv duftende læbepleje 

Det er super nemt og enkelt selv at fremstille læbepomade. Med ganske få ingredienser, som alle fås i helsekostforretninger, kan du fremstille læbepleje med lige den duft, du holder allermest af. Grundingredienserne er lanolin, koldpresset sheasmør, bivoks og vegetabilsk olie.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Makeup til moden hud - Sådan undgår du, at den lægger sig i linjerne 

Foundationen kan se helt fin ud om morgenen og alligevel have fundet vej ned i de små linjer omkring øjne og mund et par timer senere. Concealeren begynder at se tør ud, og pudderet kan pludselig gøre ujævnhederne mere synlige i stedet for mindre.

Læs mere
Skønhed & Pleje
5 tips: Sådan får du mest ud af din parfume 

Ved du hvorfor håndleddet er det ideelle sted at duppe parfumen? Og vidste du, at der faktisk findes 10 andre steder på kroppen, der ligeledes er særlige velegnede til parfume?

Når du nu har gjort dig umage med at finde din yndlingsduft, så fortjener du at få det fulde udbytte af den ved at bære…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Mineraler: Kan silica skade huden 

Kære brevkasse

Da mit hår var blevet lidt glansløst og kedeligt, havde jeg hørt, at det kunne hjælpe at tage kosttilskuddet Silica. Jeg købte derfor en pakke Silica-tabletter, hvor der står 'Organisk silicium-kompleks + tang', og hvor dosis svarer til cirka 12 mg silicium.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Spareråd til make-up budgettet: 15 fif der får dine makeupprodukter til at holde længere 

Makeup kan være en stor investering, og der er ingen grund til at smide produkter ud før tid. Med nogle enkle tricks kan du forlænge levetiden på dine favoritprodukter, undgå unødvendigt spild og spare penge. Her får du de bedste tips til, hvordan du passer på din makeup - og hvordan du kan redde…

Læs mere
Skønhed & Pleje
Vinterhår? Sådan får du glansfuldt og sundt hår 

Stylingprodukter, føntørring, brug af glatte- og krøllejern samt skiftet mellem vinterens kolde, fugtige luft udenfor og den varme, tørre centralvarme indenfor kan få håret til at se fladt, glansløst og trist ud. Med lidt nænsom og kærlig pleje kan selv det mest vintertrætte hår dog få nyt liv, mere…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^