____________________
Kære brevkasse.
Jeg bor alene med min lille datter på 3 år. Hun har aldrig set sin far, og da jeg ikke har nogen kæreste har jeg ofte tænkt om det har nogle konsekvenser for min datter, at hun faktisk altid kun er omgivet af kvinder. Vi ser en sjælden gang i mellem min far, og min bror kommer også på besøg i ny og næ, men ellers har min datter ingen kontakt til mænd bortset fra en enkelt mandlig pædagog i børnehaven. Men har det, at hun ikke rigtig har nogle mandlige rollemodeller i sit liv, nogen betydning for hendes udvikling?
Kh. Liv
____________________
Kære Liv,
Hvorvidt et barn har brug for mandlige rollemodeller, er et meget aktuelt spørgsmål. Flere og flere kvinder vælger i dag, at få børn alene, og mange spørger, ligesom du, om det har nogle konsekvenser for barnet, at barnet for det meste kun er omgivet af kvinder.
Jeg vil først understrege, at mange børn udvikler sig helt normalt, selvom der kun har været en forælder i deres barndom. I dit tilfælde har din datter ingen kontakt til sin far, men lidt kontakt med sin morfar, onkel samt en mandlig pædagog i børnehaven. Det er på den måde ikke sådan, at hun slet ikke er bekendt med, at der også er mænd i verden.
I min mangeårige erfaring som psykolog, har jeg været i kontakt med mange børn, som i et eller andet omfang havde vanskeligheder, der påvirkede deres trivsel. Her har jeg set, at mens små børn måske ikke oplever det store afsavn ved ikke at have en mandlig rollemodel, så synes der for mange børn, at være en særlig tryghed ved, at der er en far-figur til stede i deres liv. Manglen på en far-figur bliver blandt andet tydelig for barnet, når børnene i institutionen taler om deres fædre: ”Min far siger …”, ”Min far gør …” osv. Endelig kan et barn, som vokser op uden en far måske også mangle modspil. Et barn der vokser op i et hjem med både en far og en mor, nyder jo godt af, at have flere vokse, at forholde sig til og spille bolden op imod.
For piger i 4-5 års alderen, spiller far ofte en særlig rolle, som den der beundrer hende og bekræfte hende i, at hun er skøn og dejlig. Han er en god repræsentant for det mandlige køn og en hun kan have fuld tillid til, spille lidt op til, og som også kan fungere grænsesættende for hende. Dette forhold mellem far og datter kan sandsynligvis have en særlig betydning i forhold til barnets selvtillid senere i livet, som voksen kvinde og i hendes forhold til mænd senere i livet.
At din datter vokser op uden en mandlig rollemodel, behøver dog ikke at betyde, at din datter og hendes selvtillid lider under fraværet. Du har masser af muligheder for at sørge for, at hun får dækket alle de behov hun måtte have, også dem, du ikke selv synes at kunne opfylde. F.eks. kan du tale med de mænd, som hun ind i mellem ser i hverdagen, og høre dem, om de er villige til at give hende lidt positivt mandligt modspil. Du kunne evt. også se om du kunne finde en god og stabil mandlig ven, en der måske ikke selv har børn, men som gerne vil være en slags "bedsteven" for din datter. En sådan løsning vil give hende mulighed for at få nogle oplevelser sammen med voksne af begge køn.
Når vi taler om, hvad der anses for at være de mest optimale betingelser for et barns opvækst, så må man tage i betragtning, at familiemønstre i dag er under stærk forandring. Flere og flere lever i familiekonstellationer, som på mange måder er forskellige fra de traditionelle. Denne udvikling vil, efterhånden som vi får mere erfaring med nye typer familiekonstellationer, også medføre justeringer og ændringer af vores opfattelse af, hvad der er de optimale betingelser for barnets opvækst.
Mit råd til dig er, at du forsøger at kompensere for det, der måske synes at mangle i din datters liv. At du er opmærksom og imødekommer de behov, hun synes at have efterhånden som hun vokser op. Men det er også vigtigt, at du, over for dig selv erkender, at du som mor allerede giver din datter, det bedst mulige liv.
Med stor respekt for den ansvarsfulde måde, du er mor på, ønsker jeg jer begge al mulig held og lykke.
