__________________________________________________________________________
Hej brevkasse
Hvad gør man, når han ikke fortæller, hvad der er galt? Den sidste måneds tid har min kæreste opført sig anderledes end han plejer. Han er mut, fraværende og virker trist. Jeg har flere gange forsøgt at få ham til at fortælle, hvad det er, han går og tænker på, men han siger, at han bare er stresset pga. sit arbejde, og at han ikke gider tale om det.
Vi har to børn sammen på 2 og 4 år. Det er en ret stresset hverdag, som kræver at vi begge er meget på. Men i øjeblikket føler jeg, at jeg står med det hele alene.
Jeg forstår godt, at man ind imellem bare har brug for tid til at tænke tingene igennem, men jeg vil så gerne vide, hvad det er han tænker på, for jeg bliver helt urolig. Skal jeg lade ham være i fred?
Anonym
_____________________________________
Det er selvfølgelig utroligt urovækkende, når ens kæreste lukker sig inde med en dyster mine. Det fungerer ikke i et parforhold, for når han ikke deler sine bekymringer, så får din fantasi frit løb: Er det en fyring? Er vi fallit? Har han sagt farvel til en elskerinde, han var blevet forelsket i? Overvejer han at droppe familien? Har han fået en dødelig diagnose? …
Tavshed er forbrydelse mod det fundament, et kæresteforhold bygger på: At være der for hinanden. Så ja, du har god grund til at føle dig utryg. Men lige nu er han tilsyneladende ikke i stand til at tage de gode og rimelige hensyn, han burde. Lige nu er jeres forhold på pause, og I triller lettere skråt nedad. Der er kun alt det praktiske tilbage. Det går ingen steder. Så hvad gør du nu?
Jeg fornemmer på dit brev, at du - på trods af den frustrerende situation, du befinder dig i - er ganske stærk. Den styrke kan du bruge til at trække dig lidt væk fra ham - og lade ham være. Han følger jo med i, hvad der foregår, og må gerne opleve at du trækker dig lidt. Han er hjemme, så han ved godt, at du giver ham plads. Husk også, at holde dig fra små ’det er synd for mig’-skænderier. Han er i alvor. Det er OK.
Og mens han går rundt med sine tanker, så kan du bruge pausen på at tænke dig lidt om. Spørg dig selv: Hvad er status ellers lige nu? Har der været dårlige mønstre i spil mellem os? Har jeg ignoreret ham?
Vær åben for lidt selvkritik, men brug især pausen på at være noget for dig selv og din bekymring: ”Jeg kan godt selv, hvis det er det, jeg skal kunne. Selvfølgelig kan jeg det.”
Vis også din partner, at du kan selv. Lad være med at hæng dig selv til tørre. Vis at du kan stå på egne ben, hvis du skal. Vær attraktiv, spændende, energifyldt, løjpeklar. Du ved aldrig, hvornår han siger noget, og lige nu har du ikke mulighed for at finde ud af, hvad han har gang i. Så find din egen grounding, nyd den, mærk din vitalitet.
Det, du kan gøre nu er, at være klar. Sørg for at gøre de ting, du under alle omstændigheder ville gøre, forfølg nogle af dine egne mål, rust dig og mærk din egen styrke. Det er mit bedste råd til dig, når du ikke ved om du er købt eller solgt.
Peter Kongshaug
Psykoterapeut og parterapeut
