____________________________________
Kære brevkasse.
Jeg har brug for hjælp til at forstå, hvorfor min elsker har gjort det forbi.
Vi begyndte at se hinanden for knap et år siden. Mødtes i byen, faldt hurtig i snak og følelserne voksede. Han boede sammen med en kæreste uden børn, mens jeg boede sammen med min mand og vores teenagedatter.
Vi begyndte at skrive sammen hver dag, og når muligheden bød sig, gik vi en tur i skoven eller mødtes på hans arbejde efter fyraften. Han var meget forelsket i mig, mens jeg i starten, var knap så forelsket. Jeg havde aldrig mødt sådan en mand: Selvstændig og med styr på sin økonomi, kærlig og ærlig - og 7 år ældre end mig på 50.
For 10 år siden fik han en blodprop, og han har nævnt, at han nogle gange var bange, at de stærke følelser der sættes i gang, når han er sammen med mig, ville kunne udløse endnu en blodprop. Han sagde altid, at han fik det dårligt, når vi skiltes efter vores møder.
Men vores forelskelse voksede og voksede, og vi var enige om, at et liv uden hinanden, ville være umuligt. Jeg fik altid en masse energi ved at være sammen med ham, og han sagde ofte, at han ville giftes med mig, hvilket han aldrig havde haft lyst til i tidligere forhold.
I begyndelsen af året valgte han, fordi han var så forelsket i mig, at gå fra sin kæreste. Jeg havde også lyst til at forlade min mand, men pga. min datters konfirmation, aftalte vi, at jeg skulle vente til efter sommeren. Men i går sagde han pludselig, at han ikke ville vente på mig - hvilket han ellers havde lovet mig - og at det var slut. Nu ville han koncentrere sig om sit liv og arbejde.
For at berolige ham, sagde jeg, at jeg jo var parat til at forlade min mand, men det skulle jeg ikke, sagde han. Han var i øvrigt slet ikke klar til et forhold nu, sagde han - ej heller en teenager.
Jeg forstår det ikke. For en lille uge siden havde vi sammen nogle gæster på besøg. Han og jeg gik og lavede mad sammen, hvilket var næsten umuligt, fordi vi ikke kunne lade være med at kysse og røre hele tiden. Vi kunne slet ikke få nok af hinanden! Så hvad gik der galt? Jeg forstår det ikke. Jeg vil kun have ham, men hans venner (som jeg har kontaktet) siger, at løbet er kørt, og at jeg ikke vil få ham tilbage. De siger, at når først han har truffet en beslutning, er den ikke til at rokke ved.
Hvordan kan man elske en anden så højt, og så samtidig vælge at stoppe forholdet?
Kærlig hilsen den sårede
____________________________________
Kære sårede kvinde.
Tak for din henvendelse, hvor du skriver, at du ønsker at forstå, hvorfor den mand som elskede dig så højt, pludselig valgte at slutte jeres forhold.
Jeg kan godt forstå, at du føler dig meget ulykkelig og såret, og jeg forstår, at du slet ikke har set det brud komme. Det er svært at forstå, at verden kan ændre sig så fuldstændig, og - med jeres begær for hinanden, for blot en uge siden in mente - tilsyneladende fra den ene dag til den anden.
Jeg tvivler ikke på, at hans forelskelse i dig har været ægte. Han har sikkert også ærligt ment, at han gerne ville giftes med dig, og at du har betydet overordentlig meget for ham. Jeg tror i højere grad, det handler om, at nu hvor realiteterne nærmer sig, så har han fået "kolde fødder". Jeg tror, at han har været nervøs for, at du ville komme i et meget stort dilemma ved at skulle forlade din familie, og at du i længden ikke ville kunne leve med, hvad det ville påføre dem af sorg og vrede.
Du beskriver, hvordan han har haft det svært ved at være alene, når I ikke var sammen, og hvordan han har bekymret sig om, at noget skulle trigge en ny blodprop. Han er - sikkert med rette - bange for, at han ikke har helbredet til de mange problemer, der jo oftest følger med det at flytte sammen med en nyskilt. Og måske er han også bange for det brud, der ville komme, hvis det viste sig ikke at fungere mellem jer i hverdagen.
En anden ting, der sikkert spiller ind er, at han jo nærmer sig de 60 år. Og måske føler han, at han har brug for et roligere og mere stabilt liv. Han nævner selv, at han ikke er parat til at få en teenager ind i sit liv, en teenager, der måske ikke vil acceptere ham, og dermed kan skabe en masse splid mellem jer to. Det sker, efter min erfaring, temmelig ofte, at et nyt forhold går i stykker pga. at børnene ikke accepterer den nye "far". I kølvandet på skilsmisser opstår der oftest en masse dilemmaer og kriser, og måske er det udsigten til en sådan langvarig fase, din elsker ikke kan overskue. Jeg tror, at det er udsigten til al den uro og usikkerhed din skilsmisse vil skabe i jeres forhold, han ikke føler sig parat til.
Du skriver, at du for at berolige din elsker, straks tilbød at forlade din mand. Men hvis min analyse af din elsker er korrekt, så vil det ikke hjælpe ham. Jeg tror ikke, at hans kærlighed til dig pludselig er ophørt. Jeg tror, at han er blevet meget bange for, at gå ind i et forhold, som han, under de givne omstændigheder, ikke er psykisk stærk nok til at være i. Jeg er derfor tilbøjelig til at tro, at hans venner nok har ret. Han har taget den faste beslutning, at han ikke tror, at han har helbred til det, der følger med, hvis du går fra din mand.
Jeg ved, det føles som om verden er gået under. Det var dén mand, du ville have – og for en uge siden, var det utænkeligt, at I skulle leve uden hinanden. I har haft en fantastisk tid sammen og I oplevet stor forelskelse, men I har ikke prøvet en hverdag, med alt det praktiske og alle de problemer, der følger med, når den ene part er nyskilt. Har han haft de overvejelser, som jeg tror han har, så kan man forstå, hvordan han er nået til den erkendelse, at han nu må passe sit arbejde og passe på sig selv. Han føler sig overbevist om, at han ikke har de kræfter, der kræves, for at I vil kunne realisere jeres drømme sammen.
Jeg ønsker for dig, at du på et tidspunkt, vil kunne huske tilbage på den tid, I har haft sammen, og at du vil mindes den, som den store oplevelse, det har været. Jeg håber, at du med tiden, vil kunne glæde dig over, at du kunne opleve så stor forelskelse i en moden alder, og se det som en gave, du fik lov til at opleve. Måske vil du en dag være taknemmelig for, at det sluttede mens alt var godt.
Jeg ved, at det føles som en ringe trøst lige nu, men jeg har ofte tænkt, at det svigt man troede, man aldrig ville komme sig over, senere har vist sig at være det bedste i forhold til det liv, man er forankret i.
Jeg håber, at disse ord kan være med til at give dig den styrke, du får brug for til at komme videre, uanset om du bliver i dit ægteskab - eller om du vil videre alene.
Jeg ønsker dig al mulig styrke og udholdenhed til at komme videre ad den sti, du vælger at følge.
