_____________________________________________________
Hej brevkasse.
Jeg skriver, da jeg gerne vil høre din mening om mit forhold. Det kommer sig af, at jeg den anden dag ringede til min bedste veninde og meldte afbud til hendes førstefødtes barnedåb - på min kærestes vegne, ikke på mine egne. Det er desværre et mønster som synes ganske gennemgående. Min kæreste melder afbud til alle sociale arrangementer, nu tager jeg sågar alene til arrangementer i hans familie.
Selv foretrækker han at være udendørs, bruge tid med sin "makker" og sine hunde og ja, han arbejder nærmest i døgndrift.
Når han ringer siger han, at han glæder sig til vi ses, men der går lang tid mellem at vi ses. Vi har sammen planlagt ferier. Men vi har faktisk ikke set hinanden i nogen tid.
Jeg er glad for ham, men burde jeg være bekymret?
_____________________________________________________
Tak for din mail..
Jeg vil indlede med at sige, at parforhold jo kan udfolde sig på mange forskellige måder, der findes i min optik ikke den ene rigtige måde at leve sammen på. Min egen mand opholder sig for eksempel en stor del af året i udlandet, hvilket betyder at jeg deltager alene i begge familiers fester - uden at det virker forkert.
Min mening om dit parforhold er, at det der er vigtigst er, om du/I er tilfredse med den måde jeres parforhold fungerer på.
Du indleder med at skrive, at du spørger fordi du lige har ringet afbud på din kærestes vegne til din bedste venindes førstefødtes barnedåb. Du skriver at din kæreste foretrækker et udeliv med sin makker og sine hunde - og at han arbejder i døgndrift. Du fortæller også at der kan gå lang tid mellem I ses, men at han siger, at han glæder sig til at se dig.
Jeg forestiller mig at din henvendelse måske er foranlediget af at dine venner og familie syntes, at det er et lidt mærkeligt parforhold I har og måske sætter spørgsmålstegn ved, om han nu er seriøs nok i sit forhold til dig. Måske har de givet udtryk for at de ikke synes han prioriterer dig og forholdet højt nok? …
Men hvad synes du? Du spørger om du har grund til at være bekymret. Jeg tror ikke du har grund til at være bekymret for om han f.eks. har andre kvinder eller ikke er glad for dig. Spørgsmålet er for mig at se, om du er tilfreds med at have en kæreste, der helt lever sit eget liv, med arbejde, makker og hunde. Det er jo ikke forkert at leve sådan, det er heller ikke forkert, at han ikke har lyst til at deltage i familiens og vennernes sociale begivenheder. Det hele er kun et problem, hvis du ikke kan acceptere hans måde at leve på. Og om du kan acceptere at I ikke ses så ofte og derfor må gå alene, når der er fest i familie og vennekredsen.
Hvis du i det store og hele er tilfreds med forholdet som det er, kan jeg ikke se du har grund til bekymring. Spørgsmålet er måske om du på længere sigt vil finde jeres forhold tilfredsstillende. Måske skal du prøve at mærke efter og forestille dig hvordan du vil have det med, også i fremtiden, at have en kæreste med et så lille behov for samvær og fællesskab. Hvis I fortsætter forholdet, kan du så se dig selv som den, der alene passer hjemmet og evt. børn, og er det ok for dig fortsat at gå alene til både hans og din families sammenkomster?
Mit råd til dig er; gør op med dig selv om du kan leve med en mand, der lever som han gør, og find ud af om han evt. er indstillet på at du med tiden vil stille større krav til hans tilstedeværelse og deltagelse i familiearrangementer.
Jeg vil ønske dig held og lykke med din afklaring. Husk, at kun du ved, hvad der er bedst for dig.
