____________________________________________________
Hej brevkasse.
Jeg er en pige i en indre krise med mig selv. Det hele startede for 3 år siden da jeg forelskede mig i en lærer på skolen. Vi havde et forhold. Jeg var 23 og han var 38. Til at starte med snakkede vi meget sammen og med tiden udviklede det sig til kærlighed.
Han er gift og har familie. Det vidste jeg godt. Men når man er forelsket tænker man ikke. Vi havde en lang periode med op- og nedture, for efter som mine følelser for ham udviklede sig, ønskede jeg jo selvfølgelig ikke han var hos hans kone. Han gav selv udtryk for han var ulykkelig i sit ægteskab og ville skilles. Jeg ventede – dum som jeg var - på ham i 3 år og blev gang på gang skuffet når han gang på gang valgte at tilbringe jul og ferier sammen med sin familie, i stedet for mig.
Den dag vi havde bestemt os for at flytte sammen, valgte han i stedet at tage på ferie med konen. Gang på gang tilgav jeg ham. Jeg har forsøgt at afslutte forholdet mange gange, men hver gang kommer han igen og siger han ikke kan leve uden mig.
Nu har jeg i mellemtiden fundet en ny og rigtig sød kæreste, fordi jeg er så træt af at vente på at min eks kæreste giver slip på sin familie. Problemet er at jeg stadig elsker min eks kæreste og tænker meget på ham – og det er vel ikke ok? Hvordan bearbejder jeg følelserne og kommer videre? Jeg ønsker ikke at såre min nye kæreste. Et eller andet sted ønsker jeg jo det blev mig og eks kæresten, men når det nu ikke kan lade sig gøre og han ikke vil forlade hans kone, så giver jeg op. Hvad kan jeg gøre?
Til tider har jeg søvnløse nætter og græder mig i søvn.
Med venlig hilsen
____________________________________________________
Kære forelskede pige.
Efter tre års rutschebanetur med skiftende håb og fortvivlelse over at blive holdt hen med løfter som ikke blev indfriet, er du nu i en svær følelsesmæssig krise. Du skriver, at du har været dum, men måske skal vi i stedet kalde det naiv og uerfaren. For du har, ligesom tusindvis af piger før dig, troet mere på de store ord, og dermed vendt det blinde øje til de mange brudte løfter, der mere end ord, viser det modsatte. Det er svært at skulle erkende at alt det man troede på, kun var en illusion.
Det kan være meget svært at give slip på drømmen. Det er svært at acceptere, at man kan have fejlopfattet et menneske, man elsker så højt. Hvad kan man så tro på? Har man mistet sin sunde fornuft?
Og ja, det havde du. For en tid manglede du din sunde fornuft, men nu skal du videre. Det kan lyde hårdt, men du har ligesom ikke noget valg. Der ikke mere at bygge videre på med eks kæresten – og når du oven i købet har været så heldig, at møde en rigtig sød kæreste, er det for alvor tid at give slip på fortiden. Du har nu en kæreste som du kan nyde uden forbehold, svigt og bekymring.
Din historie er som sagt en klassisk historie. Historien om elskerinden der holdes hen og skuffes når han gang på gang foretrækker kone og familie frem for hende.
Måske har han netop holdt fast i forholdet til dig, fordi det har givet ham energi til at udholde ægteskabet. Måske manglede der erotik og spænding i deres ægteskab. Det er desværre ofte formålet med en elskerinde, at opretholde et ægteskab der knirker, men som alligevel har nogle værdier, som vedkommende ikke er parat til at slippe. Udfra det du skriver om jeres forhold, har han næppe for alvor ønsket at bryde ud af sit ægteskab.
Måske har han følt sig tvunget til at love dig at blive skilt for at holde på dig. Der er sandsynligvis opstået et stort tomrum når han ikke har dig på sidelinien til at tilfredsstille de behov han ikke får tilfredsstillet i sit ægteskab.
Heldigvis lyder det som om du nu er helt klar over, at jeres forhold ikke kan realiseres i et ægteskab. Måske kan det hjælpe dig at tænke på, at hvis I flyttede sammen kunne du let komme i samme situation, som hans kone har været, nemlig at han når jeres forhold begynder at blive hverdagsagtig, så ville han måske igen opsøge en, der kunne give lidt spænding i hverdagen.
Der er meget langt fra den rolle du har været i overfor ham som elskerinden og til at leve et hverdagsliv. I har haft nogle længsler og drømme, som ikke lyder til at være realistiske. Du har kun ønsket se de bedste sider af ham og derfor troet på et godt liv med ham. Jeg tror det vil hjælpe dig med at give slip på drømmen, hvis du tænker på, at han, velvidende at han aldrig ville bryde det ægteskab han er i, har holdt dig hen med snak så længe.
Så mit råd til dig er at du, i stedet for at drømme om hvordan det kunne være blevet mellem ham og dig, bruger dine kræfter på at være realistisk og se sandheden i øjnene. Jeg kan læse at du allerede har en begyndende indsigt i, at han bestemt ikke vil være den rigtige for dig.
For at komme videre skal du, hver gang dit sind vender tilbage til de illusioner du har haft omkring ham, tale dig selv til fornuft og sige til dig selv, at du har været blind i din forelskelse, at du har så mange beviser for at du ikke har været dig selv i de tre år i har kendt hinanden. Du har fundet dig i det helt urimelige og alligevel fortsat illusionen om at han var din store kærlighed. Nu må du så ofte det er muligt strengt, men uden at dømme dig selv, minde dig selv om, at du mistede kontrollen over dig selv i de år forholdet varede. Du skal minde dig selv om at du lod dig besnakke, fordi du ønskede ham så dybt, at du lukkede øjnene for virkeligheden. Dit sind er stadig så overfyldt med ham og dine drømme om jer. Du må , ligesom man tømmer et fyldt kar for snavset vand, tømme dit sind for drømmene om ham. At få "tømt" dit sind for ham, er en vigtig forudsætning for, at du kan blive klar til at indgå i et ægte forhold der bygger på realiteter – og ikke på luftige drømme.
Vær bevidst om at du skal være ekstra opmærksom på dine tanker nu, for du har brug for at udvikle din skelneevne, som har været "slumrende" i forholdet til din eks kæreste.
Jeg er overbevidst om, at du kan få et dejligt liv, når du, med al din kraft og dit mod, beslutter at lægge fortiden bag dig. Gør dig klar til et værdigt og glædesfyldt liv, hvor du ikke mere skal nøjes med de levn der falder af fra en der allerede er optaget.
Lad være med at bebrejde dig selv at du var så længe om at slutte forholdet, accepter at det skete for dig, du lod dig rive med ind i en drømmeverden. Brug i stedet dine smertelige erfaringer til at love dig selv, at du fortjener et bedre liv end at vente på noget, der aldrig bliver. Beslut at du nu vil videre, og at du er vokset ud af det, du var i.
Der skal sikkert, endnu et stykke tid, tales med stor autoritet med den del af dit sind, som stadig er fyldt med ham, men prøv at visualisere, at det rum i dit sind han fylder i dag bliver mindre og mindre for hver dag. Bliv ved til du en dag opdager at du har trukket alle dine følelser for ham tilbage til dig selv, for at give dem til en, der fortjener dine følelser.
Jeg ønsker dig held og lykke med at komme videre. Det er en viljeshandling der kræves af dig, men en helt nødvendig handling, som du gerne skal minde dig selv om hver eneste morgen, indtil det er lykkes dig at helt at se fremad.
Mange kærlige skub fremad.
