Topmenu

Kategori: Rejser

Guide til europæiske slotshoteller

Guide til europæiske slotshoteller 

Tag med på rejsen til nogen af Europas mest eksklusive slotshoteller, hvor konger, dronninger og fyrster i fordums tid residerede. Her kan du opleve pomp & pragt og romantik & eventyr …

Fra middelalderslotte til kongelige residenser. Rundt omkring i Europa ligger gamle slotte og smukke palæer omdannet til luksuriøse hoteller. De gamle, overdådig bygninger emmer af romantik og eventyr, og ligger oftest i de mest idylliske, smukke områder, som danner rammen om et dejligt weekendophold.
Her anviser Hotels.com, en stribe af Europas bedste slotshoteller ...

Pomp og pragt på italiensk middelalderslot
Efter at have tilbragt en solrig dag som ridder eller prinsesse på stranden i Rimini-provinsen ved Adriaterhavet i Italien, bør en værdig afslutning på dagen være en overnatning på det majestætiske slotshotel <link https: da.hotels.com ho311203 palazzo-viviani-montegridolfo-italien _blank> Palazzo Viviani, som ligger i den idylliske bjergby Montegridolfo. Den lille landsby emmer året rundt af middelalderlig stemning, og flere gange årligt afholdes traditionelle festivaler, hvor byens små gader omdannes til kunstgallerier, udendørs værksteder for traditionelt håndværk og scene for små teatre. Slottet blev bygget i 1300-tallet og blev udvidet i det 16. århundrede, og man mærker straks stedets historie og pragtvælde, når man træder ind i lobbyen, hvor et gigantisk ildsted, et antikt møblement og smukke draperinger møder slottets gæster.

Britisk tea time på tysk slotshotel
Også i Tyskland er det muligt at blive forkælet på kongelig manér. Beliggende i det idylliske bjergområde Taunus, finder man det 4-stjernede <link https: da.hotels.com ho141076 schlosshotel-kronberg-kronberg-tyskland _self> slotshotel Kronberg, som blev designet af den britiske dronning Victoria. Victoria sørgede ikke bare for, at de historiske bymure blev bygget i klassisk britisk stil – hun introducerede også den traditionelle britiske eftermiddagste på slottet, og denne tradition holdes stadig i hævd på slotshotellet den dag i dag. Dronning Victorias personlige stil og kunstneriske interesse præger stadig slottet, som er indrettet i traditionel stil med masser af antikke møbler og kunstværker, og naturligvis kan hotellets gæster forvente alle de fornødenheder, som sig hør og bør på et luksushotel. I slotshotellets smukke restaurant tilbydes et stort udvalg af vine, blandt andet fra slottets egne vinmarker.

Romantik i Marquis de Sade’s gamle slot
Den franske overklasse forstod virkelig, hvad pomp og pragt ville sige, og drømmer man om kongelig luksus, er slotshotellet <link https: da.hotels.com ho222849 chateau-de-mazan-mazan-frankrig _self> Château de Mazan, ideelt til formålet. Slottet, som blev bygget i 1720, blev beboet af ingen ringere end den berygtede Marquis de Sade, en fransk aristokrat og forfatter som senere lagde navn til begrebet ’sadisme’. Selve slottet bærer dog ingenlunde præg af den tidligere beboer. Tværtimod er slotshotellet smukt indrettet med klassiske møbler, og lyse og varme farver, og det er hotellets filosofi, at hotellet skal være indbydende, så gæsterne føler sig hjemme og godt tilpas i omgivelserne. Det eventyrlige slot har en romantisk atmosfære med en storslået slotshave og en fantastisk udsigt over det majestætiske bjerg Vernoux.

Historisk pragt og spansk gæstfrihed
Enhver der ønsker at kombinere en ferie i historiske omgivelser med masser af catalansk glæde og gæstfrihed, bør tilbringe natten på det 4-stjernede slotshotel <link https: da.hotels.com ho315415 parador-de-tortosa-tortosa-spanien _self> Parador de Tortosa. Slottet, som ligger lige i hjertet af den østlige spanske by Tortosa, kan dateres helt tilbage fra det 10. århundrede, og hele området oser af historie. Det kan varmt anbefales at gå en tur gennem Tortosas gamle bydel, som huser imponerende bygninger fra flere forskellige tidsaldre. Aftenen bør tilbringes i slottets billedskønne have, hvorfra man har en fabelagtig udsigt over den gamle by, floden Ebro og de omkringliggende bjerge. Slotshotellet er indrettet i luksuriøs klassisk stil med antikt møblement og mørkt træ.

Haven & altanen
Guide: Besøg Sydsveriges haver 

Skåne i Sydsverige er rig på skønne haver, eller trädgårdar som det hedder på svensk, der sommeren igennem og helt frem til oktober byder på masser af ekstraordinære have- og parkoplevelser.

Tag med på Trädgårdarundan i oktober og få en unik oplevelse i private haver, og lad dig inspirere til din…

Læs mere
Sommer
Parterapeut: Familieferie med nærvær og kvalitet 

De fleste drømmer om en ferie fyldt med nærvær og kvalitetstid med dem, som betyder allermest, men alligevel ender ferien for mange med uindfriede forventninger, fortæller parterapeut, Christiane Meulengracht. Derfor giver hun 5 råd, som gør det muligt at omfavne nærværet i sommerferien.

Læs mere
Sommerferie
Højsæson: Sådan undgår du fælderne, når du lejer feriebolig 

Fra Vesterhavets brede strande til de svenske skove og søer – hvert år søger tusindvis af danskere mod ferieboliger i naturskønne omgivelser. Men midt i jagten på det perfekte sommerhus gemmer der sig faldgruber, som kan gøre drømmeferien til en skuffelse.

Læs mere
Rejser
Sommerhusferie i Småland: Natur, stilhed og små landsbyer 

Dybe skove, spejlblanke søer og små røde træhuse, der titter frem mellem gran og birk. I det sydvestlige Småland, tæt ved grænsen til Skåne, folder et landskab sig ud, hvor tiden synes at gå lidt langsommere – og ferien lidt dybere.

Læs mere
Forbrugernyt
Her er produkterne, du IKKE må tage med hjem fra udlandsrejsen 

De fleste ved, at der er strenge regler for at tage levende dyr med hjem fra ferie, men ikke alle ved, at der også er strikse regler for at tage souvenirs fremstillet af fx horn, skind, elfenben, koraler, levende planter og fødevarer med hjem fra ferierejsen.

Læs mere
Skønhed & Pleje
Japanske baderitualer: Tradition og velvære i hjertet af kulturen 

I Japan er spa ritualer mere end blot en måde at rense kroppen på; de er en dybt forankret del af kulturen, hvor tusinde års gamle skikke og traditioner holdes i hævd. Disse ritualer udøves især i de traditionelle badehuse, kendt som 'sentos', der ikke kun fungerer som badeanstalter, men som steder…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^