Kategori: Sundhed

Guide: Sådan tager I p-pille-snakken 

De færreste kvinder glæder sig nok til at skulle have den første ’p-pillesnak’ – hvad enten de er mødre eller døtre. For hvordan tager man lige initiativ til den, og hvad synes modparten om det at tale om sex og prævention? Her er en guide, baseret på en undersøgelse blandt 730 yngre kvinder, der bruger p-piller, og 302 mødre til unge p-pillebrugere.

"Ved min mor overhovedet, at jeg har sex?", "Bliver min datter pinligt berørt, når jeg spørger, om hun bruger prævention?" Der kan være mange barrierer for både mor og datter, når det kommer til snakken om prævention, for de flestes vedkommende p-piller, som er den mest udbredte af slagsen. Men i en ny undersøgelse ytrer mødrene og døtrene nu selv deres mening om, hvordan snakken skal tages – og hvad den må handle om. 

Mødre: Sådan tager I snakken

  • Bryd isen. Du skal tage initiativ til snakken! 68 % af mødrene og 70 % af pigerne synes, at det ansvar ligger på dine skuldre, så overvind dig selv og tag hul på snakken.
  • Respekter din datters grænser. 41% af pigerne synes, at en mor skal respektere, hvis hendes datter ikke har lyst til at tale om emnet. Så lyt og vent evt. til en anden dag.
  • Hold sex uden for. Sex-snak og præventionssnak skal ikke blandes. En tredjedel af pigerne ønsker ikke at tale om sex, når de taler om p-piller med deres mor. Måske giver det dig også lidt mere mod på snakken, at du ikke behøver at få de intime detaljer fra skolefesten også…
  • Vær en god rådgiver. Din datter har brug for din hjælp, når hun skal vælge det bedste p-pille-mærke. Det mener 46 % af pigerne – og husk i den forbindelse at fortælle hende, hvis der er tilfælde af blodpropper i den nærmeste familie.
  • Spørg ind til din rolle. Du har måske en idé om, at du skal med din datter til lægen? Spørg hende lige, hvad hun mener – kun en fjerdedel af pigerne og knap en tredjedel af mødrene synes, at mor skal med til lægen.
  • Regn med at du skal betale. Knap halvdelen af de adspurgte mødre oplyser, at være indstillet på at betale for deres døtres p-piller – i hvert fald indtil pigerne er 18 år. Hvad er du?  

Døtre: Sådan tager I snakken

  • Giv din mor en fin hentydning om at hun bør tage initiativ til snakken. I er enige om, at det er hendes ansvar, men måske er hun bange for at opføre sig pinligt? Hjælp din mor, hvis hun er lidt gammeldags.
  • Sæt grænser. 41% af de adspurgte piger synes, at en mor skal respektere, hvis hendes datter ikke har lyst til at tale om prævention. Det er ok, hvis du også har det sådan – bed hende om at tage emnet op en anden dag, og kom gerne med et forslag til hvornår.
  • Din mor behøver ikke vide alt. Bare fordi I skal snakke om prævention, behøver du ikke indvie din mor i alle dine sex-eskapader. Omkring en tredjedel af både døtre og mødre bryder sig generelt ikke om at blande de to ting sammen, og hvis du er enig, så slipper du også for at det bliver rigtig pinligt, når din mor vil være solidarisk og dele et par minder fra hendes egen ungdom med dig
  • Tag imod din mors hjælp. Bed om din mors hjælp til at vælge det bedste p-pille-mærke. Det er en tredjedel af mødrene indstillet på – så mon ikke din mor også gerne guider dig i p-pille-junglen? Og husk i den forbindelse at spørge hende, om der har været tilfælde af blodpropper i den nærmeste familie.
  • Vær ærlig om dine forventninger. Der er flere mødre end døtre, der synes, at mor skal med til lægen. Husk at være ærlig, så din mor ikke tropper op i venteværelset, hvis du ikke ønsker det – eller hvis du faktisk ønsker én at følges med.
  • Få mor til at betale. De fleste piger betaler gerne selv deres p-piller – mens næsten halvdelen af mødrene er indstillet på at betale for deres døtres p-piller, i hvert fald indtil pigerne er 18 år. Hvorfor ikke spørge din mor direkte, om hun vil betale for dig? Det er jo også i hendes interesse, at du ikke bliver gravid endnu, og at du får de bedste p-piller.

Når man overvejer p-piller, skal man ifølge Professor Øjvind Lidegaard fra Rigshospitalet, have følgende med i sine overvejelser: 

Husk hos lægen

  • At få målt blodtryk, hvis brugeren af p-piller er over 25 år.
  • At få en type p-pille med 2. generations gestagen, kombineret med lavest mulig dosis østrogen.
  • At fortælle, hvis nogen i jeres nærmeste familie (forældre, bedsteforældre, søskende) har haft blodpropper, især i en ung alder (under 50 år).

Værd at vide om p-piller

  • Sikker prævention: P-piller er en af de sikreste former for prævention – og er derfor også meget udbredt. P-piller giver 99 % sikkerhed mod at blive gravid, hvis de tages korrekt.
  • Hvem kan tage p-piller: P-piller egner sig bedst til kvinder under 35 år, som ikke ryger eller har forhøjet blodtryk, sukkersyge, migræne, hjertesygdomme, leversygdomme, brystkræft eller har haft blodpropper eller årebetændelse.
  • Risiko for blodpropper: P-piller indebærer en øget risiko for at få blodpropper. Risikoen er dog lav, og at være gravid giver en langt højere risiko for blodpropper end at tage p-piller. Derfor er p-piller stadig en god og sikker præventionsform.
  • Vælg den bedste p-pille: Der findes mange forskellige typer af p-piller, og p-piller opdeles i såkaldte generationer. De piller, der giver lavest risiko for blodpropper, er 2. generations p-piller med gestagenerne norgestimat eller levonorgestrel i kombination med lavest mulig dosis østrogen. Som førstegangsbruger af p-piller er det denne type piller, der anbefales af Sundhedsstyrelsen.
  • Kend symptomerne: Det er vigtigt at kende symptomerne på en blodprop, hvis man tager p-piller. Kun derved kan man reagere i tide. De primære symptomer på en blodprop i lungen er pludselige brystsmerter og vejrtrækningsbesvær. Oplever man ét eller begge symptomer, skal man kontakte en læge med det samme. 
Sundhed
Er dit hjem skimmelfrit? Skimmelsvamp rammer hvert ottende danske hjem 

Skimmelsvamp er en lille, men potentielt skadelig svamp, der trives i fugtige omgivelser og spreder sig ved hjælp af mikroskopiske sporer i luften. Når disse sporer først får fat i dit hjem, kan de over tid føre til helbredsproblemer – ofte uden at man lægger mærke til det med det samme. Faktisk er…

Læs mere
Sundhed
Plantebaseret kost kan mindske risikoen for nyresygdom 

Ny forskning viser, at en plantebaseret kost ikke bare er godt for klimaet – den kan også være med til at beskytte dine nyrer. Et stort internationalt studie dokumenterer, at personer, der spiser overvejende plantebaseret, har op til 26% lavere risiko for at udvikle kronisk nyresygdom. Samtidig…

Læs mere
Årstidens råvarer
Kan tomater være med til at forebygge kræft? 

Der er mange gode grunde til at spise tomater året rundt. Ud over at være fulde af smag og farve, peger ny forskning på, at tomater kan spille en rolle i at forebygge sygdomme - blandt andet kræft. Her får du et samlet overblik over, hvad vi ved med rimelig sikkerhed - og hvor der stadig mangler…

Læs mere
Sundhed
Er du blevet målt for nyligt? 

Mange danskere lever med forhøjet blodtryk uden at vide det. Tilstanden er en af de største risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme, og den udvikler sig ofte uden tydelige symptomer. Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når blodtrykket stiger, og hvorfor kan det føre til alvorlige…

Læs mere
Sundhed
Fermenteret mad og din tarmflora – hvad siger forskningen? 

Tarmen spiller en central rolle for kroppens sundhed, og en balanceret tarmflora er afgørende for fordøjelsen, immunforsvaret og optagelsen af næringsstoffer. Men hvordan påvirker fermenteret mad denne vigtige balance? Forskning peger på, at de naturlige bakterier i fermenterede fødevarer kan have…

Læs mere
Sundhed
Når advarsler om solen skygger for pointen 

Sollys har ry for at være farligt - men det er også en af kroppens vigtigste allierede. Flere studier viser, at solen ikke kun styrker D-vitaminproduktionen, men også kan spille en rolle i alt fra immunforsvar og søvn til humør og hormonbalance.

Forskningen peger på op mod 10 forskellige…

Læs mere
Sommer
Giftige alger: Pas på blågrønalger på stranden  

Når varme sommerdage bliver tilbragt på stranden, så er det vigtigt at holde øje med vandkvaliteten. Ser vandet grumset eller misfarvet ud, så kan det skyldes blågrønne alger, og de er giftige for mennesker og dyr.

Læs mere
Sundhed
Hvor meget alkohol skal der til før hjernen tager skade? 

Vi ved godt, at alkohol ikke er sundt i store mængder. Men hvor meget skal der egentlig til, før det begynder at påvirke hjernen? Det spørgsmål har forskere fra Brasilien nu givet et opsigtsvækkende svar på – og resultaterne bør få mange til at overveje deres forbrug.

Læs mere
Sundhed
Haven og helbredet: Dokumenterede fordele ved udendørsliv 

I en tid, hvor mange tilbringer størstedelen af dagen indendørs, foran skærme og i kunstigt lys, vokser interessen for naturens rolle i sundhed og trivsel. Forskning fra hele verden peger i samme retning: Tiden, vi tilbringer i grønne omgivelser, har en direkte og målbar effekt på både krop og sind.…

Læs mere
Forår
Skovflåter og Borreliose: Tegn og symptomer du skal holde øje med 

Når vi færdes i naturen, risikerer vi at få besøg af en uvelkommen gæst: skovflåten. Selvom et flåtbid sjældent mærkes, kan det føre til alvorlig sygdom, hvis flåten bærer borrelia eller TBE-virus. Se billeder af skovflåt, flåtbid og borrelia-udslæt.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^