Gode råd om mindre madspild - Spar penge og brug maden bedre 

Mange fødevarer kan desuden bruges efter datoen med teksten 'bedst før', hvis de stadig ser normale ud, dufter, som de skal, og smager fint. Med enkle vaner kan du mindske madspildet og samtidig få mere ud af madbudgettet.

Madspild opstår flere steder

Madspild begynder ikke først, når maden bliver smidt ud. Det kan opstå allerede under indkøbet, hvis der bliver købt mere, end husholdningen kan nå at spise.

Det sker også under opbevaringen, når varer bliver glemt, eller når fødevarer står forkert og derfor holder kortere tid. Under madlavningen kan for store portioner og unødvendig beskæring af grøntsager skabe yderligere spild.

Efter måltidet går det ofte galt, hvis resterne bliver stående for længe på bordet eller aldrig får en tydelig plads i køleskab eller fryser.

1. Få overblik over køleskab, fryser og skabe

Begynd med at se, hvad du allerede har. Mange køkkener gemmer på halve poser ris, enkelte dåser, grøntsager med få dage tilbage og rester, der tilsammen kunne blive til et helt måltid.

Lav en kort liste over de varer, der bør bruges først, og planlæg et par måltider ud fra dem. Det kan være suppe, tærte, gryderet, salat, omelet eller en ret med korn, bælgfrugter og grøntsager.

Når de ældste varer bliver brugt først, bliver der bedre plads, og risikoen for at overse maden bliver mindre.

2. Brug først ind - først ud

Når du pakker nye varer ud, bør de stilles bag de ældre. Det gælder både i køleskab, fryser og køkkenskabe.

Saml varer med kort holdbarhed på en fast hylde, så de er lette at få øje på. Det kan være åbnet pålæg, en halv bøtte yoghurt, kogte kartofler eller grøntsager, der snart skal bruges.

En synlig hylde med 'spis først' er mere effektiv end gode intentioner. Mad, man ikke ser, bliver ofte glemt.

3. Planlæg indkøbene efter hverdagen

En indkøbsliste virker kun, hvis den passer til den uge, der faktisk venter. Se på kalenderen, før du planlægger syv middage, som om alle spiser hjemme hver aften.

Køb ind efter antallet af måltider og personer, og overvej, hvilke råvarer der kan bruges i flere retter. Kål kan eksempelvis indgå i salat, wokret og suppe, mens kogte kartofler kan bruges til frokost, kartoffelsalat eller en restemiddag.

Tilbud er kun en besparelse, hvis varen bliver spist.

4. Køb mindre mængder ad gangen

Store pakker ser ofte økonomiske ud, men de er ikke billige, hvis halvdelen ender i affaldet. Køb mindre mængder af varer med kort holdbarhed, medmindre du på forhånd ved, hvordan resten skal bruges eller fryses. Det gælder blandt andet brød, pålæg, mejeriprodukter, salat og friske krydderurter.

Det kan også betale sig at købe enkelte frugter og grøntsager i stedet for større net eller bakker.

5. Opbevar maden korrekt

Korrekt opbevaring kan forlænge madens holdbarhed betydeligt.

Hold øje med temperaturen i køleskabet, og sørg for, at letfordærvelige varer kommer hurtigt på køl. Brug beholdere og poser, der er beregnet til fødevarer, og luk åbne pakker ordentligt.

Nogle grøntsager holder bedst i køleskab, mens andre trives bedre udenfor. Kartofler bør eksempelvis opbevares mørkt, tørt og ikke for varmt, mens tomater ofte bevarer mere smag ved stuetemperatur.

Følg anvisningerne på emballagen, og vær opmærksom på, om varen skal opbevares anderledes efter åbning.

6. Gør resterne synlige

Mad bliver ofte glemt, fordi den står i en uigennemsigtig beholder bagerst i køleskabet. Brug klare beholdere eller glas, og saml de rester, der skal bruges først, på en fast hylde.

Skriv eventuelt dato og indhold på beholderen. Det sparer tid og gør det lettere at se forskel på gårsdagens linsegryde og den mystiske boks, ingen længere tør åbne.

Opbevar også brødender, kogte grøntsager, ris, pasta og mindre rester, hvis de realistisk kan bruges i et kommende måltid. En rest bør have en plan. Ellers er den blot affald med udsættelse.

7. Beslut med det samme, hvad resten skal bruges til

Når du gemmer en rest, så beslut samtidig, hvad der skal ske med den.

Skal den være frokost næste dag? Indgå i en ny ret? Fryses? Bruges i en suppe, salat eller omelet?

Det er langt lettere at få brugt en rest, når den allerede har fået en plads i den kommende madplan. En beholder mærket 'frokost tirsdag' har bedre chancer end en anonym skål med sølvpapir.

8. Frys maden, før den bliver for gammel

Fryseren er et godt redskab mod madspild, men kun hvis den bliver brugt i tide.

Frys brød, kød, pålæg, supper, saucer og færdige retter ned, når du kan se, at de ikke bliver spist inden for få dage. Fordel maden i passende portioner, så du ikke behøver tø mere op end nødvendigt.

Skriv indhold og dato på emballagen. Hav eventuelt en fast dag hver måned, hvor fryserens ældste indhold bliver brugt.

Fryseren skal være et lager, ikke et arkiv over uidentificerbare poser fra tidligere år.

9. Brug hele råvaren

Mange dele af grøntsager bliver kasseret af vane.

Broccolistokke kan skæres i tynde skiver, porretoppe kan bruges i suppe, og trætte krydderurter kan hakkes i pesto, dressing eller smør. Bløde tomater fungerer i sauce, suppe og ovnretter.

Modne bananer kan bruges i bagværk eller fryses til smoothies. Tørt brød kan blive til croutoner, rasp eller arme riddere.

Det betyder ikke, at alt skal gemmes. Pointen er at skelne mellem det, der reelt er uspiseligt, og det, der blot ikke ser nyindkøbt ud.

10. Tilbered passende portioner

Store mængder mad ser generøse ud på bordet, men bliver hurtigt dyre, hvis halvdelen ender i skraldespanden.

Tilbered efter, hvor mange der faktisk skal spise, og tag højde for tilbehør. Hvis der både serveres brød, salat og flere retter, er der sjældent behov for fulde portioner af alt.

Ved gæstemiddage kan du begynde med mindre fade og supplere undervejs. Det ser stadig indbydende ud, og maden står ikke unødigt længe fremme.

11. Server mindre portioner først

Det gælder især for børn, buffeter og måltider med mange retter.

Det er bedre at tage en ekstra portion end at kassere mad, der har ligget på en brugt tallerken. Server derfor mindre mængder, og lad den enkelte tage mere efter behov.

På den måde bliver det lettere at gemme det, der stadig står urørt i gryder og på serveringsfade.

12. Vær forsigtig med rester fra tallerkener

Mad fra serveringsfade kan ofte gemmes, hvis den håndteres hurtigt og korrekt. Mad, der har ligget på en brugt tallerken, bør derimod ikke blandes med de øvrige rester.

Hold derfor serveringsmaden adskilt fra det, der allerede har været på tallerkenen. Det gør det lettere at vurdere, hvad der kan gemmes forsvarligt.

Brug altid almindelig køkkenhygiejne, og vær ekstra forsigtig med letfordærvelige fødevarer.

13. Køl resterne hurtigt ned

Rester bør komme på køl, så snart måltidet er afsluttet, og maden er kølet tilstrækkeligt af.

Fordel store portioner i mindre beholdere, så de køler hurtigere. Sæt en del i køleskabet til næste dag, og frys resten, hvis du ikke ved, hvornår den skal bruges.

Lad ikke gryder og fade stå på køkkenbordet i timevis. Jo hurtigere maden bliver håndteret korrekt, desto større er chancen for, at den kan bruges igen.

14. Kend forskel på datomærkningerne

'Sidste anvendelsesdato' bruges på fødevarer, hvor der kan være en sundhedsrisiko efter datoen. Den mærkning skal respekteres.

'Bedst før' handler derimod primært om kvalitet. Mange varer kan bruges efter datoen, hvis emballagen er intakt, og varen ser normal ud, dufter fint og smager, som den skal.

Brug sanserne, men vær forsigtig med letfordærvelige fødevarer og mad, der har været opbevaret forkert.

15. Lav en ugentlig restemiddag

En fast restemiddag gør det lettere at få brugt de små mængder, der ellers samler sig.

Det kan være rugbrød med forskelligt pålæg, en omelet med grøntsager, en suppe, en tærte eller et bord med flere mindre retter.

Det behøver ikke ligne en nødløsning. Tværtimod kan det blive ugens mest uformelle middag - uden opskrift, indkøb og større forventningspres.

16. Skeln mellem rester og madaffald

Ikke alt, der ender i madaffaldet, er madspild.

Kaffegrums, æggeskaller og dele, der reelt ikke kan spises, er madaffald. Kogte kartofler, brød, ris, pasta, kød og grøntsager er derimod rester, som ofte kan bruges igen.

Den skelnen er vigtig. Målet er ikke at gemme alt, men at undgå at kassere mad, der stadig kunne være blevet spist.

17. Brug kompostering som sidste løsning

Skræller, kaffegrums og andre uundgåelige køkkenrester kan i mange kommuner sorteres som madaffald. Har du have og mulighed for kompostering, kan en del vegetabilske rester vende tilbage til jorden.

Følg kommunens regler for madaffald og kompost, da ordningerne varierer.

Kompostering er dog sidste led. Den bedste løsning er fortsat at spise den mad, der er produceret til mennesker.

Små vaner gør den største forskel

Mindre madspild kræver ikke et fejlfrit køkken. Det kræver først og fremmest overblik og nogle få rutiner, der fungerer i hverdagen. Se, hvad du har, før du køber mere. Planlæg realistisk. Brug de ældste varer først. Køl resterne ned, og giv dem en konkret plads i næste måltid.

Det er sjældent den store køkkenrevolution, der gør forskellen. Det er de mange små beslutninger, der bliver gentaget uge efter uge.

Test din viden om madspild

Har du styr på forskellen mellem 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato' - og ved du, hvornår rester bør køles ned eller fryses? Tag KvindeGuidens quiz om madspild, og se, hvor skarp du er på de små valg, der kan spare både mad og penge

Kilder:

Fødevarestyrelsen, Stop Spild Af Mad, Forbrugerrådet Tænk og Miljøstyrelsen.