Topmenu

Kategori: Kogebøger

Gode gedigne grønne godter

Gode gedigne grønne godter 

Mere vegetar light: Flere fedtfattige vegetaropskrifter ...

Anmeldelse og klumme af Nønne Lønne Votborg

Flere og flere snupper en kødfri dag, i takt med at kostrådene fortæller om fordele ved at spise mere grønt, og klimaambassadørerne beretter om CO2 problematikken, der er knyttet til de store røde bøffer. Men vi er også mange, der ganske enkelt nyder vegetarmad i det daglige, fordi det forekommer os mest etisk, sundt og fornuftigt ud fra en lang række grunde, vi måske ikke altid ønsker at skulle forklare og redegøre for i detaljer. Vores kære kødspisende venner bliver jo omvendt ej heller bedt forsvare deres valg.

Vegetarisk forskellighed
Vegetarmad får tit mange pudsige ord med på vejen. Alt fra fordomme om at det kun er salat til myten om farveløse brune bønnegryder i bedste hippiestil. Der er da også mange måder at leve kødløst på. Fælles for stort set de fleste menneskers idé om en kødfri tilværelse er, at den må være frygtelig sund og asketisk. Imidlertid findes der også blandt vegetarer mennesker der gerne vil reducere vægt, blodtryk eller kolesteroltallet. Pointen er nemlig, at vegetarisk kost kan være præcist lige så godt eller skidt som en kødrig kost. Den typiske faldgruppe er dog, at sværge til for mange mejeriprodukter og æg, hvilket selvfølgelig er helt unødvendigt.

Light?
I ”Mere vegetar light” giver amatørkokken Karina Schramm sit bud på en sund kost. Ifølge forfatteren skal vi tilstræbe en naturlig balance i indtaget og altså ikke gå og tælle kalorier. Det betyder at bogens opskrifter ikke er forsynet med energiberegning, sådan som man nok ville forvente af en bog som denne. Bogens devise er, at livet er en fest: en GRØN fest!
Personligt savner jeg at få klarhed over hvilke principper – hvis nogen overhovedet – der er anvendt i forbindelse med bogens opskrifter. Det står hen i det uvisse hvordan Karina Schramm opnår det, hun i bogens titel kalder for Light. Ligeledes savner jeg, at forfatteren udnytter den mulighed hun har for at give gode råd til, hvordan hverdagen bliver mere let og sund; fx i forhold til mellemmåltider og drikkevarer. Karina Schramm undlader også at give tip til hvilke retter der kan eller skal serveres sammen. Det giver ikke alene læseren en udfordring i forhold til at finde noget der matcher, men også i forhold til at vurdere hvor få eller mange sideretter, der skal sættes til hovedretten.

Vegetarisk velduft
Som amatørkok i den vegetariske verden byder Karina Schramm på dejlig uprætentiøs grøn mad, der er nem og ligetil at lave i en travl hverdag. En streng anmelder ville måske indskyde, at retterne kunne savne lidt mere karakter og smag, eftersom Karina Schramm holder sig til et forholdsvis lille basislager. Reelt er der dog tale om udmærket hverdagsmad, som det vel at mærke er realistisk vil blive lavet! Vi ser utallige flotte kogebøger med avancerede opskrifter, der måske kun bliver taget ud af reolen en gang om måneden. Her er der tale om en brugsbog, med retter der er ligetil og også lige til at gå til! Min bekymring kan måske gå på, at når mængden af fedtstof reduceres fra mejeriprodukter og de få vegetabilske fedtkilder vil en del af smagen også gå tabt. Derfor er vi nødt til at skrue op for krydderier og bruge forskellige fif for at give maden fylde og karakter. De trick savner jeg, at forfatteren mestre og separat fortæller sine læsere om.

Grønt på gaflen i en fart
”Mere vegetar light” er imidlertid en alsidig og appetitlig kogebog, der formår at vise det vegetariske køkkens mange spændende facetter. Vi får smagt på mad fra hele verden, men igen savner jeg, at Karina Schramm knytter en lille kommentar til hver opskrift og fortæller om oprindelse, så det bliver nemmere for novicen at finde retter fra samme land. Opskrifterne fortjener nemlig at blive prøvet, al den stund de er fantastisk nemme at gå til, for selv begyndere i køkkenet og skeptikere ud i det grønne. Med sin mangfoldighed og udmærkede billeder er det en kogebog, der vil hjælpe med at vise at vegetarmad sagtens kan være super sundt og hurtig hverdagsmad, som alle kan lide!

Se også ...:

• Vetarlight.dk >>


Bestil online

Kogebøger
Alt I Én Med Loui & Bearnaisen - af Louise Lyshøj 

'Alt i én med Loui & Bearnaisen' af Louise Lyshøj er en kogebog til dig, der gerne vil lave god mad uden at bruge hele aftenen i køkkenet.

Her samles ingredienserne i én gryde, pande, fad eller skål, så madlavningen bliver enkel og overskuelig, og opvasken holdes på et minimum.

Læs mere
Kogebøger
66 Sunde Drikke - af Ditte Ingemann 

Søvnproblemer, ømme led, højt blodtryk, tør hud eller mangel på energi - måske findes der en løsning i et glas.

I '66 sunde drikke' samler Ditte Ingemann opskrifter på hjemmelavede drikke inspireret af traditioner fra hele verden, hvor naturens råvarer anvendes i alt fra te og tonics til…

Læs mere
Kogebøger
Kartofler - af Stefan Ekengren 

Det er på tide, at vi genopdager den lille knold, vi troede, vi kendte alt til, opfordrer kok Stefan Ekengren, der netop har udgivet bogen 'Kartofler'. Kartoflen er nemlig både lækker, alsidig og miljøvenlig - og den fortjener igen at få en hovedrolle i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Kål - 50 supersunde og langtidsholdbare klassikere - af Mette Mølbak 

Ny, opdateret jubilæumsudgave af bestselleren 'KÅL' markerer 10 år med den grønne grundpille i nordisk hverdagsmad. Bogen hylder kål som lokal, billig og langtidsholdbar superråvare, der både giver farve, sprødhed og masser af næring i køkkenet.

Læs mere
Kogebøger
Pasta - af Trine Hahnemann 

Trine Hahnemanns 'Pasta' er en smuk, inspirerende og praktisk kogebog til hverdage, hvor god mad skal lykkes uden besvær.

Med den i hånden tilbereder du nemt pastaretter med årstidens råvarer og helt uden avancerede teknikker. Opskrifterne forklares enkelt trin for trin, som gør tilberedningen…

Læs mere
Kogebøger
Michelle Kristensen – Sund is 

Hvordan laver man is, der både er sund, nem at lave og smager som en drøm?

I bogen 'Sund is' deler Michelle Kristensen 50 helt unikke opskrifter på is, du kan nyde med god samvittighed – uanset om du bruger ismaskine, Ninja Cream*, blender eller bare en fryser.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^