Topmenu

Kategori: Sjæl & psyke

Girltalk.dk

Girltalk.dk 

Nyt projekt skal hjælpe unge voldsudsatte piger ...

Hver 10. pige i alderen 16-24 år er udsat for vold i deres kæresteforhold. Men kun et fåtal får hjælp og der er for lidt viden på området. Den humanitære organisation Danner og ungeportalen GirlTalk.dk har nu igangsat et forskningsprojekt, der skal skabe ny viden om kærestevold baseret på de unge pigers egne oplevelser.
”Vi har 30 års erfaring med rådgivning af og hjælp til kvinder og børn, der har levet med vold i nære relationer. Men vi har ikke en særlig viden om de helt unge pigers oplevelser og forståelse af voldelige kæresteforhold. Derfor har vi allieret os med ungeportalen GirlTalk.dk, som om nogen kender de unge pigers livsverden,” siger Vibe Klarup Voetmann, direktør for Danner.

Udsættes for vold af deres kærester
Formålet med projektet er at skabe større viden om, hvordan unge piger opfatter kærestevolden, og undersøge hvilken hjælp, pigerne finder mest gavnlig. Denne viden vil Danner og GirlTalk.dk bruge til at udarbejde materiale til professionelle og frivillige rådgivere, så de kan hjælpe de unge piger bedst muligt.
”På GirlTalk.dk bliver vi kontaktet af mange piger, der udsættes for vold af deres kæreste. Det er bekymrende, og derfor har vi indledt dette samarbejde med Danner, som har specifik viden om vold,” siger Anna Lynge, daglig leder af GirlTalk.dk, der bl.a. har hjulpet med at formidle kontakt til de voldsudsatte piger.
Lektor i socialpsykologi ved Aalborg Universitet, Inger Glavind Bo, er forsker på projektet, og skal blandt andet interviewe en række fagfolk og unge voldsudsatte piger.
”Det er væsentligt at høre de unge pigers egne fortællinger, så vi kan få et bredt billede af, hvem pigerne er, og hvordan de helst vil rådgives. Mange af disse piger betragter ikke deres forhold som voldeligt og afdramatiserer volden. Jeg vil blandt andet undersøge, hvad der ligger bag disse mekanismer, ikke mindst så der kan sættes ind, inden volden udvikler sig,” siger hun.

Fysisk og psykisk vold mod de unge piger
GirlTalk.dk har forud for projektet afsluttet en mindre undersøgelse blandt portalens brugere, der viser, at 40 pct. af pigerne har oplevet at blive bl.a. slået, ydmyget, truet og/eller isoleret af deres kærester. Dermed har de oplevet både fysisk og psykisk vold. Halvdelen af disse piger har selvmordstanker, 68 pct. har lyst til at skade sig selv og 77 pct. oplever tristhed. 58 pct. af de voldsudsatte piger har dyrket sex med kæresten mod deres vilje.
76 pct. af de voldsudsatte piger i GirlTalk.dk’s undersøgelse har ikke søgt hjælp. Primært fordi de ikke tror, det vil hjælpe dem. Dette tal stemmer overens med en rapport om unge og kærestevold i Danmark fra 2008 lavet af SIF, Statens Institut for Folkesundhed. Her svarer næsten 77 pct. af de adspurgte, voldsudsatte unge, at de ikke søger hjælp. Undersøgelsen viser, at de unge piger bagatelliserer volden eller ønsker at beskytte partneren.
Forskningsprojektet støttes af Bikubenfonden. Ligestillingsminister Lykke Friis har desuden støttet projektet med en donation på 50.000 kr., som hun har modtaget af FrederiksbergFonden. Projektet ventes færdigt i begyndelsen af 2012.

Læs mere på ...:

Sjæl & psyke
Ny digital hjælp skal gøre det lettere at være forælder til et barn i psykiatrien 

Når et barn eller en ung kommer i psykiatrisk behandling, bliver forældrene ofte dem, der selv må holde styr på møder, aftaler og kontakt til flere forskellige fagpersoner. Fra efteråret 2026 skal en ny digital løsning på sundhed.dk forsøge at samle forløbet ét sted og give familierne et bedre…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hver tredje føler sig utilpas i badetøj - Kvinder er hårdest ramt 

For de fleste er en tur til stranden en vigtig del af sommerens aktiviteter. Men for en stor del af danskerne følger der også usikkerhed med, når tøjet skal af, og badetøjet på. En ny YouGov-undersøgelse foretaget for Gjensidige viser, at 34 procent af danskerne slet ikke eller kun i mindre grad…

Læs mere
Sjæl & psyke
Hvorfor får så mange flere ADHD- og autismediagnoser i dag? 

For 20-30 år siden kendte langt færre til ADHD og autisme. I dag fylder diagnoserne langt mere - i familier, skoler, på arbejdspladser og i den offentlige debat. Men hvorfor er antallet af diagnoser steget så meget?

Læs mere
Livsstil
Hvor meget kan du selv gøre for at forebygge demens? 

Kan man selv gøre noget for at forebygge demens? Kost, motion, socialt liv og behandling af syns- og høreproblemer kan have betydning for hjernens sundhed. Men forskningen viser også, at demensforebyggelse er mere kompleks, end mange enkle sundhedsråd får det til at lyde.

Læs mere
Livsstil
Selvmordstanker er tabu 

Danmark bliver ofte fremhævet som et af verdens lykkeligste lande. Alligevel er der hvert år flere hundrede mennesker, der mister livet til selvmord, og langt flere, som i perioder kæmper med selvmordstanker. Det er et paradoks, som kan være svært at rumme - og som sjældent fylder ret meget i den…

Læs mere
Sjæl & psyke
Styrende mor 

Hej brevkasse,

Jeg er 29 år og netop færdiguddannet fra universitetet. Overgangen til arbejdsløshed og meget tid alene har forstærket en tristhed, som egentlig har ligget under overfladen længe. Samtidig er mit anstrengte forhold til min mor blevet umuligt at ignorere.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^