Topmenu

Kategori: Sundhed

Med trist vejr og juletravlhed, kan det være lidt af en udfordring at holde humøret oppe og trætheden stangen. Frisk luft, søvn og hvile er vigtige forudsætninger for vores mentale overskud, men også fordøjelsen spiller en helt central rolle, viser undersøgelser.

Gå julen i møde med godt humør - og uden maveproblemer 

På intet tidspunkt af året er der brug for overskud, som der er i julen. Derfor handler det, mere end noget andet, om at sørge for at være klar og i topform, så man kan klare skærmydslerne med et smil.  

Men det gode humør kan hurtigt blive ødelagt, hvis den fede julemad har ført til forstoppelse. Det er ikke kun fysisk ubehageligt, men har stor indflydelse på vores psykiske velbefindende, viser et nyt, stort studie. Her konkluderer forskerne, på baggrund af de mange undersøgelser på området, at der er en klar sammenhæng mellem forstoppelse og psykisk balance.

Mellem en halv og en hel million danskere lider jævnligt af forstoppelse, og rammer 2-3 gange hyppigere kvinder end mænd, vurderer Dansk Sygeplejeråd. Derudover stiger risikoen med alderen og betyder, at mennesker over 65 år har omkring 30-40 pct. øget risiko for at udvikle en kronisk tilstand.

At forstoppelse kan være fysisk ubehageligt, er der ingen tvivl om, men at det også har stor indflydelse på vores psykiske velbefindende, er forholdsvis ny viden. Senest er sammenhængen undersøgt i et stort videnskabeligt studie, der samler alle tidligere undersøgelser på området. På baggrund af de tidligere forskningsresultater, fastslår forskerne, at der er en sammenhæng mellem forstoppelse og psykisk balance, og en signifikant sammenhæng mellem kronisk forstoppelse og depression og angstlidelser. Med dét in mente er det om at gøre en forebyggende indsats - og måske i sær i julen, hvor vi som regel spiser for meget og bevæger os for lidt. 

Tips til forebyggelse af forstoppelse:

  • Generelt skal du have 1-1½ liter væske dagligt, men da julemaden indeholder rigelige mængder salt, så er det klogt at skylle efter med et ekstra glas vand.   
  • Et generelt råd er at spise små, hyppige måltider, fordi det stimulerer tarmbevægelserne. Men med julebordets overdådige udvalg af lækkerier, kan det være en udfordring at være tilbageholdende. Forsøg i stedet at hælde mindre op på tallerkenen og hold pauser mellem serveringerne. 
  • Ved at spise mindre portioner, tygge maden grundigt og holde små pauser, mærker du samtidig mæthedsfølelsen inden du får forspist dig.
  • Hvis det er muligt, så rejs dig og gå ud og træk lidt luft, så maden kan nå at passere.
  • Hvor forstyrrende det end må være, så undlad at udsætte toiletbesøg da det kan få afføringsrefleksen til at forsvinde, og som regel samtidigt betyde, at du først får tømningstrangen igen dagen derpå. 
  • Husk, at sidde korrekt på toilettet: Knæene skal helst holdes højere end hoften, hvilket kan kræve en taburet, at hvile fødderne på. Svaj i lænden og læn dig let forover, træk vejret dybt, pres forsigtigt med mellemgulvet - og tag dig god tid.

Er maven gået helt i stå?

  • Bevæg dig. En rask gåtur gør underværker, ligesom særlige yoga-øvelser også stimulerer og aktiverer tarmens bevægelse.
  • Tørret frugt som fx svesker, rosiner og figner er kendt for at virke afførende. Spis lidt ad gangen, så du ikke risikerer alt for meget luft i maven. 
  • Hele hørfrø virker mildt afførende. Tilføj 2-3 spsk. hele hørfrø i et glas kogende vand, evt. sammen med lidt stødt gurkemeje eller revet ingefærrod. Når drikken er kølet af, har frøene suget vand og dannet en slimet overflade, som letter madens passage gennem tarmen.
  • Fortsætter forstoppelsen, så få apotekerens eller lægens anbefalinger og vejledning omkring valg af afføringsmiddel. 

Kilde:

Association between constipation and major depression in adult Americans, Frontiers, August 2023  

Sundhed
Kan faste påvirke tarmfloraen? 

Intermittent faste forbindes ofte med vægttab. Men forskningen i faste handler ikke længere kun om kilo på badevægten. I de senere år er forskere også begyndt at undersøge, om faste og tidsbegrænset spisning, såkaldt intermittent faste, kan påvirke tarmfloraen. Det er interessant, fordi tarmfloraen…

Læs mere
Sundhed
IBS – Hvad er irritabel tyktarm? Fakta om symptomer, årsager og behandling 

Irritabel tyktarm - også kaldet IBS (Irritable Bowel Syndrome) - er en af de hyppigste mave-tarm-lidelser i Danmark. Selvom tilstanden er ufarlig, kan den påvirke hverdagen markant med smerter, oppustethed og ændret afføring.

Læs mere
Sundhed
Ozempic og voldelig adfærd - Studie viser mulig sammenhæng 

Ozempic og Wegovy er kendt for deres virkning på blodsukker, appetit og vægt. Men forskningen i GLP-1-medicin bevæger sig i disse år langt ud over badevægten.

Læs mere
Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^