Siden har der været andre somre, hvor én bestemt art pludselig synes at være alle vegne. I 2019 kom tidselsommerfuglene i usædvanligt stort antal. 2024 blev et stort år for dræbersnegle. Og her i 2026 har jeg på KvindeGuiden skrevet om både buksbomhalvmøllets larver og egeprocessionsspinderen, som nu er fundet flere steder i landet.
Det fik mig til at tænke på noget helt andet: Bibelens græshoppeplage. For hvad er det egentlig, der sker, når en art pludselig bliver så talrig, at vi taler om en invasion eller en plage? Og er de dramatiske historier fra oldtiden måske udsprunget af den samme erfaring, som vi stadig gør os i dag - at naturen nogle år pludselig opfører sig helt anderledes, end vi er vant til?
Græshopperne i Bibelen kom ikke ud af ingenting
I Mosebogen kan man læse historien om, hvordan enorme mængder græshopper dækkede Egypten og åd den vegetation, der var tilbage efter haglstormen. I fortællingen er græshopperne en af de ti plager, der rammer Egypten.
Vi ved ikke, om fortællingen om græshoppeplagen bygger på en bestemt historisk hændelse. Men enorme græshoppesværme er et virkeligt naturfænomen, som har været kendt i Egypten og Mellemøsten siden oldtiden. Det gør det nærliggende, at erfaringer med virkelige græshoppeplager kan have været en del af den verden, fortællingen blev til i.
Det synes jeg i sig selv er fascinerende. For selv om vi i dag kan forklare meget mere om vejrsystemer, formering, fødegrundlag og migration, er selve oplevelsen ikke ny. Mennesker har altid stået og set på naturen og undret sig, når dyr pludselig optræder i antal, der virker næsten ubegribelige.
Og med græshopper kan tallene faktisk være helt ubegribelige. Ørkengræshopper kan under særligt gunstige forhold formere sig ekstremt hurtigt og samle sig i enorme sværme. Ifølge FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, kan en enkelt kvadratkilometer af en græshoppesværm rumme mellem 40 og 80 millioner græshopper.
Så når oldtidens mennesker beskrev himlen formørket af græshopper og marker ribbet for afgrøder, behøver selve naturfænomenet altså ikke være overdrevet for at være dramatisk.
Når flere gunstige forhold opstår på samme tid
Det interessante er, at de store masseforekomster sjældent kan forklares med én enkelt årsag. En mild vinter kan betyde, at flere dyr overlever. Et varmt forår kan sætte formeringen tidligt i gang. Rigeligt med føde kan få flere individer gennem de første stadier i livet. Regn kan skabe vegetation og nye levesteder. Vind kan føre flyvende arter hundreder eller tusinder af kilometer i en ny retning. Og pludselig står vi midt i et år, hvor en art, vi næsten ikke bemærkede sidste sommer, er overalt.
Men det er også her, det bliver interessant. For de forskellige 'invasioner', vi oplever, er biologisk set slet ikke nødvendigvis det samme.
Jeg glemmer ikke mariehønsene i 1976
Sommeren 1976 er et godt eksempel på, hvor stærkt sådan et naturfænomen kan sætte sig i erindringen. Jeg husker de enorme mængder mariehøns langs kysten. Ikke nogle få eller nogle hundrede. De lå i tætte bræmmer.
Præcis hvorfor netop 1976 blev et så voldsomt mariehøneår, er svært at vide med sikkerhed. Vi ved, at mange mariehønearter lever af bladlus, og at deres bestande derfor kan hænge tæt sammen med mængden af føde. Men hvorvidt sommeren for bladlus var særlig gunstig, har jeg ikke fundet nogen dokumentation for.
Det ændrer ikke ved min egen erindring. Når en art, man normalt bliver glad for at få øje på, pludselig optræder i enorme mængder, ændrer oplevelsen sig fuldstændigt. En enkelt mariehøne er hyggelig. Titusinder er et næsten uhyggeligt naturfænomen.
Da sommerfuglene kom sydfra
I 2019 oplevede vi noget andet. Her kom store mængder tidselsommerfugle til Danmark som en del af artens enorme træk gennem Europa. Forhold længere mod syd havde været særligt gunstige for sommerfuglenes formering, og gjorde det muligt for generation efter generation, at bevæge sig nordpå.
Pludselig var de her. Man kunne se dem i haver, på enge og langs vejene i mængder, der fik mange til at tale om en sommerfugleinvasion.
Men ordet 'invasion' kan snyde. Tidselsommerfuglene var ikke en ny invasiv art, der var ved at overtage den danske natur. Den sommer var de migranter. De var kommet hertil som en del af deres naturlige vandringer. Det er en vigtig forskel, selv om oplevelsen for den, der står midt i sværmen, måske er den samme: Hvor kommer de alle sammen fra?
Og så kom sneglene
I 2024 var det ikke insekter, der fløj ind over grænsen. Til gengæld vrimlede det med dræbersnegle, der til min store forundring viste sig at kunne bevæge sig med en ganske imponerende 'sneglefart'.
Et fugtigt forår gav særdeles gode betingelser, og mange haveejere oplevede et år med usædvanligt mange snegle. Jo, den iberiske skovsnegl var skam her allerede, men netop den sommer var betingelserne for sneglen åbenbart helt ideelle. Resultatet blev meget konkret, når hostaerne blev ædt op, salaten var væk, og man endnu en gang gik rundt ude i haven om aftenen og samler snegle.
Det er også her, vores oplevelse let kan snyde os. Når vi står med hundredvis af snegle i haven, føles det naturligvis som en invasion. Men biologisk kan der 'blot' være tale om et voldsomt udsving i en bestand, der allerede var der.
I 2026 blev det buksbommens tur
I år har buksbomhalvmøllet været en af de arter, der for alvor har gjort sig bemærket. En undersøgelse blandt mere end 3.400 af Haveselskabets medlemmer viste i juni, at møllet var identificeret i mindst 80 af landets 98 kommuner.
Her er historien igen en anden. Det handler ikke blot om et enkelt godt år. Buksbomhalvmøllet er en art, der har bredt sig og fundet en værtsplante, som findes i rigtig mange danske haver.
Og larverne er effektive. På kort tid kan de ribbe en gammel buksbom for blade og efterlade en plante, der måske har stået flot i haven i årtier, alvorligt ødelagt.
For haveejeren kan det føles som lidt af en katastrofe. Men bag det enkelte angreb ligger en langt større historie om, hvordan arter kan flytte sig og finde nye områder at etablere sig i.
Egeprocessionsspinderen viser noget helt fjerde
Og så er der egeprocessionsspinderen, som i sommeren 2026 har skabt problemer. Her er det ikke kun selve antallet af larver, der betyder noget. Larvernes mikroskopiske brandhår kan give kraftig kløe og hududslæt og spredes i omgivelserne. Samtidig har forskere peget på, at det varme sommervejr kan have gjort problemet mere grelt, fordi flere mennesker opholdt sig udendørs med bar hud netop på det tidspunkt, hvor larverne er aktive.
Det synes jeg er en interessant pointe. Nogle gange oplever vi et 'plageår', fordi der faktisk er blevet langt flere dyr. Andre gange oplever vi det, fordi vi pludselig kommer langt oftere i kontakt med dem.
En invasion er ikke altid en invasion
Jo mere jeg har læst om de forskellige år, jo mere tydeligt bliver det, at vi bruger ordet 'invasion' om vidt forskellige ting. Nogle år kan mariehøns optræde i usædvanligt store mængder. Tidselsommerfugle kan migrere hertil i enorme antal. Snegle kan få perfekte betingelser og formere sig voldsomt. En ny art kan brede sig, som vi ser med buksbomhalvmøllet.
Og en art kan pludselig blive et stort problem for mennesker, fordi vores veje krydses oftere. Set fra vores terrasse kan det hele ligne det samme: Der er dyr overalt. Men naturens forklaring kan være helt forskellig.
Måske er det derfor, historierne bliver hængende
Det er 50 år siden sommeren med mariehønsene, og jeg kan stadig huske dem. Det siger måske noget om, hvorfor historier om plager og dyr, der pludselig optræder i usædvanligt store mængder, har fulgt mennesker så langt tilbage i historien.
Der er noget foruroligende ved at se naturen overskride det normale. En mariehøne er sød. En sommerfugl er smuk. En snegl er et lidt finurligt og underligt væsen. Men når de kommer i tusindvis eller millioner, bliver de til noget andet. Et fænomen. Et minde. En historie, vi fortæller videre.
For mennesker i oldtidens landbrugssamfund var konsekvenserne langt mere alvorlige. En græshoppesværm var ikke blot et spektakulært syn. Den kunne ødelægge høsten og true mængden af føde. Vi kommer aldrig til at vide, om en bestemt græshoppeplage ligger bag den bibelske fortælling. Men jeg synes, det er interessant at filosofere lidt over.
For når vi i dag står i en have fyldt med snegle, ser sommerfugle komme i usædvanlige mængder eller opdager, at en ny larve på få dage kan ødelægge en gammel busk, oplever vi noget, mennesker altid har oplevet: At naturen nogle gange ændrer spillereglerne fra det ene år til det andet.
Kilder: FAO om ørkengræshoppesværme; forskning om tidselsommerfuglens migration i 2019; Haveselskabet via Ritzau om buksbomhalvmøllet og dræbersnegle; Syddansk Universitet via Ritzau samt Fødevarestyrelsen om egeprocessionsspinderen.
