Topmenu

Kategori: Sundhed

Mange videnskabelige undersøgelser bekræfter, at fysisk aktivitet, selv i mindre intense former som fx yoga, kan have afgørende indflydelse på risikoen for at udvikle depression.

Forskning: 35 minutter om dagen mindsker risikoen for depression 

Blot 35 minutters bevægelse om dagen. Så lidt skal der til for at mindske risikoen for at udvikle depression - og det gælder, ifølge ny forskning, også for mennesker, der, med en arvelig disponeret sårbarhed, har øget risiko for at udvikle depression.

Motion har effekt – også hos de allermest udsatte

Er man småstresset, irritabel og i dårligt humør, så oplever de fleste af os, at en frisk gåtur kan gøre underværker. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og psykiske sundhed er velkendt, og mange videnskabelige undersøgelser bekræfter, at fysisk aktivitet, selv i mindre intense former som fx yoga, kan have afgørende indflydelse på risikoen for at udvikle depression.

Faktisk kan blot 35 minutters moderat fysisk aktivitet have indflydelse på risikoen for udvikling af depression, og det gælder, ifølge en artikel publiceret i The Harvard Gazette, også for mennesker, der, med en medfødt sårbarhed og ængstelighed, har øget genetisk risiko for at udvikle depression.
”Vores forskning viser, at selv når man har en arvelig disponeret sårbarhed, og dermed en særlig risiko for at udvikle depression, så har fysisk aktivitet en betydelig indflydelse på risikoen for at udvikle depression” siger Karmel Choi, der er forsker ved Harvard T.H. Chan School of Public Health. På baggrund af hendes undersøgelser, der bygger på sundhedsdata fra undersøgelsens næsten 8.000 deltagere, konkluderer hun, at blot 35 minutter moderat fysisk aktivitet dagligt reducerer risikoen for depressioner med hele 17 procent.

Strategi for 300 millioner mennesker med depression

Resultatet er en del af et større forskningsprojekt, der undersøger hvordan og i hvilket omfang livsstilsændringer kan reducere risikoen for depression. Depression er ikke kun en ekstrem ubehagelig sygdom, den har også store omkostninger både for den enkelte og for samfundet.

Ifølge Psykiatrifonden udvikler hver femte eller sjette dansker på et tidspunkt i livet symptomer på depression. Depression er således så udbredt og almindeligt, at selvom vi ikke selv rammes af depression, så vil vi sandsynligvis alle opleve depression på tæt hold på et tidspunkt, fx blandt kollegaer, venner og familie, der rammes af sygdommen.

Og blandt resten af verdens befolkning udgør depression og depressive lidelser ligeledes en både menneskelig og samfundsøkonomisk belastning. Ifølge WHO oplever op mod 300 millioner mennesker hver dag symptomer på depression.
"Omfanget af depression rundt om i verden understreger behovet for effektive strategier, der kan hjælpe mennesker med depression” siger Karmel Choi. Og her kan fysisk aktivitet være et effektivt redskab, som alle mennesker verden over kan have glæde af, fordi det ikke kræver nogen særlige forudsætninger.
”Vi mener, der kan være mange faktorer, der kan være en del af en strategi, der skal gøre mennesket mere modstandsdygtig og mindske risikoen for at udvikle depression. Her kan fysisk aktivitet være en vigtig del af forebyggelsen”.


Symptomer ved depression

Ifølge Psykiatrifonden kan fysiske smerter, hovedpine, spændinger og søvnløshed være de første tegn på en begyndende depression. Angst er ofte også et centralt symptom ved depression og er tit forbundet med stress. Her er nogle af de mest almindelige tegn på depression, som, ifølge Psykiatrifonden og Sundhedsstyrelsen, bør være anledning til at man konsultere sin læge:

Symptomer på depression kan være, at:

  • man føler sig trist, nedtrykt og træt over en længere periode uden at kunne pege på en årsag    
  • man mister interessen for de fleste ting og mangler sin sædvanlige energi og drivkraft
  • man bebrejder sig selv og føler skyld over at have det som man har det
  • man mangler selvtillid og livet virker meningsløst og uden betydning
  • man ikke kan koncentrere sig som sædvanligt
  • man isolerer sig og orker ikke socialt samvær
  • søvnkvaliteten er dårlig; man vågner ofte om natten eller tidligt om morgenen – eller man sover for meget
  • man enten har stærkt nedsat eller overdreven appetit
  • der kan forekomme selvmordstanker
Sommer
Sådan undgår du dehydrering - Kend tegnene på væskemangel 

Dehydrering opstår, når kroppen mister mere væske, end den får tilført. Det kan ske i stærk varme, ved fysisk aktivitet, feber, diarré eller opkastning, men også hvis man ganske enkelt får drukket for lidt gennem dagen.

Kroppen består for en stor del af vand, og selv et mindre væskeunderskud kan…

Læs mere
Sommer
Svimmelhed og hovedpine i varmen - Tegn du skal tage alvorligt 

De danske somre varierer stadig fra år til år, men tendensen går mod et varmere klima. DMI's klimadata viser, at gennemsnitstemperaturen i Danmark er steget markant gennem de seneste cirka 150 år, og klimaforandringer betyder samtidig, at hedebølger forventes at blive hyppigere og mere intense. Det…

Læs mere
Rejser
Turistmave - Sådan undgår du at blive syg på ferien 

Turistmave er en af de mest almindelige sygdomme blandt ferierejsende. Den kan ødelægge flere feriedage med diarré, kvalme og mavesmerter, men heldigvis kan risikoen reduceres betydeligt med enkle forholdsregler.

Turistmave, også kaldet rejsediarré, rammer hvert år mange danskere på ferie. Risikoen…

Læs mere
Sundhed
Kan faste påvirke tarmfloraen? 

Intermittent faste forbindes ofte med vægttab. Men forskningen i faste handler ikke længere kun om kilo på badevægten. I de senere år er forskere også begyndt at undersøge, om faste og tidsbegrænset spisning, såkaldt intermittent faste, kan påvirke tarmfloraen. Det er interessant, fordi tarmfloraen…

Læs mere
Sundhed
IBS – Hvad er irritabel tyktarm? Fakta om symptomer, årsager og behandling 

Irritabel tyktarm - også kaldet IBS (Irritable Bowel Syndrome) - er en af de hyppigste mave-tarm-lidelser i Danmark. Selvom tilstanden er ufarlig, kan den påvirke hverdagen markant med smerter, oppustethed og ændret afføring.

Læs mere
Sundhed
Ozempic og voldelig adfærd - Studie viser mulig sammenhæng 

Ozempic og Wegovy er kendt for deres virkning på blodsukker, appetit og vægt. Men forskningen i GLP-1-medicin bevæger sig i disse år langt ud over badevægten.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^