Topmenu

Kategori: Sundhed

Forskere: Frivilligt arbejde fordobler chancen for høj mental sundhed 

Er man engageret i frivilligt arbejde, har man dobbelt så stor chance for mentalt at have det så godt som muligt. Det konkluderer forskere ved Statens Institut for Folkesundhed på baggrund af nyt studie blandt 14.000 i Skandinavien.

Sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed

De timer, man lægger i frivilligt arbejde, kommer godt igen. I hvert fald på det mentale plan. Et nyt, omfattende studie viser, at personer, der arbejder frivilligt eksempelvis som spejderleder, fodboldtræner eller besøgsven, har dobbelt så stor sandsynlighed for så god mental sundhed som overhovedet muligt. Det er første gang, man undersøger sammenhængen mellem frivilligt arbejde og mental sundhed.

I studiet har forskerne målt deltagernes mentale tilstand ved hjælp af en række spørgsmål om deres følelsesliv, lykkefølelse og hvordan de fungerer mentalt i hverdagen og har holdt svarerne op mod, hvorvidt de arbejder frivilligt eller ej. Resultatet er, at de af deltagerne, der mindst én gang om ugen er engageret i frivilligt arbejde, har dobbelt så stor sandsynlighed for at have såkaldt 'blomstrende mental sundhed' i forhold til dem, der ikke er frivillige. 'Blomstrende mental sundhed' er forskernes udtryk for det højeste niveau af mental sundhed, det vil sige det højeste niveau af positive følelser, velvære og sociale funktioner, såsom hvordan man fungerer i hverdagen og i samspil med andre.

Gør noget meningsfuldt

Resultatet gælder uanset de frivilliges alder, sociale og økonomiske baggrund, helbred og eventuelle funktionsnedsættelser. Og det tyder ifølge forskerne på, at der er sammenhæng mellem frivilligt arbejde og blomstrende mental sundhed, uanset hvem man er, hvor man kommer fra, og hvor meget overskud, man har i hverdagen.

"At der er sammenhæng kan skyldes, at man som frivillig føler, at man gør noget uselvisk, at man hjælper andre mennesker og dermed bidrager til en bedre verden. Man føler, at man arbejder for en større sag og for noget meningsfuldt, og det er med til at styrke éns mentale sundhed. Man får det godt med sig selv," siger forsker i mental sundhed Ziggi Santini fra Statens Institut for Folkesundhed, der står bag studiet.

Ziggi Santini peger desuden på, at frivilligt arbejde ofte betyder, at man lærer nye ting og tilegner sig nye kompetencer, hvilket kan styrke ens selvværd og opfattelse af, hvad man som menneske kan bidrage med.

"Som frivillig får man ofte mulighed for at få nye sociale relationer og indgå i fællesskaber. Og vi ved, at sociale netværk har stor betydning for, hvordan man trives mentalt,” siger Ziggi Santini.

Indstilling til livet betyder også noget

Hvor det primære resultat i studiet er, at frivilligt arbejde mindst én gang om ugen hænger sammen med blomstrende mental sundhed, peger delanalyser i studiet på, at der også er sammenhæng mellem en mindre frekvens af frivilligt arbejde og blomstrende mental sundhed. Det kan ifølge Ziggi Santini betyde, at dén indstilling til livet og til at hjælpe og bidrage, som frivillige ofte har, er vigtigere end hvor ofte, man arbejder frivilligt. Studiet er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift 'Social Currents'. Det trækker på data fra tidligere befolkningsundersøgelser, hvor man har spurgt til både frivilligt arbejde og blomstrende mental sundhed. En anden undersøgelse baseret på danske data fra 2016 også fra Statens Institut for Folkesundhed er nået frem til samme konklusion. Undersøgelsen er endnu ikke publiceret.

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^