Topmenu

Kategori: Jul

Forbrugerstyrelsen vejleder: Julehandel - sådan er reglerne 

Julen nærmer sig, og i den forbindelse har Forbrugerstyrelsen samlet vigtig information om køb, bytteregler og rettigheder.

”Perioden omkring jul og Black Friday er årets helt store handelshøjtid. Selv om de fleste handler går godt, er der en række ting, som er gode at tænke over. Hvor og hvordan, du handler, kan f.eks. have betydning for, om varen kan byttes eller returneres bagefter,” siger Susanne Aamann, der er forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen huser også Forbruger Europas danske kontor, der kan hjælpe forbrugere i forbindelse med køb over grænser. Lars Arent, der er chef i Forbruger Europa i Danmark, siger:

"Det er altid en god ide at undersøge, om butikken ligger i Danmark, i EU eller uden for EU. Det har nemlig betydning for dine rettigheder og muligheder for at klage, hvis noget skulle gå galt. Derfor skal du også være opmærksom på, om du handler med en netbutik, som formidler tilbud og varer på vegne af leverandører i andre lande."

Tjek, hvem du handler med på nettet

  • Tjek, hvem der står bag netbutikken, og hvor pakken sendes fra.
  • Netbutikker i EU skal oplyse deres adresse, mail og kontaktoplysninger, så du har mulighed for at komme i kontakt med dem.
  • Det har betydning, hvor det, du køber, sendes fra. Selv om netbutikken hører hjemme i EU, kan pakken blive sendt fra et land uden for EU, og så kan der komme told og moms oven i prisen.
  • Det er ikke altid, det fremgår af hjemmesiden, hvorfra varerne sendes. Fremgår det ikke, så overvej, om du stadig vil handle der, eller kontakt netbutikken. Hvis du ikke kan finde kontaktdetaljerne, så vær varsom med at købe via hjemmesiden.

Bytteregler: Hvis julegaven er købt på nettet

  • Hvis gaven er købt på nettet, har du ret til at fortryde dit køb i 14 dage. Mange netbutikker vælger dog at forlænge fortrydelsesfristen i julemåneden, så der kan købes gaver i god tid.
  • De 14 dages fortrydelsesfrist gælder, fra køber har modtaget gaven i sin postkasse eller fået den leveret i hånden. Hvis pakken leveres til en pakkeboks, gælder de 14 dage som udgangspunkt først, fra pakken bliver hentet i boksen.
  • Pas på varen, hvis den skal returneres. Drejer det sig eksempelvis om tøj, må det gerne være prøvet, men ikke brugt i en grad, at det ikke kan sælges igen. I så fald skal du selv betale for værdiforringelsen.
  • Gem for en sikkerheds skyld mærker, brugsanvisninger, æske, formstøbt plastik med videre. Har du returneret varen rettidigt og i samme stand, men uden at netbutikken vil returnere dine penge, kan du kontakte din bank, som i mange tilfælde kan tilbageføre pengene til din konto.

Værd at vide om sikker betaling

  • Det er en fordel at betale med en betalingsapp på telefonen eller med et betalingskort, hvor du indtaster kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre. Gør du det, er du som udgangspunkt dækket af de såkaldte "charge back"-regler, hvor banken i mange tilfælde kan tilbageføre pengene til din konto, hvis varen ikke kommer frem eller er mangelfuld.
  • Hvis du mener, du har ret til at få dine penge retur, skal du straks kontakte virksomheden, du har handlet med. Hjælper det ikke, skal du snarest muligt kontakte banken. Det er vigtigt, du kan bevise, at du aktivt har forsøgt at få dine penge retur eksempelvis ved afsendte mails.
  • Hvis du har fortrudt et køb på nettet inden 14 dage, har du ret til at få dine penge retur. Sker det ikke, og du har kontaktet virksomheden, kan du som udgangspunkt også benytte dig af retten til charge back og få pengene retur med bankens hjælp.
  • Sørg altid for at beskytte din pinkode, sms-engangskode, login-koder med videre. Skulle dit betalingskort eller din betalingsapp blive misbrugt, er du bedre stillet i forhold til at få dækket dit tab, hvis du har overholdt sikkerhedsforanstaltningerne.
  • Opdager du, at dit betalingskort er blevet misbrugt, så luk det straks ved at henvende dig til banken. Opdager du, at din betalingsapp på telefonen bliver misbrugt, så luk straks for de betalingsmuligheder, der er tilknyttet telefonen.

Bytteregler: Hvis julegaven er købt i en fysisk butik

  • Du har ikke krav på at få byttet en gave, som du har købt i en fysisk butik – kun hvis det er aftalt ved købet, eksempelvis i form af en byttekvittering eller et byttemærke. Det er ikke en service, butikken skal yde, men noget den kan vælge at gøre. Du har heller ikke krav på at få pengene retur, med mindre det er aftalt ved købet.
  • Hvis butikken tilbyder dig bytteret, betyder det, at gaven kan byttes til en anden vare i butikken. Hvis butikken tilbyder returret, betyder det, at du eller gavens modtager kan få pengene retur.
  • Det er butikken, som bestemmer, om du kan få bytte- eller returret og under hvilke betingelser; eksempelvis hvor lang fristen er, og om du kan få et tilgodebevis i stedet for en anden vare. Det skal alt sammen være aftalt allerede ved købet.
  • Hold øje med fortrydelsesfristen, hvis modtageren af din gave skal have mulighed for at bytte den efter jul.
  • Hvis gaven viser sig at være i stykker, hvor fejlen eller årsagen til fejlen var til stede, da gaven blev købt, kan du benytte din reklamationsret på to år. Den kan indebære, at du får pengene retur, afslag i prisen, en ny vare leveret eller fejlen udbedret på sælgers regning.

Kilde: forbrug.dk – den offentlige forbrugerportal.

Nytår
Brevkassen: Skal jeg fortælle min mand om et kys med en kollega? 

Hej brevkasse

Til julefrokosten i december kom jeg til at kysse med en kollega. Vi har flirtet lidt gennem længere tid, og den aften tog det en drejning, jeg aldrig havde forestillet mig. Jeg er gift og mor til et barn på tre år, og jeg har det forfærdeligt over det, der skete.

Læs mere
Forbrugernyt
Sådan forhindrer du en ven i at blive spritbilist 

Fester, familiefrokoster og spontane sammenkomster kan hurtigt ende med, at nogen står over for et valg, de ikke har planlagt på forhånd: Hvordan kommer jeg hjem?

Læs mere
Jul
10 helt unikke julespecialiteter i andre lande 

Hvis man er småtræt af den danske julemad, så kan man jo lade sig inspirere af andre landes traditionelle juleretter.

Måske skal flæskestegen, anden og rødkålen skiftes ud med spændende julespecialiteter som fx brasiliansk klipfisk, ungarsk karpesuppe, russisk salatanretning med syltede sild -…

Læs mere
Jul
Glæd en nabo med et fint foldet kræmmerhus 

Overrask en nabo, ven eller et familiemedlem med et smukt hjemmelavet kræmmerhus fyldt med lækkerier. Det er en nem og kreativ måde at sprede glæde på, og kræmmerhuset kan personliggøres med dit favoritpapir og fyld.

Her er en enkel guide til, hvordan du nemt laver dit eget kræmmerhus.

 

Læs mere
Jul
DIY: 22 kreative gaveidéer 

Julehilsner til venner og kollegaer og julegaver til hele familien ...

Julen er fuld af hemmeligheder og søde overraskelser, og der er intet så dejligt, som at få en personlig gave, giveren selv har brugt tid og kreative kræfter på at fremstille. Her får du idéer til 22 nyttige, hjemmelavede gaver,…

Læs mere
Jul
24 ultimative julefilm 

Hvis man midt i juleræset trænger til en pause, så er der ikke noget som at kravle op i sofahjørnet og se - eller gense - en skøn julefilm.

Fra ’Fars Fede Juleferie’ med Chevy Chase i hovedrollen, 'Elf' med Will Ferrell, 'Bad Santa' med Billy Bob Thornton, til 'Søren Bruns Jul', Astrid Lindgrens…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^