Topmenu

Kategori: Sundhed

Forbrug eller misbrug?

Forbrug eller misbrug? 

Minnesota kur, Ole Michelsen, Den dansende dæmon, alkohol, narkotika

af Anni Elisabeth Johansen

Hvornår er man misbruger?
Misbruger er man i det øjeblik, stoffet/alkoholen tager magten. Man bestemmer ikke længere selv, men drives af trangen til det foretrukne stof og evner ikke at holde op.

Nu kan det foretrukne stof være mange ting: sex, mad, spil, rygning, men det vi først tænker på er narkotika og alkohol.

Misbruger og pårørende
At være afhængig/misbruger er dybt tragisk, ikke alene for misbrugeren, men måske allermest for hans/hendes nærmeste. Disse familiemedlemmer har det med at blive glemt i skyndingen, og ofte er deres traumer lige så dybe som misbrugerens.

I Minnesota behandlingen siger man, at misbruget er en sygdom, herved er misbrugeren allerede hjulpet over den værste tærskel: den dybe skyld og skamfølelse, som følger efter, når misbruget bliver anerkendt.

Benægtelse
Det er ofte meget svært at få en misbruger til at indse misbruget. Med misbrug følger benægtelse i stor stil: "Jeg kan holde op i morgen" - " En lille en er da OK" - "Jeg drikker ikke mere end andre mennesker". Misbrugeren kan og vil ikke indse, at der er noget galt med livsførelsen. Og vi behøver jo bare se os omkring for at se, hvor stor en rolle "en lille én" spiller i danskernes bevidsthed. Det er helt legalt at få en lille skid på ved festlige lejligheder og skulle den lille skid tit udvikle sig til en stor, nå ja hvad så. Live and let live - Vi skal i hvert fald ikke indblandes!

Dette er et af de store problemer, misbrug er tabu. Både på arbejdspladser og i hjemmet vender man det blinde øje til og først når tålmodigheden er sluppet op bliver der - måske - handlet.

For overhovedet at kunne sende en misbruger i behandling er det nødvendigt, at han/hun selv spiller med og er motiveret, ellers dur det slet ikke. Mange går i behandling for deres nærmestes skyld, plaprer lystigt med på læresæt-ningerne om at forblive ædru, bliver sluppet ud og falder straks i igen, fordi engagementet/sjælen ikke var med i foretagendet.

Misbrug kan behandles
Men hvis det hele falder i hak, misbrugeren gennemfører behandlingen og familien har været i familieterapi, venter der fortsat hårdt arbejde forude.

En misbruger bliver aldrig helbredt, men kan resten af livet betragte sig som ædru alkoholiker eller clean narkoman. Derfor er møder i støttegrupper som AA (alcoholics anonymous) eller NA (narcotics anonymous) meget vigtige, særlig i begyndelsen, hvor den "genfødte" stadig står på vaklende Bambi-ben.

Lappeløsninger
Misbrug koster samfundet mange penge og der synes ikke at være en metode til at komme det til livs. Der bliver lappet lidt hist og her, gennemført nogle forsøg, der som regel rinder ud i sandet. Måske kunne man i første omgang sætte ind overfor de naive unge mennesker, der tager week-end narkotika og tror de kan slippe med det. Godt nok er det ikke alle der bliver "hooked", men de fleste betaler en høj pris for week-end rusen/kick´et. Så høj, at hvis de kunne se bagud og ændre deres liv, nok ville tøve med at begynde på stoffer.

Som Ole Michelsen - Bogart - så morsomt siger det i sin bog - Den dansende dæmon - "Det er den eneste dødelige sygdom, der starter som en fest". Og det citat siger vel egentlig det hele: ikke mange misbrugere overlever, hvis de ikke kommer i behandling. Alkohol ødelægger kroppen langsomt, men sikkert indefra. Narkotika er ikke så nedbrydende og farligt for kroppen, her er det psyken, der bliver nedbrudt og følgerne af et usselt liv, dårlig hygiejne og en overdosis af og til, der fører til en dødelig slutning.

Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Sundhed
Næsten hver femte lever med meget generende smerter - kvinder rammes oftere 

Smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter og led er blevet en del af hverdagen for et stort antal danskere. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 919.000 danskere over 16 år er meget generet af smerter eller ubehag i de dele af kroppen. Det svarer til næsten hver femte. I 2010…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^