Folkemødet 2026 - Robot satte madspild og kunstig intelligens til debat 

På Folkemødet fungerede robotten først og fremmest som anledning til en større debat om kunstig intelligens, madspild og menneskets ansvar.

Fra enkelt initiativ til folkelig bevægelse

Stop Spild Af Mad har arbejdet med emnet siden 2008, hvor Selina Juul begyndte at sætte fokus på de store mængder mad, der blev kasseret i danske butikker og hjem. Siden er madspild blevet et emne, som både politikere, virksomheder og forbrugere forholder sig til.

I artiklen Fra idé til bevægelse - Historien bag Stop Spild Af Mad kan du læse mere om, hvordan et personligt initiativ udviklede sig til en landsdækkende forbrugerbevægelse. På Folkemødet stod organisationen bag tre paneldebatter om madspild, økologi, fremtidens fødevarer og kunstig intelligens.

Kunstig intelligens er allerede en del af hverdagen

Kunstig intelligens, ofte forkortet AI, er computersystemer, der kan gennemgå store mængder information og finde mønstre. Teknologien kan blandt andet bruges til at forudsige, hvor meget mad en kantine får brug for, foreslå opskrifter ud fra rester eller sænke prisen på varer, der nærmer sig sidste salgsdato.

En undersøgelse fra It's A Fact viste i forbindelse med Folkemødet, at 73 procent af danskerne forventer, at AI vil forandre samfundet mere, end vi i dag kan forestille os. Mange er samtidig usikre på udviklingen. Det er forståeligt. Teknologien bevæger sig hurtigt, og det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad den registrerer, hvem der ejer oplysningerne, og hvor meget ansvar vi overlader til maskiner. Debatten i Allinge handlede derfor ikke kun om, hvad AI kan gøre. Den handlede også om, hvor grænsen bør gå.

Madspild skal forebygges tidligere

I den første paneldebat var politikere, virksomheder og organisationer enige om, at indsatsen mod madspild skal begynde, før overskuddet opstår. Donation af overskudsmad til sociale butikker som WeFood er værdifuldt, men det løser ikke hele problemet. Den mest effektive løsning er at producere, købe og tilberede de rigtige mængder fra begyndelsen.

Måltidskasser blev nævnt som et eksempel. Når ingredienserne leveres i afmålte portioner, er der mindre risiko for, at halve pakker og overskydende råvarer bliver glemt i køleskabet. Det samme gælder i kantiner og storkøkkener. Her kan bedre planlægning gøre det lettere at bruge råvarerne fuldt ud og samtidig holde udgifterne nede.

Danskerne har allerede ændret flere vaner. Undersøgelser har tidligere vist, at mange er blevet mere opmærksomme på indkøb, rester og madens holdbarhed. Læs også Vi er blevet bedre til at undgå madspild.

Økologi og mindre spild hænger sammen

Debatten viste også, at økologi og mindre madspild ofte følges ad. Økologiske råvarer kan være dyrere. Derfor bliver køkkener med økologiske ambitioner nødt til at være præcise i deres indkøb og udnytte råvarerne bedre. Det gælder blandt andet kantiner og hospitalskøkkener, der arbejder med Det Økologiske Spisemærke eller Svanemærket.

Ifølge Miljømærkning Danmark er antallet af svanemærkede spisesteder steget markant siden begyndelsen af 2024. Her stilles der ikke kun krav til maden, men også til affald, kemi, indkøb samt forbrug af vand og energi.

Ny international standard skal gøre resultaterne målbare

En ny global ISO-standard for reduktion af madspild forventes lanceret i september 2026. En ISO-standard er et fælles sæt regler og metoder, som virksomheder og myndigheder kan bruge til at arbejde efter. På madspildsområdet skal standarden gøre det lettere at måle, hvor spildet opstår, og om en indsats faktisk virker. Selina Juul har bidraget til arbejdet med standarden.

Det kan få stor betydning, fordi kampen mod madspild ofte drukner i brede målsætninger. Når resultaterne måles efter samme metode, bliver det vanskeligere at nøjes med flotte ord og løse hensigtserklæringer.

Klimaet ændrer de råvarer, vi kan dyrke

Den anden paneldebat handlede om fremtidens mad.

Det Europæiske Miljøagentur advarede om, at tørke og hedebølger kan gøre traditionelt landbrug vanskeligere i dele af Europa. Særligt Sydeuropa står over for store problemer, hvis temperaturerne fortsætter med at stige. Derfor bliver der arbejdet med nye dyrkningsformer og andre typer råvarer. Muslinger, østers og tang blev nævnt som eksempler på fødevarer fra havet, der kan spille en større rolle.

Elever fra EUD Business Campus Bornholm serverede blandt andet tangchips som et konkret bud på, hvordan råvarer kan bruges på nye måder.

Bedre udnyttelse handler dog ikke kun om nye råvarer. Det handler også om at bruge det, vi allerede producerer, selv når en gulerod er kroget eller et æble ikke ligner reklamebureauets forestilling om naturen. Den udvikling kan du læse mere om i Skæve grøntsager har fået folkelig oprejsning.

Haveæbler blev til millioner af flasker most

Et mere jordnært eksempel kom fra projektet Årets Ævlerov. Her bliver æbler fra private danske haver indsamlet og brugt til most. Mange af æblerne ville ellers være blevet liggende på græsset eller ende som affald. Projektet er skabt i samarbejde mellem Stop Spild Af Mad, REMA 1000 Danmark og Ørbæk Mosteri ved Orskov Foods.

I 2026 kunne initiativet markere ti år og mere end 45 millioner reddede æbler. Projektet viser, at madspild ikke altid skyldes, at en råvare er dårlig. Nogle gange mangler der blot en praktisk forbindelse mellem dem, der har for meget, og dem, der kan bruge det.

Har du selv frugttræer, der producerer mere, end familien kan spise, finder du konkrete idéer i Stop Spild Af Mad: Har du æbler tilovers?.

Robotten gjorde teknologien synlig

Den tredje debat havde robotten TI-1H som hovedattraktion. Robotten er udviklet til at kunne bevæge sig i omgivelser, der er skabt til mennesker. I fremtiden kan den type robot muligvis hjælpe med praktiske opgaver i virksomheder, institutioner og private hjem. På Folkemødet kunne TI-1H endnu ikke løse madspildsproblemet. Den gjorde til gengæld en abstrakt debat meget konkret.

AI er ikke længere kun noget, der findes i en computer. Teknologien bliver gradvist koblet sammen med maskiner, kameraer og sensorer, der kan registrere deres omgivelser og handle ud fra de oplysninger, de modtager. Det skaber muligheder, men også nye spørgsmål.

AI kan mindske madspild

AI bruges allerede flere steder i fødevarebranchen. I storkøkkener kan systemerne registrere, hvilke retter der oftest bliver smidt ud. De kan derefter hjælpe køkkenet med at justere portionsstørrelser og indkøb. Mange af principperne kan også bruges hjemme i køkkenet. I Gode råd om mindre madspild finder du konkrete råd om indkøb, opbevaring, portionsstørrelser og brug af rester.

I butikker kan teknologien foreslå prisnedsættelser på varer, der snart udløber. I landbruget kan kameraer og computere hjælpe med at finde ukrudt eller opdage problemer på markerne. I private hjem kan AI foreslå opskrifter ud fra de rester, man allerede har. 

Det betyder ikke, at en maskine bliver kreativ på samme måde som et menneske. Den sammensætter forslag ud fra store mængder eksisterende information. Forslagene kan være nyttige, men de bør stadig vurderes med almindelig sund fornuft.

Test din viden om madspild

Har du styr på datomærkning, rester og de små køkkenvaner, der kan mindske spildet? Tag KvindeGuidens quiz om madspild, og se, hvor meget du allerede ved.

Hvem ejer oplysningerne fra hjemmet?

Når en robot eller digital assistent flytter ind i et privat hjem, følger der et vigtigt spørgsmål med: Hvilke oplysninger indsamler den?

En robot med kameraer og mikrofoner kan potentielt registrere samtaler, vaner, indkøb og bevægelser i hjemmet. Derfor er det afgørende at vide, hvor oplysningerne bliver gemt, hvem der kan se dem, og hvad de må bruges til.

Christel Schaldemose fra Europa-Parlamentet og futurist Lene Rachel Andersen pegede på behovet for tydelig lovgivning og stærk beskyttelse af private data. De fremhævede også, at Europa bør udvikle mere af sin egen teknologi. Ellers risikerer vi at blive afhængige af virksomheder og systemer fra USA og Kina.

Brug AI som redskab - ikke som facitliste

Selina Juul samlede debatten i en enkel sætning: "Du skal ikke bruge AI til at tænke for dig - du skal bruge AI til at få dig til at tænke."

Budskabet var, at teknologien kan hjælpe med at finde mønstre, formulere idéer og analysere information. Men mennesker skal fortsat stille spørgsmål, kontrollere kilder og tage ansvar for beslutningerne. Et svar fra en computer kan lyde sikkert uden nødvendigvis at være korrekt. Derfor bør AI aldrig bruges ukritisk.

Teknologien kan være et effektivt arbejdsredskab. Den bør ikke være en erstatning for erfaring, dømmekraft eller almindelig nysgerrighed.

Robotten kan ikke tage ansvaret

TI-1H var et effektivt blikfang på Folkemødet, men debatternes vigtigste konklusion handlede ikke om robotter. Kampen mod madspild kræver bedre planlægning, præcise målinger, politiske beslutninger og ændrede vaner hos virksomheder og forbrugere. AI kan vise, hvor spildet opstår, og foreslå løsninger. Men teknologien kan ikke tage ansvaret for, hvilke valg vi træffer. Det ansvar er stadig menneskeligt.