Føler sig anklaget af sin nye chef

Føler sig anklaget af sin nye chef 

Hun var indstillet på, at det skulle blive godt med den nye chef, men efter hans krav om, at hun skal gøre noget ved sit alkoholproblem, er hun vred og frustreret. Hun mener ikke hun har et problem, men er i tvivl om, hvordan hun skal takle situationen. Her bringer vi psykoterapeut Peter Kongshaugs svar.

__________________________

Hej Peter.

Min nye chef siger, at jeg skal gøre noget ved mit alkoholproblem, hvis jeg vil beholde mit job. Men jeg mener ikke, jeg har noget problem og er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig til hans anklage. 

Problemet er opstået efter vores gamle chef gik på pension og hans søn overtog hans plads. I sidste uge blev jeg pludselig kaldt ind til en personalesamtale, hvor sønnen sagde, at jeg skulle gøre noget ved mit alkoholproblem, hvis jeg ville beholde mit job. Jeg blev så overrasket og vred, at jeg ikke umiddelbart kunne sige noget, men senere på dagen gik jeg ind til ham og fortalte ham, at jeg ikke har noget alkoholproblem. Jeg havde nok forventet en undskyldning, men han kiggede bare på mig og sagde, at det kunne man lugte, at jeg har. 

Dengang hans far sad i chefstolen, var der ingen problemer. Dengang var der en hyggelig stemning, og vi kunne tage en lille en at styrke os på, når der var meget arbejde. Men min nye chef bliver ved med at stikke til mig, og jeg tror, han bare leder efter en undskyldning for at slippe af med mig. 

Han tillod sig også at spørge, om jeg drikker efter arbejde, men det mener jeg ikke han skal blande sig i. Hvad jeg gør uden for arbejdstiden, kommer ikke ham ved. Problemet er, at jeg kan mærke, at han ligesom venter, at jeg skal sige eller gøre noget. Men jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. 

Jeg var jo indstillet på, at det skulle blive godt med sønnen som ny chef, så jeg er virkelig overrasket over at han nu åbenbart vil af med mig. 

Kan du give et godt råd til hvad jeg kan sige og gøre for at beholde mit job? 

M

__________________________

Kære M

Jeg har været længe nok på arbejdsmarkedet til at huske dengang, man kunne nå at ryge mindst 10 smøger inden frokost, dengang den sidste smøg først blev slukket sammen med natlampen. Der var røg i luften fra morgen til aften. Sådan var det. Og der var ingen hævede øjenbryn og ingen der protesterede - også selvom der måske var nogen, der hostede lidt ind imellem. Og jeg kan også huske dengang, en håndværker sagtens kunne slukke tørsten med en bajer eller to i løbet af en arbejdsdag - også selvom han arbejdede med maskiner og på stilladser. 

Bajerne er, ligesom cigaretterne, væk fra arbejdspladserne. Men mens nogle privilegier er afskaffet, så er andre kommet til. Medarbejderprivilegier som fx muligheden for at købe sig en sund frokost, adgang til motionsrum, løbeklubber for medarbejdere og medarbejderkurser, er ikke ualmindeligt på moderne arbejdspladser. 

Når din nye chef siger, som han siger til dig, så er det fordi han forsøger at få dig til at ændre din indstilling, dit mind-set og din attitude. Han vil have dit engagement, så du er ’på’ og at du arbejder med den linje han har lagt for arbejdspladsen, i stedet for imod. Han vil muligvis også tilbyde coachingforløb og kurser i mindfulness, alt sammen for at sikre, at du er på og er med i samme retning som resten af virksomheden.  Hvorfor? Fordi man har regnet ud, at medarbejdere under disse forhold yder mere, trives bedre og har færre sygedage. 

Ingen skal længere kunne gemme sig i et hjørne af kontoret og lave deres egne regler for, hvad der gælder i virksomheden, og man får heller ikke lov til at bare, at ’passe sig selv’ eller agere usynlig. Overalt på arbejdspladser er mantraet ’åbenhed’. Man siger, hvad man mener, for så ved alle hvad der forventes. Tidligere måtte man ofte forholde sig til det usagte og kunne komme slemt afsted, hvis man overskred normer og uskrevne regler. Men når tingene bliver sagt højt, så er alle på samme side i bogen og medarbejderne behøver ikke bruge krudt på at skulle gætte sig til, hvad der forventes og hvorvidt de udfører deres arbejde tilfredsstillende.

Den nye åbenhed skal altså være med til, at samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne bliver nemmere og bedre, men hvis du bare lukker af og ikke selv forsøger at være åben, så dur det ikke. Og det var jo det, du gjorde i første omgang. 

Her i anden omgang skriver du så til mig og spørger, hvad du skal gøre. Jeg foreslår, at du træffer en beslutning: Har jeg lyst til at følge med ind i de nye tider med din nye chef – eller vil du ikke? Hvis du beslutter dig for at følge med, så vil jeg opfordre dig til, at du mandag går ind på hans kontor siger: ”Ok, jeg er med på holdet og er indforstået med, at det også kræver nogle tilpasninger fra min side. Hvor synes du, jeg skal begynde?”

Så er der lagt op til åbenhed fra din side, og når I får talt sammen og du får mulighed for at fortælle ham om, hvordan tingene fungerede i gamle dage, så kan han se og forstå dine udfordringer og forbehold. Med åbenhed og alle kortene på bordet, er det pludselig meget nemmere, at forstå de forventninger vi har til hinanden og sammen finde en løsning. 

Prøv det, og se hvad der sker. Jeg er ikke i tvivl om, du også kan blive din nye chefs fortrolige. 

Venlig hilsen

Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Nye Bøger
^