Topmenu

Kategori: Jul

Flest brande i december  

December er den måned på året, hvor der opstår flest brande i danske hjem. Selvom tørt gran og tændte stearinlys, pejs og brændeovne og finurligt, letantændeligt julepynt udgør en markant øget brandrisiko, så er køkkenet faktisk dér, hvor størstedelen af brandene sker. Det viser tal fra Beredskabsstyrelsen og If Skadeforsikring.

"Alle har meget at se til i december med gaveindkøb, madlavning og arrangementer. Mange brande i hjemmet opstår, når vi har travlt i køkkenet og er uopmærksomme. Typisk stiller folk brandfarlige ting på kogepladerne eller forlader køkkenet, mens blusset er tændt", siger ekspert i brandsikkerhed hos Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.

Beredskabsstyrelsens seneste rapport om brandårsager i danske boliger viser, at 31 pct. af brandene starter i køkkenet, der dermed er det mest hyppige arnested, og i etagebyggerier starter hele 56 pct. af brande i køkkenet.

Hver fjerde har oplevet brand eller overhængende fare for brand 

If Skadeforsikring behandler hvert år mange brandsager i december, og forsikringsselskabet har netop fået foretaget en undersøgelse af analyseinstituttet Yougov for at få flere indsigter i danskernes holdning til brandsikkerhed og -forebyggelse i hjemmene.

I undersøgelsen svarer mere end hver fjerde, at de har oplevet brand eller overhængende fare for brand inden for de seneste 10 år. Blandt unge mellem 18-29 år har hele 38 pct. oplevet det. Størstedelen af disse situationer – 40 pct. – foregik i køkkenet. Desuden er køkkenet det sted, hvor 61 pct. vurderer, at risikoen for brand i deres bolig er størst.

Alligevel svarer to ud af tre, at de slet ikke eller kun i nogen grad er opmærksom på brandfarer i køkkenet.

"Tallene bekræfter, at der er brug for oplysning og mere opmærksomhed. I de fleste tilfælde, er det heldigvis kun skader på inventar, vi ser, men det er potentielt livsfarlige situationer, der kan opstå, hvis der går ild i vores hjem. Vi ønsker derfor at sætte fokus på brandfare i køkkenet i december", siger Torben Gissel, der er bygningstaksator med speciale i brandskader hos If Skadeforsikring.

Opfordring til øget opmærksomhed omkring brandfare i køkkenet

If Skadeforsikring vil i en kampagne i december minde danskerne om, at køkkenet er et kritisk rum, når det kommer til brandfare. At man skal være opmærksom, når man laver mad og anskaffe slukningsudstyr.

"Vi danskere kan godt lidt at indrette os hyggeligt - i særlig grad i julen. Mange hjem har 3-4 kasser med julepynt, som mange steder får plads mellem øvrigt nips og pynt. Så tingene står tæt på borde og vindueskarme, så hvis gløder eller ild først får fat, så går det hurtigt. Vores klare anbefaling er at skærpe opmærksomheden om, hvor du placerer pynt og dekorationer og især huske på, at der skal være god afstand til varmekilder og levende ild", siger Torben Gissel.

Fem gode råd til sikker december

Mads Dalgaard fra Beredskabsstyrelsen er enig i, at det er vigtigt med oplysning om brandfare i køkkenet, og at man skal huske at have slukningsudstyr i hjemmet. Han henviser til Beredskabsstyrelsens fem gode råd til en brandsikker december:

  • Forlad aldrig et rum med levende lys tændt.
  • Bliv i køkkenet, så længe komfuret er tændt.
  • Brug ikke kogepladerne som afsætningsplads. Stil ikke andet end gryder og pander på kogepladerne.
  • Hav minimum én røgalarm i boligen, og husk at teste den jævnligt.
  • Anskaf en pulverslukker, et brandtæppe eller andet slukningsudstyr.

 

Nytår
Brevkassen: Skal jeg fortælle min mand om et kys med en kollega? 

Hej brevkasse

Til julefrokosten i december kom jeg til at kysse med en kollega. Vi har flirtet lidt gennem længere tid, og den aften tog det en drejning, jeg aldrig havde forestillet mig. Jeg er gift og mor til et barn på tre år, og jeg har det forfærdeligt over det, der skete.

Læs mere
Forbrugernyt
Sådan forhindrer du en ven i at blive spritbilist 

Fester, familiefrokoster og spontane sammenkomster kan hurtigt ende med, at nogen står over for et valg, de ikke har planlagt på forhånd: Hvordan kommer jeg hjem?

Læs mere
Jul
10 helt unikke julespecialiteter i andre lande 

Hvis man er småtræt af den danske julemad, så kan man jo lade sig inspirere af andre landes traditionelle juleretter.

Måske skal flæskestegen, anden og rødkålen skiftes ud med spændende julespecialiteter som fx brasiliansk klipfisk, ungarsk karpesuppe, russisk salatanretning med syltede sild -…

Læs mere
Jul
Glæd en nabo med et fint foldet kræmmerhus 

Overrask en nabo, ven eller et familiemedlem med et smukt hjemmelavet kræmmerhus fyldt med lækkerier. Det er en nem og kreativ måde at sprede glæde på, og kræmmerhuset kan personliggøres med dit favoritpapir og fyld.

Her er en enkel guide til, hvordan du nemt laver dit eget kræmmerhus.

 

Læs mere
Jul
DIY: 22 kreative gaveidéer 

Julehilsner til venner og kollegaer og julegaver til hele familien ...

Julen er fuld af hemmeligheder og søde overraskelser, og der er intet så dejligt, som at få en personlig gave, giveren selv har brugt tid og kreative kræfter på at fremstille. Her får du idéer til 22 nyttige, hjemmelavede gaver,…

Læs mere
Jul
24 ultimative julefilm 

Hvis man midt i juleræset trænger til en pause, så er der ikke noget som at kravle op i sofahjørnet og se - eller gense - en skøn julefilm.

Fra ’Fars Fede Juleferie’ med Chevy Chase i hovedrollen, 'Elf' med Will Ferrell, 'Bad Santa' med Billy Bob Thornton, til 'Søren Bruns Jul', Astrid Lindgrens…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^