Flere skybrud i Danmark: Hvad betyder det for din bolig, forsikring og madbudget? 

Spørgsmålene bliver mere og mere aktuelle, fordi Danmark ifølge DMI må forberede sig på flere og kraftigere skybrud i takt med den globale opvarmning. Frem mod slutningen af århundredet forventer DMI, at antallet af skybrudsdøgn stiger med hele 40 procent. Det handler ikke kun om våde kældre. Mere ekstrem regn kan ramme boliger, byer, natur, landbrug, fødevareproduktion og i sidste ende også husholdningsbudgettet.

Når vandet rammer hjemmet

En oversvømmet kælder kan på få timer blive en omfattende skade. Vandet kan trænge ind gennem kælderdøre, lyskasser, revner, afløb eller kloaksystemet. Når kloakkerne presses af store vandmængder, kan vandet i værste fald komme den forkerte vej op gennem afløbet.

Skaderne kan være svære at overskue: Ødelagt inventar, fugt, skimmelsvamp, beskadigede elinstallationer og oprydning. Selv når vandet er pumpet væk, kan fugt blive siddende i gulve, vægge og konstruktioner. Derfor bliver det vigtigere for husejere at kende både boligens svage punkter og forsikringens vilkår. Dækker forsikringen skybrud? Dækker den indbo i kælderen? Er der særlige krav til afløb, vedligeholdelse eller højvandslukker?

Det er ikke alle boliger, der er lige udsatte. Men i lavtliggende områder, tætte bykvarterer og ejendomme med tidligere vandskader kan risikoen få betydning for både tryghed, forsikring og husets værdi.

Skybruddet der ændrede Danmark

Den 2. juli 2011 blev København ramt af et historisk skybrud. På få timer blev veje forvandlet til kanaler, kældre stod under vand, og togtrafik, bygninger og beredskab kom under massivt pres. Ifølge DMI løb forsikringsudbetalingerne op i 6,2 milliarder kroner fordelt på omkring 90.000 skader. Ved Botanisk Have faldt der 147,5 mm regn på et døgn, og i Ishøj blev der målt 31,2 mm på blot 10 minutter.

Skybruddet blev et vendepunkt for dansk klimatilpasning. Det viste, at ekstrem regn ikke kun er et spørgsmål om vejret. Det handler også om kloakker, veje, hospitaler, kældre, forsikringer, byplanlægning og beredskab.

Hvorfor bliver regnen voldsommere?

Forklaringen er grundlæggende enkel: Varmere luft kan indeholde mere vanddamp. Når luften afkøles, kan fugten falde som kraftig regn. Det betyder ikke, at hvert enkelt skybrud alene skyldes klimaforandringer. Skybrud er lokale vejrhændelser, og de har altid fundet sted i Danmark. Men i et varmere klima øges sandsynligheden for, at de kraftigste regnskyl bliver kraftigere.

DMI peger på, at forskning fra Københavns Universitet og DMI har vist, at menneskeskabt opvarmning fordoblede risikoen for skybruddet i København i 2011.

"Klimaforandringerne er ikke noget, der kommer en gang i fremtiden. Allerede i 2011 kunne vi se, at klimaforandringerne alt andet lige havde øget sandsynligheden for de voldsomme regnmængder skybruddet gav over København. Kraftige nedbørshændelser sker og er sket historisk i Danmark, men det er en type vejrhændelser, vi skal forstå bedre og forberede os på, fordi risikoen vokser i et varmere klima," siger Rasmus Anker Pedersen, afdelingschef for DMI’s Vejrforskning.

Flere skybrudsdøgn på vej

DMI forventer, at antallet af skybrudsdøgn i Danmark stiger med 40 procent frem mod slutningen af århundredet. Det betyder ikke nødvendigvis, at det kommer til at regne hele tiden. Fremtidens sommervejr kan også byde på tørre og varme perioder. Udfordringen er, at regnen oftere kan komme som korte, intense regnskyl, hvor enorme mængder vand skal væk på meget kort tid. Det stiller nye krav til både byer og boliger. Kloakker, veje, grønne områder og private grunde skal i højere grad kunne håndtere vand, der falder hurtigt og voldsomt.

Naturen bliver sat under pres

Skybrud rammer ikke kun byer og boliger. Når store mængder regn falder på kort tid, kan jord, næringsstoffer og forurening blive skyllet ud i vandløb, søer og kystområder. Kloakoverløb kan sende spildevand ud i naturen, og vandløb kan blive presset af pludselige vandmængder. Det kan påvirke vandkvalitet, fisk, smådyr, planter og lokale økosystemer.

Samtidig kan naturen også være en del af løsningen. Enge, skove, parker og grønne områder kan optage og forsinke vand, hvis de får plads nok. Derfor handler klimatilpasning ikke kun om rør og kloakker, men også om at give vandet steder at løbe hen.

Landbruget og madbudgettet kan mærke det

For landbruget kan mere ekstrem regn give sværere vilkår. Marker kan blive oversvømmet og afgrøder kan tage skade, når jorden er vandmættet. Kraftige regnskyl kan samtidig skylle jord og næringsstoffer væk fra markerne. Det er både et problem for landmanden og for vandmiljøet.

Udfordringen bliver større, når ekstremregn rammer i samme sæson som tørke og varme. For lidt vand i én periode og alt for meget på én gang i en anden kan gøre høst og fødevareproduktion mere usikker. Et enkelt dansk skybrud ændrer sjældent prisen på mælk, mel eller grøntsager. Men flere ekstreme vejrhændelser kan tilsammen påvirke fødevareproduktionen. Hvis regn, oversvømmelser, tørke eller varme rammer store landbrugsområder, kan høstudbyttet falde. Når produktionen bliver mere usikker eller dyrere, kan det på sigt mærkes i priserne. Derfor er skybrud også relevante for dem, der hverken har kælder, have eller hus. Klimaet påvirker ikke kun landskabet omkring os, men også økonomien i hverdagen.

Byerne skal kunne rumme mere vand

Siden skybruddet i 2011 har mange kommuner arbejdet med løsninger, der skal gøre byerne bedre rustet til store vandmængder. Det kan være skybrudsveje, regnvandsbassiner, grønne områder, regnbede og kloakprojekter, hvor vandet forsinkes eller ledes kontrolleret væk.

DMI’s Klimaatlas er et vigtigt redskab i den planlægning. Her kan kommuner se forventede klimaændringer på lokalt niveau, blandt andet for ekstrem nedbør og skybrud. Klimaatlas kan ikke fortælle, hvor næste skybrud rammer. Men det giver kommuner, forsyningsselskaber og planlæggere et fælles fagligt grundlag for at vurdere risiko og handle i tide.

"Erfaring virker først, når den bliver omsat til handling. Den vigtigste læring fra 2011 er ikke, at vi kan undgå alle skader. Den er, at vi kan blive bedre forberedt," siger klimaforsker Karsten Arnbjerg-Nielsen fra NCKF.

Det kan blive dyrt ikke at forberede sig

Nye nationale beregninger fra DTU viser, at oversvømmelser fra skybrud og stormfloder kan give meget store skader i Danmark over de næste 100 år, hvis der ikke klimatilpasses yderligere.

DTU beregner de forventede oversvømmelsesskader til omkring 406 milliarder kroner. Heraf udgør skybrud omkring 157 milliarder kroner. Tallene gør klimatilpasning til mere end en grøn dagsorden. Det handler også om boligøkonomi, forsikringer, kommunale budgetter, landbrug, fødevareproduktion og tryghed i hverdagen.

For private handler det ikke om at kunne sikre sig mod alt. Det handler om at mindske risikoen: Få overblik over kælder og afløb, undgå værdifuld opbevaring direkte på gulvet, undersøge behovet for højvandslukker og kende forsikringens dækning, før skaden sker. For beboere i lejligheder eller ejendomme med fælles kælder kan det være relevant at spørge ejerforening, andelsforening eller udlejer, hvordan ejendommen er sikret mod skybrud.

Når regnen bliver en almindelig udfordring i  hverdagen

Skybrud har altid været en del af dansk vejr. Men i et varmere klima vokser risikoen for, at de kraftigste regnhændelser bliver kraftigere. Det gør skybrud til mere end dramatiske billeder af oversvømmede veje. Det er blevet et spørgsmål om hjem, forsikringer, natur, landbrug, fødevarepriser og den måde, Danmark indretter byer og boliger på. Erfaringerne fra 2011 viser, at ikke alle skader kan undgås. Men de kan begrænses. Jo bedre boligejere, kommuner og beredskab er forberedt, desto mindre bliver konsekvenserne, når næste store skybrud rammer.

Kilder: DMI: '15 år efter: Danmark har lært at regne med skybrud', DMI Klimaatlas, DMI: 'Klimaforskere forventer op til 70 procent flere skybrud', DTU: 'Prisen for oversvømmelser fra skybrud og stormfloder kan løbe op i 406 milliarder' samt DTU’s rapport 'Økonomiske konsekvenser af oversvømmelser'.