"For ti år siden viste undersøgelserne, at omkring 3.000 kvinder årligt blev udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg, så det er meget bekymrende, at tallet i 2019 nu er over 6.700", siger Jonas Mannov, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd.
Øget fokus på forebyggelse
Mens indsatsen for at mindske antallet af seksuelle overgreb hidtil har været fokuseret på hjælp til ofre for overgreb, så opfordrer Det Kriminalpræventive Råd til, at der fremover også lægger kræfter i i højere grad at forebygge overgreb.
”Vi står som samfund med et alvorligt problem, vi må tage seriøst. Der er behov for en indsats, som i langt højere grad er vidensbaseret og helhedsorienteret. Der er overraskende lidt viden om, hvordan vi bedst forebygger voldtægt, og det bør der gøres noget ved. Vi ved fx for lidt om gerningsmændene, og hvad der skal til for at ændre deres adfærd”, siger forebyggelseschef Christina Hviid.
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler derfor en national strategi for forebyggelse af voldtægt.
”Seksuelle overgreb er en meget kompleks problemstilling. Derfor er der behov for en bred og systematisk forebyggelsesindsats, hvor alle aktører på området, bl.a. myndigheder, organisationer, politikere og eksperter, bringer deres viden i spil og forpligter sig til handling, så den samlede indsats får et løft. Det er afgørende, at borgerne involveres, for det handler også om at ændre normer og værdier. Der er tidligere sat fokus på politiets håndtering af voldtægtsanmeldelser og hjælpen til voldtægtsofre. Vi er overbeviste om, at antallet af voldtægter kan reduceres med en klar samlet strategi for, hvordan vi tackler problemet”, siger Christina Hviid.
Ifølge Christina Hviid så er stigningen i antallet af seksuelle overgreb muligvis også præget af samfundets erkendelse af, at seksuelle overgreb er andet end fuldbyrdede voldtægter. De senere års fokus på kvinders rettigheder har skabt en større respekt omkring, hvad kvinder oplever som seksuelt krænkende.
I 1969 blev et udsnit af befolkningen spurgt, om de betegnede følgende situation som en voldtægt. Her mente 13 procent i 1969, at der var tale om voldtægt, mens der i 2013 var 95 procent af de adspurgte, der mente, at situationen beskrev en voldtægt:
”En kvinde og en mand mødes på en restauration. Manden inviterer kvinden med hjem. Han siger, at han venter nogle gæster til fest. I lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og krammer hinanden. Da manden prøver at trække kvindens trusser af, afviser hun ham. Han giver hende nogle lussinger og gennemfører samlejet.”
Der kan, ifølge Christina Hviid, derfor grund til at antage, at stigningen i antallet af anmeldte seksuelle overgreb er præget af, at definition på, hvornår der er tale om et seksuelt overgreb, har ændret sig.
Seksuelle krænkelser: Hvornår er der tale om en strafbar handling?
Ifølge dansk lovgivning er der tale om en strafbar handling, når et menneske, der ikke ønsker seksuel kontakt bliver lokket, presset eller truet til noget, som vedkommende ikke har sagt ja til eller ikke forstår konsekvenserne af. Det gælder således også hvis offeret sover eller er bevidstløst, og derfor ikke kan sige fra. Den seksuelle uønskede kontakt kan være af fysisk karakter, hvis krænkeren fx berører ofrets krop eller kønsdele, holder offeret fast, har samleje med eller tvinger vedkommende til at berøre krænkerens kønsdele. Men det kan også være situationer, hvor krænkeren ikke fysisk rører ved ofret, hvis krænkeren fx blotter sig for ofret, belurer offeret eller tvinger offeret til at se pornografisk materiale.
Der er ligeledes tale om en strafbar handling, hvis krænkeren, uden offerets tilladelse, har delt billeder eller videoer, hvor offeret optræder nøgen eller i en seksuel situation eller truer offeret med at offentliggøre billedmaterialet.
Kilde: Straffeloven § 232, Straffeloven § 264 d, Straffelovens § 216
