Topmenu

Chokolademoussekage med hindbær-pannacotta og browniebund toppet med friske bær

Skal der noget særligt på bordet, er denne festkage et smukt valg. Her får du opskriften på en chokolademoussekage med hindbær-pannacotta og browniebund

Festkage: Chokolademoussekage med hindbær-pannacotta og browniebund  

En fryd for øjet og ganen. Den ultimative chokolademoussekage med hindbær-pannacotta og browniebund fra Karin Moberg og Oscar Måleviks klassiker 'Bag Glutenfrit'. Denne glutenfri festkage kræver forberedelse, men er så delikat og så imponerende smuk, at den er hele arbejdet værd.

Browniebund

  • 150 g mørk chokolade
  • 100 g smør
  • 2 æg
  • 1 dl. majsstivelse
  • 1 dl rørsukker
  • 1 tsk bagepulver

Tilbered browniebunden:

  1. Hak chokoladen.
  2. Smelt smør og chokolade sammen i mikroovnen eller over et vandbad.
  3. Tag det af varmen, og bland æg, majsstivelse, sukker og bagepulver i.
  4. Bland det godt sammen, men lidt forsigtigt, helst med en gummidejskraber eller en grydeske. Et piskeris kan få dejen til at falde fra hinanden.
  5. Hæld dejen i en smurt og rapsdrysset springform ca. 24 cm i diameter.
  6. Bag bunden i ca. 20 minutter ved 175 grader, og stil den derefter i køleskabet natten over under husholdningsfilm.

Hindbærpannacotta

  • 2 blade husbas
  • 3 dl frosne hindbær
  • 2 dl piskefløde
  • ½ del sukker

Tilbered pannacottaen:

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand ca. 5 minutter.
  2. Kog fløden op med hindbær og sukker. Pisk det jævnt med en stavblender, og si derefter hindbærkernerne fra (eller lad dem være, hvis du foretrækker det)
  3. Tag husblassen op og smelt den i hindbærfløden.
  4. Hæld pannacottaen op i en springform foret med husholdningsfilm ca. 24 cm i diameter og helst i samme størrelse, som du brugte til browniebunden.
  5. Sæt den i fryseren natten over.

Mousse

  • 2 blade husblas
  • 200 g mør chokolade af god kvalitet
  • 5 dl piskefløde
  • 2 pasteuriserede æggeblommer
  • ½ dl sukker

Tilbered mousse:

  1. Læg husblassen i blød i koldt vand ca. 5 minutter.
  2. Smelt chokoladen i mikroovn eller over vandbad
  3. Pisk 4 dl piskefløde til blødt skum, og pisk æggeblommer og sukker til en luftig æggesnaps
  4. Tag husblassen op, og smelt den i den sidste dl. Piskefløde
  5. Hæld blandingen i æggesnapsen, og vend det hele med den smeltede chokolade
  6. Kom hurtigt halvdelen af flødeskummet i, vend resten i lidt efter lidt, og rør det forsigtigt sammen til en glat og fin mousse

Sådan samles kagen

  1. Læg browniebunden nederst i en springform på ca. 24 cm i diameter
  2. Læg derpå den frosne pannacotta oven på browniebunden
  3. Hæld den nylavede chokolademousse over til sidst, og ryst formen lidt, eller bank den let mod bordet, så alle luftbobler forsvinder, og overfladen bliver helt jævn
  4. Pak formen ind i husholdningsfilm og sæt den i fryseren natten over, til kagen er helt stiv.
  5. Når der så skal være gilde, tages kagen ud nogle timer forinden, dekoreres f.eks. med chokoladesauce, friskebær/frugter eller nødder.
  6. Stil kagen i køleskabet, og lad den tø langsomt op nogle timer inden servering.

Tip:

  • Når man laver chokolademoussekagen og gerne vil skjule kanterne på brownien og pannacottaen på kagens sider, kan man skære et par centimeter af kanterne på brownien og pannacottaen, eller man kan bruge en lidt mindre form til brownie og pannacotta, og en større til montering af kagen. På den måde løber chokolademoussen over, og skjuler overgangene mellem lagene.

Opskriften er bragt med tilladelse af Forlaget Politiken.

Opskrifter & råvarer
Japansk curry - Mormors opskrift med kød og grøntsager 

Har du prøvet japansk curry? Hvis ikke, så er her en ret, der meget vel kan gå hen og blive en ny favorit på middagsbordet.

Den minder ikke helt om den karryret, vi kender fra det danske køkken. Japansk curry er mild, tyk og fyldig med møre kartofler, gulerødder, løg og kød i en dejlig karrysovs.…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Lav din egen hyldebærsirup - En naturlig kilde til smag og godt helbred 

Hyldebærsirup er en af de små ting i køkkenet, der kan langt mere, end navnet antyder. Den mørke, syrlig-søde sirup passer naturligt til te, yoghurt, pandekager og desserter, men den gør sig mindst lige så godt sammen med and, vildt, bagte rødbeder og græskar.

Læs mere
Livsstil
Takt og tone: Spiser man fjerkræ med fingrene? 

De færreste af os har helt styr på bordmanerer. Hvor skal bestikket egentlig ligge? Hvornår må man spise med fingrene? Og hvordan dækker man et festbord, uden at det bliver enten for stift eller for tilfældigt? Når vi får gæster, vil vi gerne gøre det rigtigt - men reglerne kan virke både gamle,…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tanternes æblekage 

Sensommeren er den perfekte tid til at bruge sæsonens frugt i bagværk, og der er næsten ikke noget bedre end en klassisk, hjemmelavet æblekage, der kombinerer de syrlige æbler med sødme og varme krydderier som kanel. Vores yndlings opskrift er Tanternes æblekage, en hyldest til de enkle, men lækre…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Kartoflens op- og nedture  

Kartoflen har haft mange op- og nedture gennem tiden. Fra at være en livsnødvendig knold i fattigmandskosten i gamle dage til at blive skubbet til side af ris, pasta og trendy alternativer. Alligevel ligger den stadig dér i grøntsagsafdelingen og venter tålmodigt på sit comeback. Og måske er det på…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Opskrift: Tabouleh med solmodne tomater, og salat med kylling og fuldkornsknas 

Der er et særligt fokus på smag, sundhed og friske råvarer, når vi laver mad. Ifølge Fuldkornspartnerskabet vælger mange måltider ud fra smagen, men for en stor del spiller også sundhed en vigtig rolle. Samtidig foretrækker mange at bruge friske råvarer med så lidt forarbejdning som muligt.

I…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^