Topmenu

Kategori: Rejser

Ferietips til Dubai

Ferietips til Dubai 

Det lille emirat byder på store ferieoplevelser – for hele familien ...

Dubai er Mellemøstens store smeltedigel, hvor folkeslag og kulturer fra hele verden blandes sammen som i en stor gryderet. Og en både velsmagende og spændende en af slagsen. For en af Dubais mange kvaliteter er, at dens kulinariske univers er både mangesidet og af utrolig høj standard. Og i modsætning til mange andre feriesteder, så kan man virkelig få en på opleveren – og ser man sig lidt om, er det heller ikke noget, som vælter feriebudgettet.




5 stjerner til 3 stjerners pris
Gå aldrig ned i standard på hotellet! Selvfølgelig kan man vælge et to-stjernet hotel i udkanten af byen, men der er ikke noget som et luksushotel i lækre omgivelser. Og her er Mövenpick Jumeirah det bedste og mest overkommelige bud. Jumeirah Marina er en ny bydel, som ligger lige ud til en stor strand og som det eneste sted i Dubai, har det et langt og mangesidet strøg med masser af spændende restauranter og butikker. Mövenpick har lækre værelser med udsigt til stranden, stort pool-område, en exceptionel morgenbuffet, stort spa- fitness og helsestudio og et personale som bærer en på hænder og fødder. Prisen er langt fra femstjernet. Faktisk fås et dobbeltværelse med udsigt, egen altan og morgenmad til under 2000,- kroner i døgnet.

Et måltid, som er en sheik værdig
Verdens mest pompøse og utrolige hotel er Burj Al Arab – også kaldet Sejlet. Intet hotel i verden overstiger dette (uofficielle) syvstjerners hotel bygget ude på en lille kunstig ø. Det koster et par hundrede kroner at besøge det, men hvorfor blive ført rundt af en trættende guide, når mani stedet kan bestille morgenmad (gerne derhjemmefra) på den asiatiske restaurant Junsui. På den måde får man gratis adgang til hotellet, og på Junsui står 15 asiatiske kokke og tilbereder ens morgenmad, som kan vælges fra den overdådige buffet med udsigt til det Arabiske Hav.
Prisen (370,- kr.) er kun lidt over det dobbelte som for en bedre brunch med kaffe og juice pherhjemme, men til gengæld en kæmpe kulinarisk oplevelse. Og selv om der er både sushi, nudler og dim-sum på menuen, så kan man også svælge i æg, kalvebacon og steaks.

Sand- og vandluksus
Efter indtagelsen af ovennævnte morgenmad, trænger man til at hvile maven. Tag derfor en lille golfbil med chauffør (gratis, men stik ham gerne lidt drikkepenge) fra Burj Al Arab og langs stierne til nabobygningen Hotel Jumeirah. Her kan man købe sig adgang til en fantastisk sandstrand, hvor man bader lige for foden af Sejlet og der er ligeledes adgang til en stor pool med vandfald. I samme hotel er der et gigantisk vandland, hvor både børn og deres legesyge forældre lynhurtigt kan få en dag til at suse (bruse) af sted.

Helt på toppen
Et besøg i verdens højeste bygning, Burj Khalifa, er et must. Bestil endelig en fast tid, da det så kun koster 150,- kroner i modsætning til de over 500,- man må betale, hvis man bare kommer ”uanmeldt”. Udsigten er simpelthen ubeskrivelig.

Ski og ørkenrace
I Dubai Mall ligger der et kæmpe skicenter med grønne og røde pister. Man tror, det er løgn, men sådan er det altså i denne overdrivelsernes by. For et par hundrede kroner lejer man skiudstyr og tøj (minus handkser, den må man købe eller have med hjemmefra) og så kan man stå på ski,, rulle rundt i gigantiske ”snebolde” og meget mere. Efter den kølige oplevelse, kan man få varmen igen ved et ørkensafari. Og her får man virkelig adrenalinen frem. Store firehjulstrækkere med erfarne chauffører drøner op og ned af sandbjergene i ørkenen og det hele slutter af med et festligt måltid og besøg i en beduinlejr. Ikke noget for de mindste børn, da der virkelig bliver kørt til i ørkenen, men ganske ufarligt er det dog.
Dubai er dejlig om vinteren, hvor der også er højsæson. Om sommeren er her meget varmt (+40 grader), men svalt ved stranden og jo varmere sæsonen er jo billigere er det at rejse derned, og hotelpriserne er ligeledes i bund.

Her finder du:

Hotel Mövenpick Jumeirah: Tlf: +971 4 449 8888
www.moevenpick-jumeirahbeach.com

Junsui Restaurant Burj Al Arab: Tlf: +971 4 301 7600
www.jumeirah.com/junsui


Miljø
Tjek badevandet før feriens første dukkert 

En badetur kan være noget af det bedste ved en ferie. Varm hud, saltvand, bare fødder og den første svømmetur i havet eller søen. Men før man går i vandet, er der ét tjek, mange springer over: badevandskvaliteten.

En dansk undersøgelse fra Gjensidige og YouGov viser, at 6 ud af 10 danskere ikke…

Læs mere
Rejser
Hvad kan man spise når man har turistmave? 

Turistmave kan hurtigt sætte både appetitten og ferieplanerne på pause. Men selv om diarré, kvalme og mavekramper kan gøre mad til det sidste, man har lyst til, er det normalt ikke nødvendigt at faste eller holde sig til en streng diæt.

Læs mere
Rejser
Er du rejseklar? - Se tjeklisten 

En god ferie begynder allerede inden afrejsen. Er passet gyldigt? Dækker rejseforsikringen, hvis du bliver syg? Må din medicin medbringes til destinationen, og har du det vigtigste i håndbagagen, hvis den indcheckede bagage bliver forsinket?

Læs mere
Sommerferie
Giftige dyr i havet - Førstehjælp ved stik, bid og forgiftning 

Det turkisblå vand ser sjældent farligt ud. Alligevel kan en badetur på få sekunder ende med sviende hud efter en gople, en pig fra et søpindsvin i foden eller et smertefuldt stik fra en giftig fisk, der lå næsten usynlig i sandet.

Læs mere
Sommerferie
Giftige dyr og planter på ferien - Sådan undgår du stik, bid og forgiftning 

Giftige dyr og planter er sjældent et problem på ferien, men på nogle rejsemål kan du møde myg, flåter, brandmænd, søpindsvin, slanger og andre dyr, der kan give stik, bid eller forgiftning.

Der er ingen grund til at bekymre sig om alle de arter, der findes i verden. Det vigtigste er at kende de…

Læs mere
Rejser
Rejseapotek - Tjekliste 

Et rejseapotek kan være en uvuderlig hjælp at have med, hvis du bliver syg eller kommer lettere til skade på ferien. Hovedpine, turistmave, insektstik, en vabel eller et mindre sår er langt lettere at håndtere, når du har de mest nødvendige ting ved hånden.

Hvad rejseapoteket bør indeholde,…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^