Der findes nemlig andre fødevarer, som også bidrager med mange kalorier - blandt andet sukker, brød, ris og pasta. Det afgørende er derfor ikke kun, hvor fedtet maden er, men hvordan det samlede indtag ser ud over en hel dag.
Samtidig er der én ting, der ofte bliver overset i kostdebatten: Man skal ikke bare kunne følge en kost - man skal også kunne leve med den. Hvis maden bliver kedelig, ensformig eller for restriktiv, er der stor risiko for, at den ikke holder i længden. Derfor kan det give mening at arbejde med variation og smag inden for en ramme, der stadig er til at styre.
Smag kan skabes på mange måder
Det er muligt at skabe mange forskellige smagsoplevelser inden for den samme kalorieramme. I stedet for at fjerne alt fedt kan man arbejde med at vælge og variere fedtkilderne, så maden både smager godt og giver tilfredshed.
Pointen er ikke, at man skal spise bestemte produkter, men at man kan bytte mellem dem. På den måde kan man vælge den smag, man bedst kan lide, uden at det nødvendigvis betyder, at man spiser flere kalorier.
Bytteliste
Her er et eksempel på, hvad der cirka svarer til samme mængde energi, men giver meget forskellige smagsoplevelser:
- Pesto: ca. 30 g
- Almindelig mayonnaise: ca. 20-25 g
- Let mayonnaise: ca. 35-40 g
- Yoghurtbaseret dressing: ca. 80-100 g
- Olivenolie eller rapsolie: ca. 20 g
- Smør eller plantebaseret fedtstof: ca. 25 g
- Avocado: ca. 80-100 g
- Nødder: ca. 25 g
- Kerner og frø (fx solsikke, sesam, hørfrø): ca. 25–35 g
- Cremefraiche 38%: ca. 0,5 dl
- Cremefraiche 18%: ca. 0,9 dl
- Yoghurt eller skyr med fedt: ca. 1,5 dl
Tallene er ikke tænkt som noget, der skal vejes på decimalen, men som en hjælp til at forstå, at små mængder af fede produkter hurtigt svarer til større mængder af mere magre alternativer.
Mængden betyder noget
Når man arbejder med fedtholdige fødevarer, bliver mængden hurtigt vigtig. En teskefuld olie fylder ikke meget, men bidrager med lige så meget energi som en større portion yoghurt eller grønt. Derfor kan det være svært at styre med øjemål alene, især når det gælder nødder, frø og dressinger.
Det betyder ikke, at man skal veje al sin mad, men at det kan være nyttigt at have en fornemmelse for, hvor meget der egentlig ryger på tallerkenen. Især når det gælder ingredienser, der mest bruges for smagens skyld.
Fleksibilitet frem for forbud
I stedet for at låse sig fast på bestemte fedtprocenter eller helt at undgå bestemte fødevarer, kan det være en fordel at tænke i udskiftning og variation. En dag kan det være pesto, en anden dag avocado eller en cremet dressing - så længe det samlede billede hænger sammen.
Det vigtigste er, at maden både giver næring og lyst til at spise den igen. Når man kan skifte mellem forskellige smagsgivere inden for samme ramme, bliver det lettere at finde en måde at spise på, som både fungerer i hverdagen og kan holde på længere sigt.
Redaktionelt forbehold
Artiklen er skrevet med henblik på at give generel viden og inspiration og kan ikke erstatte personlig rådgivning. Behov for kost og ernæring kan variere fra person til person, afhængigt af blandt andet alder, helbred og livssituation.
Hvis du har særlige helbredsmæssige udfordringer eller følger en specifik kostplan, anbefales det at søge individuel rådgivning hos en fagperson.
