Fedtdepoter

Det fedt, som danner depoter på lår, baller og hofter, det sidder ligesom bedre fast. Der er en naturlig forklaring på dette.

Når kroppen har brug for energi og skal hente dette fra fedtlagrene, så er der meget stor forskel på, hvor let de forskellige depoter har ved at frisætte fedtet. At nedbryde eller spalte fedt kaldes lipolyse, og man kan måle hvor meget lipolytisk aktivitet, der er i vævene.

Det fedt, som sidder på maven (eller rettere: inde mellem tarmene) er karakteriseret ved, at det har en meget stor lipolytisk aktivitet.

Har man sit fedt siddende i en såkaldt vom, så er det let for kroppen at sætte det fri til blodstrømmen. Det er jo heldigt i en vægttabsperiode at forrådskammeret står piv-åbent.

Men til gengæld uheldigt for karvæggen, som – i det lange løb - bliver belagt med en blanding af fedt og kalk.

Det fedt, som sidder på lår, hofter og baller har en meget lav lipolytisk aktivitet. Det ville være forkert at sige, at det ligefrem er spærret inde i cellen, for hvis man stålsat bliver ved med at sætte kroppen i underskud af kalorier, så slipper det også taget. Men det går bare trægt, i forhold til hvordan mave-fedtet ”vælter” ud i blodbanen og lader sig brænde af.

Der er en mening med at kroppen i den grad holder fast i balle-depotet: babyerne skal leve af det. I den sidste del af en graviditet og i amme-perioden bliver der lukket op for det indespærrede fedt.

Netop i denne tid har hofteregionen en ligeså høj lipolytisk aktivitet, som bugen. Ærgerligt nok er det en udbredt skrøne, at man endelig ikke må tære på sit fedtlager mens man er gravid eller ammer.

Hvis en sund og velnæret overvægtig kvinde bliver gravid ville det være fuldt ud i orden, at nøjes med en samlet vægtøgning på 5 – 7 kilo – hvilket i praksis vil sige, at hun dækker noget af sit kaloriebehov ved hjælp af ballernes fedt.

Selve amningen bliver ofte højt besunget af grunde som har at gøre med barnets ve og vel. Men der er også for kvinden god grund til at holde fast i at amme længe, hvis det er sådan, at hun trænger til at få reduceret i hoftemålet.

Det betyder ikke, at svaret på det indledende spørgsmål er: ”Bare se at få et barn, am det grundigt – og se, appelsinlundene trækker sig!”

Svaret er desværre: ”Ja, under almindelige omstændigheder er det altså hårdere at reducere på lår-fedt end på andet fedt”.

Men denne viden om fedtvævenes metabolisme kan måske anvendes til, at dem, som alligevel ammer, ophører med at tænke om denne periode, som en slags ”helle” i forhold til alt, hvad der hedder vægt-tanker.

For man kunne lige såvel benytte lejligheden, og alliere sig med en autoriseret behandler, som kan hjælpe med at få noget effektivt gjort ved appelsin-regionen. Mens tiden netop er gunstig.