Antibiotikaresistens
Antibiotikaresistens er et stigende problem – både globalt og i Danmark. Bakterierne kan udvikle resistens hurtigere, end vi formår at udvikle antibiotika, hvilket risikerer at stille os magtesløse over for simple infektioner i fremtiden. De seneste 20 år er antibiotikaforbruget i Danmark steget med næsten 40%, og ifølge farmaceut og stifter af onlineapoteket Apopro.dk, Tine Vestergaard, skyldes det udprægede misforståelser af, hvornår det rent faktisk er nødvendigt at hjælpe kroppen på vej.
"Langt de fleste sygdomme, vi har på en sæson, er virussygdomme, og der har antibiotika ingen effekt. Og milde infektioner, det kan være en mild halsbetændelse, vil kroppens immunforsvar selv slå ned, så der er egentlig ikke brug for antibiotika," siger farmaceut og apoteker Tine Vestergaard og fortsætter: "Man kan derfor spørge sig selv om hvorvidt et behandlingsforløb, der forkorter sygdommen med 2-4 dage, er det værd?"
3 misforståelser omkring antibiotika
Tine Vestergaard afklarer her de 3 mest typiske misforståelser omkring antibiotika.
- Tese I: Resistens påvirker kun mig selv
Det er ikke din krop, der udvikler resistens, men bakterierne i din krop. Det vil sige, at de resistente bakterier kan overføres til andre mennesker, der derfor også vil blive ramt af resistensproblemet. Bakterier kan også overføre resistens til hinanden, og derfor kan resistens hos bakterier fra fx grise også overføres til bakterier, der er sygdomsfremkaldende hos mennesker. Resistens påvirker altså andre end dig selv, og for at minimere overførslen af resistente bakterier er det derfor vigtigt at sørge for god håndhygiejne især efter toiletbesøg, og når du håndterer råt kød. - Tese II: Antibiotika kan bruges mod alle infektioner
Antibiotika virker ikke mod virussygdomme som forkølelse og influenza, men anvendes mod bakterier. Det er dog langt fra alle bakterieinfektioner, hvor antibiotika er nødvendig. Mindre infektioner som en mild halsbetændelse og mellemørebetændelse kan kroppens immunforsvar i de fleste tilfælde selv klare. - Tese III: Du kan stoppe en antibiotikakur, når du ikke længere har symptomer
Nogle bakterieinfektioner kræver behandling med antibiotika, men mange tror kuren kan afbrydes, når de ikke længere har symptomer. At du ikke længere har symptomer betyder ikke nødvendigvis, at bakterien er helt væk, og du er blevet rask. Derfor er det vigtigt, at du altid følger din læges rådgivning. Dog kan det være en fordel at afbryde en antibiotikakur før tid, hvis det er muligt, da risikoen for at bakterierne udvikler resistens stiger, jo længere tid din krop udsættes for antibiotika. Tager du fx antibiotika for en bihulebetændelse, udsættes din mave og tarme også for antibiotika, hvilket er unødvendigt og derfor skadeligt. Det er vigtigt at understrege, at det udelukkende er med accept fra din læge, at du kan afbryde en antibiotikakur før tid.
