Tak for din mail.
Det gør mig virkelig ondt at høre, at din familie ikke kan acceptere din søn som et medlem af familien. Du har ofret meget for at hjælpe og støtte din søn. Du forsøgte formodentligt allerede dengang episoden opstod, at tale med familien om at give din søn en ny chance. Men trods det, og trods al den tid der er gået, kan de stadig ikke acceptere ham. Samtidig synes de helt blinde for, hvor ondt det gør dig, at de afviser ham. Det bliver nok ikke nogen nem opgave, at få dem til at ændre holdning, men jeg vil gerne forsøge at komme med nogle ideer til, hvad du kan gøre for at ændre på denne fastlåste situation.
Det er rigtig trist, hvis en hel familie er så intolerante, at de ikke kan give et ungt menneske en ny chance. Spørgsmålet er om alle i familien er lige afvisende? Det kunne være en mulig døråbner, hvis et andet familiemedlemvar klar til at tale din søns sag overfor resten af familien. Så prøv at overveje om der er en eller flere af familiens medlemmer, der kunne være mere åbne overfor at tage din søn med ind i fællesskabet.
Prøv at få en samtale i stand med en, som du har tillid til i familien. Han/hun kunne, til at begynde med, besøge jer, og evt. senere invitere din søn med til et familiearrangement. Ved at alliere sig med et eller flere familiemedlemmer, vil accepten starte et sted, og i bedste fald få de mere stivsindede til med tiden at åbne op og følge med. Ideen er, at din søn i små step accepteres af hele familien ved først at blive accepteret af nogle få, og efterhånden af de fleste i familien.
Hvis du ikke synes der er nogle oplagte kandidater i familien, så kan du måske finde en ven/veninde i byen hvor du og familien bor, som også kender din familie. Det kunne også være en vej til at bryde isen, at en person udenfor familien prøver at tale med en fra din familie om den uholdbare situation for dig og din søn.
Jeg håber, at det vil lykkes, at du ad diplomatisk vej kan få løst situationen, og at du kan finde en eller flere, som kan gå ind og tale til familiens 'bedre jeg'. Jeg håber, at familien indser, at det er vigtigt at stå sammen i både lyst og nød, og at det er en plet på familiens ære, at holde nogen udenfor.
Du må samle alt dit mod og styrke, og bevare håbet i troen på, at tingene ikke bliver ved med at være, som de er lige nu. Der kan ske forandringer, i dette tilfælde kræver det i første omgang en modig indsats fra dig.
Held og lykke.
