- BMI beregnes ud fra højde og vægt og siger ikke noget om, hvor meget af vægten der er fedt eller muskler.
- Personer med høj muskelmasse kan få en høj BMI uden at have meget kropsfedt.
- Taljemål viser, hvor fedtet sidder på kroppen og er tættere knyttet til risiko for livsstilssygdomme.
- Fedt omkring maven øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.
- Grænser for taljemål er under 80 cm for kvinder og under 94 cm for mænd.
- Mange fagfolk anbefaler, at BMI altid suppleres med taljemål og en samlet vurdering af livsstil og helbred.
BMI beregnes ud fra højde og vægt, men tager ikke højde for, hvordan kroppen er sammensat. Derfor kan personer med samme BMI have meget forskellig sundhedsprofil.
Derfor er BMI et usikkert mål alene
Ifølge sundhedsforskere er der flere grunde til, at BMI ikke bør stå alene:
- BMI skelner ikke mellem fedt og muskler
En person med stor muskelmasse kan få en høj BMI uden at have meget kropsfedt. Omvendt kan en person med normal BMI have høj fedtprocent. - BMI siger intet om fedtets placering
Viser undersøgelser fra blandt andet Harvard T.H. Chan School of Public Health, at fedt omkring maven er mere forbundet med sygdomsrisiko end fedt på hofter og lår. - BMI tager ikke højde for alder og kropsbygning
Forskere fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) vurderer, at alder, køn og genetisk kropsbygning påvirker, hvordan vægt bør tolkes sundhedsmæssigt. - BMI fortæller intet om livsstil
En person med normal BMI kan have dårlige kostvaner, lav kondition og forhøjet blodtryk, mens en person med høj BMI kan være fysisk aktiv og have gode helbredsmarkører.
Taljemål vurderes ofte som mere relevant
Forskning offentliggjort i tidsskriftet The Lancet, viser at taljemål i mange tilfælde er en bedre indikator for sundhedsrisiko end BMI alene.
Sundhedsfaglige retningslinjer peger på, at:
- Kvinder bør have et taljemål under 80 cm
- Mænd bør have et taljemål under 94 cm
Et højt taljemål hænger sammen med øget risiko for:
- Hjerte-kar-sygdomme
- Type 2-diabetes
- Forhøjet blodtryk
- Sundhed handler om mere end tal på vægten
Sundhedsstyrelsens vurdering
Ifølge Sundhedsstyrelsen bør vurdering af sundhed ikke baseres på vægt alene, men på en samlet vurdering af flere faktorer:
- Kostvaner
- Fysisk aktivitet
- Blodtryk
- Blodsukker
- Kolesteroltal
- Kondition og muskelstyrke
Befolkningsundersøgelser fra Statens Serum Institut viser, at fysisk aktive personer med let forhøjet BMI ofte har lavere sygdomsrisiko end inaktive personer med normal BMI.
Hvad bruges BMI så til i dag?
Forskere fra WHO vurderer, at BMI fortsat er et brugbart redskab til:
- At beskrive tendenser i befolkningen
- At identificere risikogrupper på et overordnet niveau
Men samtidig understreges det, at BMI ikke bør bruges alene til at vurdere sundhed hos det enkelte menneske.
