Kategori:
Parforhold
Hun elsker ham, men føler sig mere som hans mor end som hans kæreste. Når ansvaret i hverdagen kun ligger på den ene, vokser tvivlen: Er det kærlighed - eller er det umodenhed?
Er jeg hans kæreste - eller hans mor?
Problemet er, at intet sker, medmindre jeg minder ham om det. Regninger, rengøring, praktiske ting - alt skal gentages igen og igen. Og når jeg siger noget, bliver han irriteret. Til sidst ender jeg med selv at gøre det.
Han er vokset op med forældre, der altid har hjulpet ham - især hans mor. Når noget går i hårdknude, venter han på, at det løser sig. Og det plejer det jo også at gøre, for enten træder jeg til, eller også gør de.
Jeg føler mig mere som hans opdrager end hans partner.
Når jeg konfronterer ham, bliver han ked af det, græder og lover forandring. Han siger, han elsker mig og ikke kan leve uden mig. Men der sker ikke noget. Vi havner i den samme cirkel igen og igen.
Jeg elsker ham, men jeg er møg træt af det her. Er han simpelthen for umoden til et parforhold? Og hvad gør jeg?
Hej - og tak for dit brev
Det, du beskriver, handler mindre om kærlighed og mere om ansvar.
Din kæreste virker ikke ond eller ligeglad. Men han har ikke lært at tage ansvar for sit eget liv - og nu bærer du konsekvensen. Når man vokser op med forældre, der altid træder til, kan man nemt glide videre ind i et forhold, hvor partneren overtager den rolle. Og det er præcis det, der er sket.
Du er blevet den voksne i relationen. Den, der husker, planlægger, rydder op - og skælder ud. Det skaber en skævhed, som slider på både kærlighed og den gensidige respekt, der skal være i parforholdet.
Når han siger, at han ikke kan leve uden dig, kan det sagtens være sandt. Men afhængighed er ikke det samme som moden kærlighed. Det afgørende spørgsmål er derfor ikke, om han elsker dig. Det er: Kan - og vil - han tage ansvar for sit eget liv? Forandring kræver konsekvens. Så længe tingene alligevel bliver ordnet, har han ingen reel grund til at ændre sig.
Du har grundlæggende tre muligheder:
- Acceptere ham, som han er – og justere dine forventninger.
- Sætte tydelige grænser og lade ham mærke konsekvenserne.
- Trække dig og give ham plads til at stå på egne ben.
Det sidste er ikke nødvendigvis et brud. Nogle gange er afstand den eneste måde, et menneske kan vokse på.
Men én ting er sikkert: Du kan ikke både være hans kæreste og hans mor - uden at det koster dig selv.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om han er umoden. Det er også, om du er villig til at vente på, at han bliver det.
Mange hilsner
KvindeGuiden.dk
Om brevkassen
Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.
