En værdig afslutning på livet 

Når man ikke længere selv kan beslutte

Der kan komme et tidspunkt, hvor en alvorligt syg person ikke længere selv kan udtrykke sine ønsker. Det kan skyldes sygdom, bevidsthedstab eller demens. I de situationer bliver det lægerne, der vurderer, hvilken behandling der er relevant, og de pårørende kan føle sig usikre på, hvad der er det rigtige at gøre.

Hvis pårørende ikke ved, hvad den døende ville have ønske, kan det være en stor belastning for familien ikke have nogen indflydelse på beslutningen. Derfor kan det give både tryghed og klarhed, hvis beslutningerne er taget på forhånd.

Demens og generalfuldmagt

Ved sygdomme som demens kan man miste evnen til selv at tage stilling til vigtige beslutninger. Her kan en generalf fuldmagt være en hjælp. Den gør det muligt på forhånd at udpege en person, der må træffe beslutninger om økonomi og personlige forhold, hvis man ikke længere selv kan.

En generalfuldmagt:

• laves, mens man stadig er i stand til at tage stilling
• kan træde i kraft, hvis man senere mister evnen
• kan give ro både for én selv og for familien

Den handler ikke om døden i sig selv, men om at sikre, at der er styr på det praktiske, hvis sygdom ændrer hverdagen.

Livsforlængende behandling og kunstigt i live

I Danmark har man ret til at sige nej til livsforlængende behandling. Det kan fx være:

• respirator
• genoplivning
• sondeernæring
• anden behandling, der kun forlænger livet uden udsigt til bedring

Mange forbinder livsforlængende behandling med håb, men for nogle kan det også betyde en forlængelse af lidelse. Derfor vælger nogle at tage stilling til, hvad de ønsker - og ikke ønsker - i deres sidste tid.

Aktiv dødshjælp i Danmark

Aktiv dødshjælp er ikke lovligt i Danmark. Det betyder, at man ikke må hjælpe et menneske aktivt med at dø, selv hvis personen ønsker det.

Spørgsmålet er dog blevet drøftet etisk og i 2023 tog Det Etiske Råd stilling på baggrund af erfaringer fra andre lande. Et flertal på 16 ud af 17 medlemmer vurderede, at der er for meget på spil i forhold til menneskesyn og beskyttelse af sårbare mennesker til, at aktiv dødshjælp bør indføres i Danmark. Ét medlem mente, at det kunne undersøges nærmere, om en meget stramt reguleret model kunne være mulig. Samlet konkluderede rådet, at spørgsmålet rummer alvorlige etiske dilemmaer og ikke kan besvares med et enkelt ja eller nej.

Hvordan taler man med den ældre om det?

Samtaler om livets afslutning kan være svære - både for den ældre og for de pårørende. Alligevel oplever mange, at der opstår en form for lettelse, når emnet bliver talt om åbent og uden hastværk. Det kan være en hjælp at tage samtalen i et roligt tempo, vælge et tidspunkt hvor der ikke er pres udefra, og at lytte mere, end man taler. Det er ofte mere givende at tale om ønsker end om regler og paragraffer.

Samtalen behøver heller ikke at handle direkte om døden fra begyndelsen. Den kan tage udgangspunkt i, hvad der giver tryghed, hvad man frygter, og hvad der føles vigtigt i den sidste tid af livet. For nogle bliver denne dialog en mulighed for at komme tættere på hinanden - netop fordi den udspringer af omsorg og ønsket om at forstå hinanden bedre.

Et livstestamente kan skabe ro

Et livstestamente gør det muligt at tage stilling til:

• livsforlængende behandling
• genoplivning
• situationer, hvor man ikke længere selv kan vælge

Oprettelse af livstestamente:

• registreres digitalt på Sundhed.dk
• kan ændres eller slettes
• træder kun i kraft, hvis man ikke selv kan udtrykke sig

For mange giver det ro at vide, at ønskerne er skrevet ned - og at familien slipper for at stå alene med svære beslutninger.