Små børns følelsesmæssige spejl
Tidligere undersøgelser har belyst, hvordan selv helt små børn registrerer og reagerer på forældres ansigtsudtryk og kropssprog. En pludselig mangel på disse kommunikative signaler kan udløse forvirring og frustration hos barnet.
Nu viser et nyt studie, udført af forskere ved Department of Psychological Science ved Loyola Marymount University, at små børn allerede fra 18-måneders-alderen ikke kun reagerer, når kontakten til forælderen udebliver, men også kan registrere og reagere med empati, når forælderen udviser følelser, som frygt eller sorg.
At skelne egne følelser fra andres
”Denne evne til at kunne mærke et andets menneskes følelse af bekymring kræver, at barnet kan skelne mellem sig selv og et andet menneske, og dét er første skridt i udviklingen af empati," siger Markus Paulus, der står bag undersøgelsen. Han forklarer videre, at når et barn vokser op i et stimulerende miljø, kan det allerede ganske tidligt i livet udvikle evnen til at genkende andre menneskers følelser hos sig selv og samtidig være bevidst om, at det er andres følelser og ikke egne, der er i spil.
”At det lille barn er i stand til at leve sig ind i et andet menneskes følelser bekræftes ved, at barnet i situationen ikke overvældes af egen frustration, men er i stand til at regulere sine følelser og reaktion,” siger Markus Paulus.
Studiet viser, at empati ikke er en medfødt evne, men en evne, der kan udvikles i et miljø præget af stimulerende sociale interaktioner, hvilket understreger vigtigheden af den stimulerende kontakt mellem barn og forældre.
Still Face-eksperimentet
I 1975 præsenterede den amerikanske psykolog Edward Tronick for første gang 'Still Face-eksperimentet'. Han beskrev det som et fænomen, hvor et lille barn udtrykker forvirring og stor frustration, efter at moderen kortvarigt optræder fjern og udtryksløs. Eksperimentet anses den dag i dag for at være et af de mest betydningsfulde inden for psykologien.
