Topmenu

Kategorier: Forbrugernyt  -  Miljø

Earth Hour er en international begivenhed, der skal øge opmærksomheden omkring verdens klimaforandringer.

Deltag sammen med millioner af mennesker verden over i den symbolske begivenhed, Earth Hour, hvor enkeltpersoner, lokalsamfund og virksomheder slukker for al kunstig lys i en time for at øge opmærksomheden omkring klimaforandringer og fremme bæredygtige handlinger.

Earth Hour: Lørdag slukker hele verden lyset i en time 

Den årlige begivenhed ’Earth Hour’ sætter på lørdag den 28. marts 2026 fra kl. 20.30 til 21.30 fokus på planetens presserende natur- og klimakrise, når byer over hele verden slukker lyset i en time for naturen og miljøet. Ifølge WWF Verdensnaturfonden, så er 'Earth Hour' mere end bare en time uden kunstig belysning, men en bevægelse for vores fremtid.

Hvorfor slukker vi lyset?

Verdens biodiversitet er truet, hver fjerde dyre- og planteart er i fare for udryddelse, og naturen er ude af balance. Vi mister på verdensplan vilde dyr, biodiversitet og enestående natur som aldrig før, og der er brug for større handling for at beskytte mennesker og natur. WWF’s Living Planet Report viser blandt andet, at vi på mindre end 50 år har set en dramatisk global reduktion af populationer af pattedyr, fugle, padder, krybdyr og fisk på hele 68 procent.

”Vi slukker lyset for at sætte fokus på, at vi mister vilde dyr, biodiversitet og enestående natur som aldrig før. Earth Hour er verdens største opråb på planetens vegne, og der er mere end nogensinde brug for, at vi står sammen og giver vores klode en stemme. Naturen er i krise, men den er også nøglen til at løse nogle af vor tids største globale udfordringer. Skovene opsuger for eksempel drivhusgasser fra luften og holder på regnen, så mennesket kan få drikkevand. Derfor opfordrer vi danskerne til sammen med virksomhederne og kommunerne at deltage i årets Earth Hour. Når kloden går i sort, viser vi, at vi forventer, at verdens beslutningstagere lytter og handler,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden.


Vær med den 28. marts 2024. Sluk for lyset - tænd håbet!

Når kloden går i sort, er det for at vise, at vi alle har en stemme, og at vi forventer, at verdens beslutningstagere lytter og handler. Derfor opfordres alle; privatpersoner såvel som virksomheder og til at deltage i årets Earth Hour, for samtalen om klodens fremtid skal ikke foregå uden dig. Sammen kan vi gøre en forskel.

Traditionen tro vil en række verdenskendte vartegn være med til at sprede budskabet. Tidligere år har lyset været slukket på blandt andet Storebæltsbroen, Øresundsbroen,  Københavns Rådhus og Randers Regnskov for blot at nævne nogle få. I udlandet har Operahuset i Sidney, Eiffeltårnet i Paris, Brandenburger Tor i Berlin, Colosseum i Rom, Markuspladsen i Venedig, Sheikh Zayed-moskéen i Abu Dhabi og Akropolis i Athen tidligere bakket op om begivenheden. Og sidste år nåede Earth Hour ud til rekordmange – 192 lande og territorier.

Forbrugernyt
Elcykler bedst i test - Gazelle, Trek og Kalkhoff blandt topscorerne 

Overvejer du at købe elcykel? Så er der god grund til at sammenligne mere end mærke og pris. Forbrugerrådet Tænks aktuelle oversigt rummer 290 testede elcykler med centermotor fra 21 mærker, og der er store forskelle på både pris, motor, batteri og udstyr.

Læs mere
Forbrugernyt
Gør-det-selv i hjemmet - Det må du selv, og det skal en autoriseret fagperson klare 

Det kan være fristende selv at klare en ny stikkontakt, flytte installationer i køkkenet eller gå i gang med rørene på badeværelset. Men grænsen mellem almindeligt gør-det-selv-arbejde og autorisationskrævende arbejde er ikke altid indlysende.

Læs mere
Forbrugernyt
Har du styr på grillsikkerheden? Her går det oftest galt 

Når grillen tændes, skal sikkerheden være på plads fra første glød. Grillbrande skyldes ofte helt konkrete fejl: for kort afstand til brændbart materiale, forkert optænding eller aske og gløder, der bliver smidt ud, før de er helt slukket.

Her får du 15 vigtige råd om sikker brug af kulgrill,…

Læs mere
Forbrugernyt
På ferie? Disse tegn kan afsløre, at dit hjem står tomt 

Sommerferie betyder for mange, at boligen står tom i flere dage eller uger. Det kan gøre det lettere for indbrudstyve at slå til, især hvis huset tydeligt ser ubeboet ud.

I 2025 blev der anmeldt 1.338 flere indbrud i beboelse end året før. Det svarer til en stigning på 9 procent. Samtidig steg…

Læs mere
Forbrugernyt
Undgå at få væggelus med hjem fra ferien 

Når du pakker kufferten til hjemrejsen, så husk lige at tjekke din bagage for væggelus. De små, blodsugende tæger er nemlig meget ubehagelige at få med hjem, for når de først er flyttet ind, er de nærmest umulige at slippe af med. Ifølge Miljøstyrelsen skyldes det blandt andet, at væggelus i…

Læs mere
Forbrugernyt
Mindsk risikoen for salmonella og campylobacter infektioner. 

I sommervarmen er det ekstra vigtigt, at være opmærksom på, hvordan man håndterer og opbevarer sine madvarer. De sygdomsfremkaldende bakterier; salmonella og campylobacter, florerer i varmen, men følger man Sundhedsstyrelsens enkle anbefalinger, så mindskes risikoen for bakterieinfektioner…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^