Topmenu

Kategori: Kæledyr

Dyrenes Beskyttelses søger adoptionsfamilier og plejefamilier 

Dyrenes Beskyttelses internater har i denne tid mange fyldte bure fra danskere, som har dumpet eller indleveret deres kæledyr, fordi de ikke længere har tid eller kan overskue det. Juli, august og september er typisk den tid, hvor der er travlest på internaterne, og allerede ved udgangen af juni måned i år havde man hos Dyrenes Beskyttelse 833 dyr siddende. Det er mere end dobbelt så mange dyr sammenlignet med årets første måneder.

"Sommeren er altid vores travleste periode, og selvom internaterne allerede er ved at være fyldte nu, så har vi kun den absolut travleste tid foran os," fortæller Jens Jokumsen, chefkonsulent for familiedyr i Dyrenes Beskyttelse. "Mange vælger at indlevere deres dyr op til ferien. Måske har dyret i et stykke tid ikke passet ind i familiens tid og planer, og så vælger man at indlevere dyret op til ferien i stedet for besværet med at finde pasning til det. Vi oplever også mange dumpede dyr; altså ejere som efterlader deres kæledyr fx i en papkasse på en rasteplads eller i skoven, eller foran internatets hoveddør i en transportkasse. Det tager et stykke tid fra et dyr bliver indleveret, til det er klar til at blive videreformidlet til en ny familie, og det er klart, at så mange dyr giver pladsproblemer på internaterne."

Få et nyt familiemedlem i ferien
I 2015 formidlede Dyrenes Beskyttelse nyt hjem til 6.315 dyr, og antallet er stigende år for år. Lige nu søger man adoptionsfamilier, der kan tage imod en kat eller et marsvin, som har brug for et nyt hjem. Derfor opfordrer man familier, som tilbringer ferien hjemme, til at overveje et nyt familiemedlem.

"Ferietiden er et rigtig godt tidspunkt at introducere et nyt dyr i familien på. Der er både ro og tid til at få dyret ordentlig indført i familiens liv og rutiner. Og lige nu fordrer det danske sommervejr ikke just til strandture og havearbejde alligevel, så kan man jo overveje om ikke dette års ferieprojekt skal være en pelsklædt udvidelse af familien," opfordrer Jens Jokumsen. "Men inden du beslutter dig for at bruge ferien på at få et dyr inden for væggene, er der nogle overvejelser, du skal gøre dig alt afhængigt af, hvilket dyr du har i tankerne. Det er vigtigt, du overvejer, hvilket dyr passer i familiens liv. Her skal i høj grad tænkes på tid, penge, plads og hvor meget I er til stede i hjemmet. Nogle hunde er fx meget afhængige af deres ejer for motion og leg flere gange dagligt, mens en kat for mange mennesker kan være nemmere at få til at passe ind i en travl hverdag," tilføjer han.

Dyr på pleje
Har man ikke tid og overskud til at påtage sig et dyr på fuldtid, kan man også overveje at blive plejefamilie i ferien. De frivillige plejefamilier huser dyr i deres private hjem, indtil dyret er klar til at blive videreformidlet til et permanent hjem. De private plejefamilier er en stor hjælp for Dyrenes Beskyttelses internater, da det frigør plads til at hjælpe endnu flere dyr i nød. Sidste år hjalp 177 familier med at pleje og socialisere i alt 1.076 dyr.

På Dyrenes Beskyttelses hjemmeside dyrenesbeskyttelse.dk/find-dyr kan man finde en oversigt over de dyr, der er klar til adoption, og man kan finde kontaktinformation til det lokale internat, hvis man ønsker at melde sig som plejefamilie. Man kan også finde vejledning til, hvilke overvejelser man skal gøre sig, før man anskaffer sig et kæledyr. Overvejer man en hund, kan man tage testen på klartilhund.dk

Kæledyr
Problemhund? Sådan får du en rolig, tryg og ufarlig hund 

De fleste hunde bliver ikke problemhunde fra den ene dag til den anden. Uro, gøen, udfald, knurren og aggressiv adfærd begynder ofte længe før, hunden bider eller bliver svær at styre.

Læs mere
Kæledyr
Hvalpechok: Den første tid med hvalp kan ramme hårdt 

På sociale medier ligner hvalpelivet ofte ren idyl: små poter, leg i haven og hyggelige stunder i sofaen. Men for mange nye hundeejere bliver den første tid langt mere krævende end forventet - med søvnunderskud, konstant opsyn og tvivl om, om man gør det godt nok.

Læs mere
Kæledyr
Sommerens blågrønne alger kan forgifte din hund 

En tur til stranden eller søen er for mange hunde noget af det bedste ved sommeren. Men når vejret er varmt og vandet står stille, kan koncentrationen af blågrønne alger stige - og det kan være farligt for hunde, der bader eller drikker af vandet.

Læs mere
Kæledyr
Hund efter 60 - Vælg rigtigt 

Når børnene er flyttet hjemmefra, og arbejdslivet fylder mindre, får mange lyst til at få hund. Det er let at forstå. En hund giver selskab, faste rutiner, daglige gåture og en god grund til at komme ud - også på dage, hvor sofaen ellers trækker.

Læs mere
Kæledyr
Hvad er det med folk og deres hunde? 

Jeg bor i et område, hvor næsten hver anden husholdning har hund. Jeg bryder mig ikke om hunde – ikke fordi jeg er bange for dem, men fordi jeg er træt af at få deres efterladenskaber hængende under skoene.

Læs mere
Kæledyr
Når ferien slutter skal hunden også vænne sig til hverdagen 

Ferien er forbi, og vi skal vænne os til hverdagens rutiner igen. Det kan være en udfordring - ikke kun for os mennesker, men også for vores firbenede venner.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^