Når jeg endelig får vækket ham, er han sur, langsom og fuldstændig ligeglad med at komme for sent i skole.
Han får rigeligt søvn, og vi har god tid om morgenen, men han trækker alting i langdrag. Jeg har prøvet alt fra kærlig vækning til streng kontrol, uden effekt.
Jeg er ærligt talt desperat. Hvordan vender jeg det her?
Kære mor
Jeg forstår godt din frustration. Når morgenerne dag efter dag ender i kamp, slider det enormt - især når resten af hverdagen fungerer fint.
Det, du beskriver, handler sandsynligvis ikke om søvn eller dovenskab, men om ansvar og magt. Din søn er vant til, at det i sidste ende er dig, der sørger for, at han kommer af sted. For ham er det derfor ikke hans problem, men dit. Samtidig er han i en alder, hvor han begynder at gøre modstand mod styring - uden endnu at tage ansvar selv. Hvis der ingen konsekvenser er ved at komme for sent, har han reelt ingen grund til at ændre adfærd. Og jo mere du presser, jo mere trækker han tiden ud.
Det er tid til et skifte. Tag en rolig snak med ham på et tidspunkt, hvor I ikke er pressede. Fortæl tydeligt og fast, at morgenkampene stopper nu, og at det fremover er hans ansvar at komme klar og i skole til tiden. Vær konkret om, hvad du forventer - og endnu vigtigere: hvad konsekvenserne bliver, hvis han ikke gør det. Konsekvenserne skal være mærkbare for ham, ikke for dig.
Det kræver, at du holder fast - også når det er svært. Du kan godt sige højt, at du burde have stillet kravene tidligere, men at det ændrer sig nu, fordi du vil have, at I begge får bedre morgener.
Hvis det ikke lykkes alene, kan det være en god idé at inddrage skolen eller få professionel hjælp. Jo før I bryder mønstret, desto nemmere bliver det - især inden puberteten for alvor sætter ind.
Det kan lade sig gøre, men det kræver, at du tager lederskabet tilbage og står fast på dine grænser.
Mange hilsner
KvindeGuiden.dk
Om brevkassen
Spørgsmål til brevkassen kan være redigeret og forkortet af redaktionen for at sikre klarhed og læsevenlighed. Svar i brevkassen er tænkt som inspiration og refleksion og kan ikke træde i stedet for professionel rådgivning eller behandling.
