Topmenu

Kategorier: Sundhed  -  Menopause

Stresinkontinens ses hyppigst blandt kvinder over 30 år, hvor op mod hver fjerde døjer med problemet. Alligevel er stressinkontinens et tabu, og måske derfor går mange kvinder rundt i årevis uden at gøre noget ved problemet.

Døjer du med urindryp? 

Stressinkontinens i form af ufrivillige urindryp, er en yderst udbredt lidelse, som forekommer blandt kvinder i alle aldre. Lidelsen ses hyppigst blandt kvinder over 30 år, hvor op mod hver fjerde døjer med problemet. Alligevel er stressinkontinens et tabu, og måske derfor går mange kvinder rundt i årevis uden at gøre noget ved problemet.

Stressinkontinens kaldes også anstrengelsesinkontinens, fordi de ufrivillige urindryp ofte udløses ved fysisk aktivitet. Små mængder urin slipper ud fx, når man løber, hopper, griner, hoster, nyser eller på anden måde øger trykket på blære og urinrør.

Stressinkontinens påvirker livskvaliteten og hverdagen

De gener man oplever ved stressinkontinens, kan fylde rigtig meget i hverdagen; den evige skræk for, at man pludselig står i halvvåde trusser, skammen ved og ubehaget over ikke at have kontrol over sin blære, og bekymringen for om hvorvidt andre bemærker lugten af urin.

Hos Kontinensforeningen, hvor man arbejder med at udbrede viden om inkontinens, og ærgrer man sig over, at emnet er så tabubelagt. Stressinkontinens kan nemlig i de allerfleste tilfælde afhjælpes, også selv om man døjer med det i svær grad. Derfor er det vigtigt, at man straks reagerer og ikke bare accepterer, at man lækker, skriver Kontinensforeningen, der opfordrer til at man kontakter sin læge, og få en grundig snak om problemet.

Beskriv dine symptomer tydeligt - læger er ikke tankelæsere

Når du konsulterer din læge, så forsøg at lægge genertheden på hylden og gør dig umage med, åbent og ærligt, at beskrive problemet. Læger er vandt til at tale om urin og afføring, så der er ingen grund til at være blufærdig. Lægen kan til gengæld have svært ved at hjælpe dig, hvis du ikke beskriver dine symptomer udførligt. 

Undersøgelser i forbindelse med stressinkontinens

I forbindelsen med udredelse af stressinkontinens bliver man bedt om at udfylde et skema. Her skal man, over en periode på 3 døgn, registrer, hvor ofte man går på toilettet, mængden af urin pr. toiletbesøg samt hvor ofte man oplever ufrivillige urindryp.

Lægen vil derudover foretage undersøgelser, der skal vise om der er tegn på blærebetændelse, om blæren tømmes optimalt, om mave- og tarmfunktion er velfungerende og om blære, urinrør og lukkemuskel fungerer optimalt.

På baggrund af skemaet og undersøgelserne kan lægen vurdere, hvorvidt der er tale om stressinkontinens, og hvilken form for behandling, der anbefales.

Årsager til stressinkontinens

Inkontinens i form af urindryp er ikke en sygdom, men skyldes, at de muskler, der understøtter og lukker urinrørets åbning, ikke virker optimalt. Den hyppigste årsag til svækkede bækkenbundsmuskler er graviditet og fødsler. Overvægt, kraftig hoste i en længere periode og kronisk forstoppelse kan forværre symptomerne.

Sådan forebygges stressinkontinens

  • Træn bækkenbunden med knibeøvelser

    50-70 % af de kvinder, som får konstateret stressinkontinens bliver henvist til bækkenbundstræning, og oplever hurtigt en markant forbedring.

    Ved at træne et kraftigt knib og et knib, hvor man hurtigt spænder i musklerne omkring endetarmsåbning, skede og urinrør, kan man være med til at forebygge stressinkontinens. Knibeøvelserne kan udføres siddende, liggende og stående, og ikke mindst i situationer, hvor man plejer at få lækager, fx når man løfter noget tungt, rejser sig fra en stol, eller lige inden man griner, nyser eller pudser næse.

    I begyndelsen kan bækkenbundstræning være svært, men med tålmodighed og daglig indsats bør du kunne mærke en forbedring indenfor cirka 3 måneder. Hvis du har svært ved at fornemme om du kniber korrekt, så kan du få hjælp til bækkenbundstræning via din læge eller en specialuddannet fysioterapeut.
  • Vægttab kan mindske trykket på blære og urinrør

    Hvis du er overvægtig, bør du forsøge at tabe dig, da det vil reducere belastningen af bækkenbundsmusklerne, der understøtter urinrøret.
  • Forstoppelse kan øge trykket på blære og urinrør

    Ved forstoppelse kan den fyldte tarm forstyrrer vandladningen og medfører dårlig blæretømning. Derfor skal eventuel forstoppelse behandles, og forebygges med motion og fiberrig kost. Ved tendens til forstoppelse kan det være hensigtsmæssigt at forebygge med et fibertilskud. Psyllium er det mest anvendte produkt, og kan købes i supermarkeder og på apoteket. Psyllium består af knuste loppefrøskaller, som suger væske til sig i tarmen og derved gør afføringen mere formet. Tarmen får mere at arbejde med, og det bliver nemmere at komme af med afføringen.
  • Få styr på dit væskeindtag

    Regulering af hensigtsmæssige drikke- og vandladningsvaner har betydning for stressinkontinens. Ifølge Kontinens-foreningen, så er det en myte, at man bør drikke 2 liter (svarende til ca. 8 glas vand om dagen). Det er der ingen dokumentation for. Tværtimod tyder undersøgelser på, at man sædvanligvis får den væske, man dagligt har behov for ved at drikke mælk, juice, kaffe, te, øl, sodavand, spise frugt og grøntsager m.m. – og at der ikke er nogen grund til at hælde ekstra på. Drik når du er tørstig og kun i en mængde, der føles naturligt og rart for dig
  • Sid korrekt på toilettet

    Den måde, du sidder på, når du er på toilettet, har stor betydning for tømning af blæren. Blæren skal helst tømmes helt, både fordi det mindsker risikoen for dryp, strækker tiden til du igen skal tisse, og forebygger blærebetændelse. Normalt vil der i dagtimerne gå 3 – 4 timer mellem hver vandladning.

    Sid midt på toilettet. Hvis toilettet er for højt, til at du kan nå gulvet, kan du bruge en lille skammel til fødderne. Svaj i lænden, læn dig let forover og læg dine hænder eller albuer på knæene.

    Inden du lægger dig om aftenen kan det være en god idé, at sørge for at få tisset af, dvs. 2-3 gange efter hinanden, så du sikrer, at blæren er tømt helt. Er du generet af at skulle op og tisse i løbet af natten, så undgå at drikke væske de sidste 2-3 timer inden sengetid.



Sundhed
Forskning: Avocado kan have en gunstig effekt på kolesteroltallet 

Avocado er rig på umættet fedt, kostfibre og plantestoffer - og netop derfor har frugten i flere år været interessant i forskning om kolesterol og hjertevenlig kost. En nyere gennemgang af forskningen peger på, at avocado især kan være relevant for mennesker med forhøjet eller forstyrret…

Læs mere
Kaffehjørnet
Kaffe og kræft - Hvad siger forskningen? 

Kaffe og kræft er et spørgsmål, der jævnligt dukker op, når forskning i kost og sundhed diskuteres. Kan kaffe øge risikoen for kræft - eller kan den faktisk have en forebyggende effekt?

Forskningen peger i dag på, at moderat kaffedrikning ikke øger kræftrisikoen, og at kaffe i nogle tilfælde kan…

Læs mere
Kaffehjørnet
Hvor længe virker koffein? Det siger forskningen 

Kaffe kan give et hurtigt energiboost i løbet af dagen, men drikkes den sent på dagen, så kan nogle af os have store udfordringer med at falde i søvn.

Hvor længe bliver koffein egentlig i kroppen - og hvor længe varer virkningen af en kop kaffe? Svaret afhænger både af mængden af koffein og af,…

Læs mere
Sundhed
Er svesker sunde? Fibre og lavt GI 

Er svesker sunde? Ja. Svesker er rige på fibre, antioxidanter, kalium og vitamin K. De har et lavt glykæmisk indeks og kan bidrage til både fordøjelse og knoglesundhed.

Læs mere
Sundhed
Overvægtig - Er viljestyrke nok til at tabe sig? 

For mange mennesker føles overvægt som et personligt nederlag. Noget, man burde kunne tage sig sammen til at ændre. Noget, der må skyldes for meget mad og for lidt bevægelse. Men for dem, der igen og igen har forsøgt, uden at få varige resultater, melder et andet spørgsmål sig: Hvad nu hvis kroppen…

Læs mere
Sundhed
Panodil eller kaffe - Hvad virker mod hovedpine? 

Hovedpine er en af de mest almindelige smerter i hverdagen, og mange tyr enten til en kop kaffe eller en smertestillende tablet for at få lindring. Men hvad virker egentlig bedst - kaffe eller paracetamol som fx Panodil? Svaret er, at begge dele kan hjælpe, men på forskellige måder. Forskning viser…

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^