Topmenu

Kategori: Sundhed

Døjer du med led- og rygsmerter?

Døjer du med led- og rygsmerter? 

Smerter i ryg og led kan være gigt. Test dig selv online ...

Smerter kan skyldes gigt
Op mod 100.000 danskere i alle aldre lider af ledde- og rygsøjlegigt, én tredjedel uden at vide det. Derfor lancerer de danske gigtlæger nu en kampagne, der skal få flere med konstante led- eller rygsmerter til at reagere på deres symptomer. Via en ny gigttest på nettet kan man kan hurtigt afklare, om man har symptomer på leddegigt eller rygsøjlegigt, og om man bør gå til lægen.

Av og godmorgen!
Op mod 35.000 danskere i alle aldre vågner hver morgen med smerter i led eller ryg. Har man haft disse smerter i længere tid, så kan det være symptomer på gigt. For i modsætning til hvad mange tror, så kan kvinder og mænd godt få leddegigt og rygsøjlegigt tidligt i livet:
"Det er ikke unormalt at få disse gigtformer, når man er mellem 30 og 50 år. Vi ser mange yngre kvinder og mænd, som i lang tid har haft smerter i led eller rygsøjle uden at vide, at de stærke smerter er kroppens advarsel om, at de har en gigtsygdom. Men jo tidligere man opdager leddegigt og rygsøjlegigt og kommer i behandling, jo større er chancen for at undgå invaliditet," forklarer speciallæge Berit Schiøttz-Christensen, formand for Dansk Reumatologisk Selskab, som sammen med Dansk Børnereumatologisk Selskab står bag den nye gigtkampagne.

Test dig selv online
Ny gigttest på nettet kan afsløre symptomer
Den nye gigtkampagne har til formål at få flere danskere med længerevarende led- og rygsmerter til at blive undersøgt for leddegigt og rygsøjlegigt så tidligt som muligt og gøre opmærksom på, at gigt rammer alle aldersgrupper – også børn. Man vil møde kampagnen i form af en aktiv presseindsats, bannerannoncer, samt events på apoteker rundt i landet. Og så har gigtlægerne udviklet en online-test på <link https: gigttesten.dk _blank> Gigttesten.dk, hvor man hurtigt og nemt kan se, om der er et umiddelbart behov for at opsøge egen læge.
”De typiske symptomer på ledde- og rygsøjlegigt er, at man har ondt i ryg og led, når man vågner om morgenen og at fysisk aktivitet i løbet af dagen nedsætter smerterne. Dette er modsat slidgigt, som mange danskere lider under, hvor man får mere og mere ondt af dagens fysiske aktivitet,” siger Berit Schiøttz-Christensen.

Danskerne går rundt med smerter uden at søge læge
En ny undersøgelse, som gigtlægerne står bag, viser, at hele 31 pct. af danskerne har oplevet smerter i led og ryg om morgenen. Hver fjerde har oplevet, at smerterne har varet i mere end en måned, og 51 pct. med længerevarende smerter er endnu ikke gået til læge for at få tjekket symptomerne. Blandt de 18 til 44-årige har kun to ud af fem søgt læge på baggrund af symptomerne.
”Vores undersøgelse viser, at mange ikke reagerer på deres smerter, og det er måske fordi, de ikke ved, det kan være gigt. Undersøgelsen viser nemlig også, at kun 14 pct. af danskerne og kun ni pct. af mændene har hørt om fx rygsøjlegigt – på trods af at denne sygdom især rammer mænd,” siger Berit Schiøttz-Christensen.

Børn kan også få gigt
Børn har også risiko for at få gigt. Men 65 pct. af befolkningen har ifølge den nye undersøgelse ikke hørt om børnegigt.
”Vi vil meget gerne gøre opmærksom på, at børn også kan få gigt, så børns gigtsymptomer bliver opdaget så tidligt som muligt. Har ens barn længerevarende smerter i arme, ben eller ryg, og har barnet svært ved at deltage i fysiske aktiviteter på lige fod med jævnaldrende, så kan det være tegn på gigt,” siger professor Troels Herlin, formand for Dansk Børnereumatologisk Selskab.
Før man tager sit barn til lægen for at få det undersøgt, kan man se, om barnet har symptomer på børnegigt på <link https: gigttesten.dk _blank> Gigttesten.dk. Børnegigt rammer 120 piger og drenge hvert år. Sygdommene skyldes, at kroppens eget immunforsvar ødelægger leddene. Symptomerne er typisk smerter, hævelser og ømhed i led eller ryg. Jo tidligere sygdommene opdages, jo mere effektivt kan de behandles.

Sundhed
Antibiotikaresistens - Hvad er det, og kan udviklingen bremses? 

Der er skrevet så meget om faren ved antibiotikaresistens, at man næsten kan gyse ved tanken. Men hvad betyder det egentlig - og risikerer vi virkelig, at antibiotika en dag ikke virker?

Læs mere
Sundhed
Kan man tygge sig til en bedre hukommelse? 

At tygge maden grundigt forbindes normalt med fordøjelsen. Men forskning peger på, at vores evne til at tygge også kan hænge sammen med, hvor godt hjernen fungerer med alderen.k hjælper teksten.

Læs mere
Sundhed
Demens og livsstil: Nyt studie viser, hvilke risikofaktorer der forbindes med forandringer i hjernen 

Blodtryk, kolesterol, rygning og diabetes har ikke kun betydning for hjertet. De kan også hænge sammen med forandringer i hjernen, som senere kan spille en rolle ved demens. Det viser et nyt studie fra Lund Universitet, hvor forskere har fulgt knap 500 personer i omkring fire år.

Læs mere
Sundhed
Wegovy og hjertet 

Wegovy er mest kendt som vægttabsmedicin, men de senere år er præparatet blevet interessant af flere grunde end vægttab. Forskning viser nemlig, at Wegovy hos en bestemt gruppe patienter også ser ud til at kunne mindske risikoen for alvorlige problemer med hjerte og blodkar.

Læs mere
Sundhed
Type 2-diabetes - Ny viden om hjerte, nyrer og behandling 

Diabetes er langt mere end forhøjet blodsukker. Det er en kronisk sygdom, som over tid kan påvirke blodkar, hjerte, nyrer, øjne og nerver. Type 2-diabetes er den mest almindelige form, og antallet af danskere med sygdommen er steget markant de seneste årtier.

Læs mere
Livsstil
Forskning: Skærmtid er ikke bare skærmtid 

Mange timer foran fjernsynet er ikke det samme som mange timer foran en computer. Flere undersøgelser peger på, at det ikke kun handler om, hvor længe man sidder ned - men også om, hvad hjernen laver imens.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^