Topmenu

Kategori: Efterår

Lav en dekorativ guirlande af tørrede efterårsblade, som tilføjer farve til vinduer eller vægge. Hæng bladene på en snor, og skab en enkel og smuk dekoration, der bringer efterårsstemning indenfor.

DIY: Stemningsfulde dekorationer med efterårsblade 

Efteråret spreder et tæppe af naturens farver i skoven, hvor agern, kogler, grene og bær ligger side om side med blade i varme nuancer fra okkergul til dyb vinrød. Der er intet som naturmaterialer, der indbyder til kreativitet, og med en lille indsats, kan de let forvandles til smukke dekorationer, der bringer efterårets hyggelige atmosfære indenfor.

Her får du 12 idéer til DIY-projekter, der fanger efterårets særlige charme.

Tips til valg og forberedelse af efterårsblade

Når du laver en guirlande eller krans af efterårsblade, vil dekorationen få et særligt levende udtryk, hvis du vælger blade i forskellige former og farver. For at bevare farverne bedst muligt kan du tørre bladene ved at lægge dem mellem to ark bagepapir og presse dem i en bog i nogle dage. Det gør dem lettere at arbejde med og sikrer, at de holder længere i dine dekorationer.

 


 

1. Guirlander af efterårsblade til vinduet

 

En guirlande af efterårsblade i vinduet bringer naturens farver ind i rummet. Det er en ganske enkel dekoration, men skaber effektivt den smukkeste lette efterårsstemning i indretningen.

Træk bladene på en snor eller wire med en nål og hæng guirlanden lodret eller vandret, alt efter vinduets størrelse.


 

2. Lav en krans af efterårsblade

En krans med efterårsblade kan hænges på døren, i vinduet eller placeres midt på bordet. Ved at binde bladene og grene sammen på en halmkrans eller grenring får du et naturligt udtryk, som passer godt til årstiden. Tørrede blomster eller bær kan tilføjes for at skabe lidt ekstra fylde.

 


 

3. Lyskæde med bladdekoration

En lyskæde kan tilpasses efteråret ved at vikle tørrede efterårsblade omkring ledningen. Når lyskæden tændes, skaber lyset en blød og rolig belysning gennem bladene, som passer godt i stuen eller som hyggebelysning på terrassen.


 

4. Enkelt blad som bordpynt

 

En helt enkelt idé er at placere et efterårsblad på hver serviet, eller flere blade i forskellige former og farver. Denne minimalistiske detalje kræver ikke meget, men skaber giver borddækningen et lille, stemningsfuldt touch af efterår.

 


 

5. Naturlig bordløber med skovens materialer

En bordløber lavet af efterårsblade, kogler og agern fungerer fint på middagsbordet. Arranger bladene og andre naturfund langs midten af bordet, hvor de sammen med levende lys vil skabe den smukkeste efterårsstemning.

 


 

6. Løst strøede blade til høstfest og middage

Hvis bordet skal pyntes til en høstfest eller middag, kan du strø efterårsblade løst ud over dugen. Kombinationen af løse blade, små lyskæder eller stearinlys skaber en uformel og hyggelig atmosfære, der passer til efterårets arrangementer. 

 


 

7. LED-lys med manchet af blade

 

Træk efterårsblade på wire og sæt dem som dekorative manchetter omkring lys. Vær opmærksom på, at bladene er letantændelige, og brug derfor altid LED-lys i stedet for stearinlys. 

 


 

8. Lysglas med bladdekoration

Lysglas dekoreret med efterårsblade skaber en varm og hyggelig belysning, der passer perfekt til de mørke efterårsaftener. Lim tørrede blade på ydersiden af glas eller små vaser, og placér et fyrfadslys indeni.

 


 

9. Mobil af efterårsblade

Der er også mange andre måder at bruge efterårsblade kreativt på. En mobil af efterårsblade kan laves ved at binde bladene på snore og hænge dem på en gren eller pind. Hæng den i et hjørne af stuen eller ved vinduet, hvor bladene kan bevæge sig let i luften og give rummet liv.

 


 

10. Bladtryk

Bladtryk er også en sjov mulighed. Dyp bladene i maling og tryk dem på papir eller stof, som kan bruges som kort, gavepapir eller en borddug.

 


 

11. Efterår i glas og ramme

Indrammede efterårsblade præsenterer måske naturen på allersmukkeste vis. Pres og tør bladene, og placer dem mellem glas i en ramme, som fremhæver bladens farver og detaljer. Hæng rammerne på væggen eller stil dem i vindueskarmen, hvor lyset kan få bladene til at træde frem.

 


 

12. Duftende efterårspotpourri

Skab en duftende efterårspotpourri ved at kombinere tørrede efterårsblade med kanelstænger, stjerneanis, tørrede appelsinskiver og nelliker. Placer blandingen i en skål eller et glas og lad den pynte og sprede sin hyggelige duft. 

Efterår
Udforsk Københavns skjulte perler på Kulturnatten 2026 

Fredag den 9. oktober 2026 forvandles København endnu engang, når Kulturnatten lyser byen op og åbner dørene til en lang række oplevelser for både børn og voksne. Over 250 arrangører er klar til at byde indenfor - fra de historiske institutioner til de små, overraskende kultursteder - og det giver…

Læs mere
Efterår
Caramel Apple Day: En ny tradition? 

Globaliseringen har åbent mange muligheder for menneske og samfund, og også ført til at verdens kulturelle traditioner smelter sammen. Det gælder jo fx for Halloweentraditionen og Valentinsdag, og mange andre traditioner, der især har afsæt i engelsksprogede lande. Og måske kan 'Caramel Apple Day',…

Læs mere
Opskrifter & råvarer
Ristede kastanjer & kastanjefestival 

Ristede kastanjer er en skøn efterårs delikatesse, og den 12. oktober 2025 fejrer Samsø kastanjesæsonen med Kastanjefestival, hvor spisekastanjen og andre nøddesorter hyldes med smagsprøver, stemningsfulde boder og en snak om kastanjer. Spisekastanjer er nemlig en både sund og lækker snack, og…

Læs mere
Efterår
Efterårsferie 2026: De bedste oplevelser i Danmarks dyreparker og akvarier 

Efterårsferien står for døren, og det er den perfekte tid til at samle hele familien til nye og spændende oplevelser. Rundt omkring i landet venter der eventyr i nogle af Danmarks mest fantastiske dyreparker og akvarier, hvor både børn og voksne kan komme tæt på vilde dyr, dykke ned i havets dyb, og…

Læs mere
Forbrugernyt
Sådan undgår du skimmelsvamp: Tips til et sundt indeklima 

Hovedpine, koncentrationsbesvær eller problemer med at trække vejret? Symptomer i forbindelse med skimmelsvampeangreb kan være både ubehagelige og sundhedsskadelige, især hvis skimmelsvampen får lov til at udvikle sig.

Skimmelsvamp opstår ofte, når der opstår fugt i hjemmet. Derfor er det særligt…

Læs mere
Efterår
Se årets fineste adventskranse 

Smukke adventsstager, arrangeret på fad sammen med gran og pynt eller hængt op under loftet.

Her er boligbutikkernes bud på årets smukkeste adventsstager, lysspyd og kalenderlys fra blandt andet Nordal, B-Green.

Læs mere
Pinterest Facebook Twitter RSS Instagram
Nyhedsbrev
Tilmelding til KvindeGuidens nyhedsbrev
Gaveidéer
^