Det kræver sin kvinde at være tro mod en mand nu om dage! 

Det kræver sin kvinde at være tro mod en mand nu om dage.

- Man skal tage en beslutning for at være tro i dag. Det er langt lettere at følge med strømmen og være utro, når du ved, at andre er det, og ser det til julefrokoster og hos veninderne. Faktisk kan viden om venner eller kollegaers utroskab nemt give tanker om "lovligheden" af utroskab.

Man kunne tro, at kvinder holdt sig mere tilbage, fordi de føler trang til at beskytte deres afkom. Men veluddannede kvinder, der tjener godt, er ikke længere så afhængige af at bevare ægteskabet, så manden kan forsørge børnene, og utroskab handler meget om forkælelse, og at vi har glemt " gør mod andre, som du gerne vil have de skal gøre mod dig".
Altså vi glemmer fuldstændig at overveje hvilket følelsesmæssigt kaos, vi selv ville komme i hvis manden gjorde sådan mod os.

- Hvis parforholdet ikke giver sex, der får én til at se sol, måne og stjerner, så finder man bare noget andet. Hvis du ikke hjælper så meget, som jeg syntes du skal, finder jeg bare en anden. Folk vil simpelthen ikke acceptere hverdagslivet. Jeg har siddet sammen med masser af par med gode ægteskaber. Alligevel udsætter de sig selv og børnene for den følelsesmæssige rutchetur det er at blive skilt, fordi de ikke længere får kriller i maven.

Hvor siges det forøvrigt i ægteskabsløfterne, at du lover mig evig kriller i maven :-}

Det er misforstået hensyn, hvis folk ikke tør indrømme, at de tænder på andre end deres partner.
I stedet går de ud og boller med en anden. Man har et ansvar for at fortælle sin partner, at man har lyst til noget andet, uanset om det er lædersex eller noget andet, for da vi giftede os lovede vi hinanden: At elske og ære hinanden til døden os skiller, men hvad betyder det egentlig?

For mig betyder det bl.a. at når jeg mærker at jeg bliver facineret udover det almindelige i andre mænd, så siger jeg det hjemme så vi sammen kan ændre det, der åbenbart skal ændres, så jeg igen kan se med lystne og glade og tilfredse øjne på ham derhjemme.

Altså at ansvaret er mit. Når jeg får lyst til andre, skal jeg sige til og tage ansvaret for at få ændret det, som gør at jeg overvejer at bolle udenom.

Men mange glemmer, eller ved måske slet ikke, at når man gifter sig, træder man sammen et skridt højere op, ind i fortrolighedens rum.
Det fortrolighedens rum som vi sammen skaber hvor vi tør være ærlige, tør udlverer os til den anden, tør lade ham se mig følelsesmæsiigt fuldstændig afklædt.

Når man er sammen med en anden, krænker man krænker fortrolighedens rum i ægteskabet. Har man gjort det én gang, bliver det lettere næste gang.

Ifølge samlivs- og seksualrådgiveren er problemet i dag, at utroskab ofte ender med skilsmisse, og dermed rammer børnene hårdt:
- På min mormors tid blev man ikke skilt ved utroskab, både på grund af den økonomiske afhængighed, men også fordi vores mormødre bedre kunne acceptere det og sige, nåh, han er jo trods alt en god ægtemand, siger Ingrid Ann Watson.
I dag bliver et ægtepar højst sandsynligt skilt, hvis der opstår utroskab, - Problemet er, at folk er opdraget til ikke at finde sig i noget. Min generation midt i 40’erne er ikke opdraget til at holde ud. Man kunne spørge om det ikke også et eller andet sted, handler om mangel på respekt for andres liv, inkl. barnets.

Jeg støtter ikke tendensen til, at man skal gøre præcis, hvad man har lyst til.

Bortset fra et enkelt tilfælde, hvor der var vold indblandet, har jeg nemlig endnu ikke siddet med børn, der ønskede, at deres forældre skulle skilles. Vi kommer til at betale prisen med nogle unger, der om 20 år ikke selv ved hvordan man får et parforhold til at fungere.
"Hvordan løser man konflikter? Hvad gør man når man seksuelt facineres af en anden? Hvornår skal man søge hjælp? Og hvordan holder man ud? "
Disse og mange andre spørgsmål vil være på dagsordenen i mange af vores store børns liv for det vi har lært dem, er at løsningen er at blive man skilt.

Det er muligt, ny-skilte siger, at de er helt enige om den svære beslutning. Men den ene er altid mere enig end den anden.Det er som regel den ene, der vil ud og den anden, der må acceptere det. Og i seks ud af 10 tilfælde er det kvinden, der vælger manden fra hvilket ofte handler om, at hun ikke mere kan mærke ham ( hvilket pardoksalt nok, ikke betyder hun ikke elsker ham mere) men der er én, der træffer beslutningen - og det er den, der er mest vred, såret eller opgivende - eller har mest at vinde, for eksempel hvis der er en anden.

Så førstehjælp til parforholdet handler om komme til at føle sig fælles igen og at være moden til at følge hinanden også i nye roller - for eksempel når man får børn og seksualiteten bliver en anden, når nogen dør, ved arbejdsløshed og idet hele taget at huske HVER dag, at vi er sammen for at gøre hinanden glade - ikke for at få hinanden til at græde.

Kærligst
Samlivsterapeut og sexolog Ingrid Ann Watson.